Lørdag den 9. juli ville Jesper Steinmetz tilsyneladende gerne hjælpe sine dumme seere med at forstå at kopivarer er noget dårligt noget. I hvert fald sagde han:
"Der er stor forskel på hvor billigt man kan slippe fra at købe falske kopivarer med hjem fra ferien."
Falske kopivarer! Ja, som sagt må man antage at ordet "falske" er tænkt som en understregning af at kopivarer er falske varer. Man kommer bare til at sige noget forfærdeligt vrøvl når man 'hjælper' på den måde, for "falske kopivarer" må jo betyde kopivarer der ikke er rigtige kopivarer, altså en helt tredje ting, hvilket medfører tre niveauer: 1) ægte mærkevarer, 2) uægte mærkevarer = ægte kopivarer, 3) uægte kopivarer – hvad det så end er? Det der skulle være hjælpen til de dumme TV 2-seere, vendes således til et ønske om hjælp til de dumme tv-værter.
Jeg oplevede selv en tilsvarende sprogmekanisme forleden. Her var der dog ikke tale om en kikset understregning, men om en regulær manglende koncentration om emnet eller misforståelse af samme. En freelancejournalist havde interviewet mig om mit speciale om komma, og jeg havde snakket om hvor skidt det står til med kommateringen i Danmark, og om det aspekt jeg kalder kommafundamentalisme. Det blev i hendes skrevne udkast til "at det står skidt til med kommafundamentalismen i Danmark".
Øh!?? Ja, det kunne man jo håbe at det gjorde, men desværre er det kommateringen det står skidt til med, og desværre er kommafundamentalismen en af grundene hertil. Hendes formulering svarede til et udsagn som "Det går dårligt med fiskedøden i de danske farvande" – intet under at jeg blev en smule sur på hende.
For sådan kan man ikke formulere sig.
Genialt skrevet!
SvarSlet