Har du måtte?

Søndagsavisen 12. august 2011:

Først tommelfingeren op for Søndagsavisen for at få et interview med Jens Stoltenberg allerede i sidste uge og for næsten altid at vælge en god og relevant forside- og tema-historie.

Og så til dette indlægs egentlige ærinde:

Tjo …

Jeg kunne med lethed smække et billede op her af en som har måtte, og så kunne Søndagsavisen – og horder af journalister under 30 – lære det! Men det er nok lige et skridt for meget at tage bare for at få budskabet ud.

Jens Stoltenberg har ikke måtte – i hvert fald ikke i denne sammenhæng: Han har måttet. Åbenbart er det stigende fravær af kendskab til verbalbøjning i før nutid og før datid kommet så vidt at den er havnet med store typer på forsiden af Danmarks mest læste avis. Tillykke! Så kan en sproglig misforståelse nærmest ikke komme længere, og skulle nogen være ligeglade med sprogforstanden i dette land, blot budskabet kan forstås, kan de glæde sig over en ultimativ sejr.

Og budskabet kan jo forstås, så måske er det ikke den værste fejl man kan lave. Men den er dog symptom på at der er noget galt med det helt almindelige grammatiske gehør og indlæste ordforråd, som også nye publicister burde have. Hvad der er galt med det, ved jeg ikke. Måske har man læst for lidt valid litteratur i skolesystemet (og i fritiden), måske har man afskaffet diktat, og måske har dansklærerne ikke rettet stilene til bunds. Måske er det alt for let at erklære sig ordblind. Noget er i hvert fald gået galt – for man skal da ikke have læst meget mere end 2-3 ordentlige bøger for at finde ud af at der er noget der hedder måttet, villet, kunnet, skullet, burdet og turdet, akkurat ligesom det hedder spist, gjort, svømmet, skyllet og alt mulig andet med t på i før nutid og før datid.

I sidstnævnte former er det bøjede ord dog også det betydningsmæssige endemål (jeg har svømmet), mens det betydningsmæssige endemål hos mådesudsagnsordene ligger i det efterfølgende ikke-bøjede infinitiv (jeg har kunnet svømme). Det kan selvfølgelig godt skabe tvivl i det grammatiske gehør at det er mådesudsagnsordet og ikke det mest indholdsbærende verbum som bøjes – og her taler jeg ikke om den store forskel mellem udtale og stavning eller om hvad selverklærede ordblinde kan/vil opfatte, men om den lille forvirring selv os med grammatisk gehør kan have hvis vores skolelærdom på området aldrig har været stærk og gentaget.

Er "har måtte" på Søndagsavisens forside en smutter, tanketorsk, slåfejl, sjuskefejl? Ja, måske fra journalistens side, men herefter har den været gennem en ansvarshavende redaktør og (måske) en underbetalt korrekturlæser. Så i sidste ende kan det ikke være sjusk. Det er manglende kendskab til sproget – på forsiden af landets mest læste avis.

Læs også:
Jeg synes det har kunnet lykkes