Det er ikke så mærkeligt at mange mennesker ved de første nyheder om en megabombe i Olsos centrum fredag den 22. juli 2011 ved 16-tiden tænkte på islamistisk terror. For det er den form for terror vi tænker mest på – og måske derfor også frygter mest.
Men da der tillige kom meldinger om skyderi mod deltagere på en socialdemokratisk ungdomslejr, måtte man undres over at tv's mange 'eksperter' fortsat hældte mest til fundamentalistisk islam. Islamister interesserer sig ikke for socialdemokratiske sommerlejre – hvis de da overhovedet ved hvad det er – og derfor var det selvfølgelig med ufattelig lav sandsynlighed en islamist der rendte rundt på Utøya. Ja, det er nemt at sige nu, men en ekspert burde vel kunne fremlægge denne logiske analyse allerede fredag den 22. juli 2011, klokken 18.00.
Hvad eksperterne på dette tidspunkt i stedet gjorde – om det var tv's egne, fx Niels Brinch, eller eksperter udefra – var ikke særlig analytisk. Det var bare en alment sandsynlighedsvægtet helgardering: Det er jo nok islamister (for det har vi jo alle hovederne fulde med), men vi kan ikke helt udelukke at det er en eller anden psykopat der er sur på regeringen (og det siger jeg fordi jeg lige skal markere at jeg tænker mig om og holder alle muligheder åbne).
Det kunne enhver jo sige, men skulle en ekspert ikke være én der ser på fakta med netop ekspert-øjne? Én der straks forstår at det her ligner Oklahoma 1995 og lignende?
Jeg overlader ordet til Ole Rasmussen, der i Politikens "Sket i ugen", søndag, gav udtryk for en tilsvarende undren – og som, ret modigt for en klummeskribent der skal omfavne ugen, tog dén vinkel, og kun den vinkel, 1½ døgn efter selve tragedien:
[…]
Fredag var en tragisk dag i Nordens historie. Det var også en af de yderst sjældne dage, hvor jeg følte at jeg løb foran nyhedsstrømmen. "Det er en højretosse!", sagde jeg meget højt til mig selv i bilen, da Radioavisen først på aftenen rapporterede, at der ud over bombeangrebet i Oslo nu også blev skudt mod deltagerne i Arbejderpartiets ungdomslejr på Utøya.
Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad al-Qaeda skulle bestille på dén ø, så da jeg kom hjem, satte Fruen og jeg os foran fjernsynet for at se, om de havde fået samme tanke derinde. Det havde de ikke, og da værterne på TV 2 News desuden var ved at blive temmelig stakåndede af ikke at vide noget, skiftede vi til norske NRK 1. Her optrådte alle medvirkende forbløffende nok knusende roligt, sagligt og dybt professionelt, hvad enten de var journalister, politifolk eller eksperter.
Men vi skulle alligevel hen omkring halv ti, før en af stationens egne redaktører mindede seerne om bombeattentatet mod en offentlig bygning i Oklahoma City i 1995. Dengang ledte de amerikanske myndigheder også med lys og lygte efter mellemøstlige gerningsmænd, indtil massemorderen viste sig at være en lokal højreekstremist, der havde fabrikeret sin egen bilbombe hjemme i laden med kunstgødning som hovedingrediens.
Da den norske justitsminister en time senere oplyste, at den anholdte skytte fra Utøya var 32 år og norsk, skiftede vi kortvarigt tilbage til TV 2 News. Tids nok til at høre studieværten spørge en hidkaldt ekspert, om der kunne være tale om en nordmand, der var konverteret til islam.
[…]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar