Der er flere begreber for det, fx 'at sætte noget i relief', men i halvfagligt normalsprog hedder det bare 'kontekst'. Konteksten er altafgørende for et budskab. Kun en tåbe er ligeglad med konteksten.
Når man skades af en journalistisk dårlig forvaltning af kontekst, handler det som regel om at den kontekst man selv har skabt om et enkelt udsagn, ikke ledsager udsagnet i den færdige artikel. Man taler om at noget er taget ud af en kontekst. Men det modsatte kan også ske: Et lille men helt budskab føres ind i en helt anden kontekst som man ikke har indflydelse på.
Her går det ud over Contador. Han forventer naturligvis at hans bekymring om knæet fremstilles i en Tour de France-kontekst. Og da vi er under Tour de France, kunne man endog hvis udsagnet stod blandt helt andre kontekster i en nyhedsstrøm, forvente at konteksten "Tour de France" ville stå stærkt.
Men ikke her:
Over Contador-nyheden troner FN-nyheden med et 7 gange større billede af et barn med ingenting i tågen, mens Contador i det lille billede nedenunder er i solen og i en situation hvor han vil få alt hvad han peger på. Bevidst eller ubevidst sammenligner Politiken de to nyheder ved den ensartede overskriftstruktur i henholdsvis "FN:" og "Contador:" – altså "FN siger" og "Contador siger". Sammenligningens negative konnotationer forstærkes yderligere af at punktstørrelsen i Contador-overskriften er større. Det lille billede af den forkælede mand med det lille problem taler altså med større bogstaver.
Hvis det er bevidst, kan det selvfølgelig fra Politikens side være et forsøg på at holde et spejl op for læseren: Hvad interesserer du dig for? Hvad reagerer du på? Hvad er en nyhed? Men jeg tror ikke nogen ville ønske at være Contador i den fremstilling.
(Tak til Stephan Sabinsky for iagttagelsen.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar