tirsdag den 26. juli 2011

Formanden for DSU sagde noget godt

Denne blog kommer ikke rigtig videre uden at komme omkring emner relateret til tragedien i Norge. Og det første jeg ville gøre i den anledning var at citere Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms formand, Peter Hummelgaard Thomsen for det prompte og meget fine svar han kom med da han blev spurgt til om hændelserne burde få betydning for den politiske debat:

Desværre kan jeg ikke finde citatet, og det er alfa og omega for et indlæg her at jeg har hænderne direkte på det jeg skriver om. Nu skriver jeg i stedet om at jeg ikke kan finde det – og det er selvfølgelig et håbløst redaktionelt valg, men måske er der i sig selv en pointe med dét alligevel.

Jeg kan ikke finde klippet selv om jeg husker at det var i forbindelse med den socialdemokratiske ungdoms mindehøjtidelighed i København lørdag den 23., og selv om jeg har finkæmmet DR's og TV 2's nyhedsudsendelser fra samme dag. Det er som sunket i jorden. Ved at google kan jeg så – fx på Altinget – finde et citat fra Hummelgaards tale ved lejligheden: "Vi må og skal være nødt til at være uenige om den politiske retning for nationen, uden at tonen bliver hadsk. Jeg håber at alle i Danmark, og alle der er engagerede i nationens udvikling, vil reflektere over om det styrker vores demokrati at tonen i debatten er blevet så hadsk og rå."

Det er godt sagt, men jeg kan ikke bruge det til noget i min sammenhæng. For det fine ved det han sagde – i hvert fald til journalisten efterfølgende – er ikke med. Når en socialdemokrat citeres for at den hadske tone i debatten er et problem, er det på mediedagsordenen underforstået at han må sigte mestendels til højrefløjens tone. Ja, det er en del af selve problemet i debatten at det er sådan. Det fine ved det han sagde, er imidlertid at han gav eksempler fra begge fløje.

KLIP

En dag efter dette oplæg blev lagt på, redigerer jeg nu i det. Omsider har jeg nemlig – hjulpet af en læser – fundet … ikke dét klip, men et klip hvor Hummelgaard har tilsvarende eksempler. Det er i Deadlines 22.30-udsendelse fra den 24. hvor Hummelgaard sidder over for Christopher Arzrouni i en ret interessant debat, hvor Hummelgaard har besluttet sig for en fast eksempelfigur med på den ene side opfattelsen af DF-vælgere som nazister og på den anden side opfattelsen af islam som en kræftknude. Han formulerer sig klarest mod slutningen af debatten hvor også Arzrounis indvending og Hummelgaards svar herpå begge er værd at tygge på. Denne ordveksling er i sig selv debat på et bedre og mere tankevækkende plan end længe set:

Hummelgaard:
Behøver etablerede folketingspolitikere at sige at DF's vælgere er nazister? Behøver etablerede folketingspolitikere at sige at islam er en kræftknude på samfundet? Det er den type bemærkninger, fra henholdsvis venstre og højre, som jeg tror kan anspore radikale elementer på venstre og højre side til at gøre sådan nogle skrækkelige ting.

Arzrouni:
Men synes du ikke at når folk siger den slags, at det falder tilbage på dem selv? Altså, når jeg hører folk sige sådan nogle ting, så tænker jeg: Sikke nogle store idioter. Så i virkeligheden betyder denne her meget ubehagelige tale at folk scorer et selvmål.

Hummelgaard:
Jeg tror tvært imod at det er med til hele tiden at flytte grænsen for hvad der er acceptabelt, og folks opfattelse af hvordan tingene står til, desværre.

Og så tilbage til det oprindelige indlæg:

KLIP

I den forbindelse må man glædes over at den 33-årige, men åbenbart relativt umodne, radikale politiker Linda Kristensen, trods alt er kommet frem til at hun nok alligevel skulle fjerne sit spil om at kaste sko efter Pia Kjærsgaard. Spillet skulle ellers ses som en "provokation" for at "sætte gang i debatten om den danske udlændingepolitik" (politiken.dk). Gud hjælpe mig, hvor er det dumt! Det kan diskuteres hvor hadefuld en spøjs tegneserie-udgave af Pia Kjærsgaard i et lille sarkastisk spil egentlig er, men ikke om det er konstruktivt. For de fleste af os – selv i de radikales egne uudgrundelige rækker – var det også dumt før i fredags.

Jeg håber at det ikke kun er social intelligens der har fået Linda Kristensen til at fjerne spillet, men også en gryende erkendelse af at "gang i debatten" – forstået som den reelle debat der flytter noget – får man ved at debattere substansen og anerkende modstanderens demokratiske (og menneskelige) legitimitet, ikke ved at prygle videre på et vedtagent hadesymbol. Jeg kan godt se at det var en sjov ide at gøre skokast, der på arabisk betyder foragt, til ens eget sprog mod DF, ligesom jeg kan se at ideen ville være nem at gamificere (gøre til et spil). Jeg kan også se hvor meget gadekredit en Linda fra Odsherred kan få i caffelatte.komm-segmentet ved at bruge et nyt kommunikationsværktøj. Men det er ikke alle sjove, smarte eller slående ideer der er gode ideer. At sætte gang i en debat på den måde Linda Kristensen ville, er kun at opildne eller tilfredsstille dem der i forvejen er enige, henholdsvis opildne eller hærde dem der i forvejen er uenige. Det flytter ingen holdninger og har derfor intet med forsøg på at stimulere en demokratisk debat at gøre.

Og derfor er det så vigtigt at få det hele med når man citerer en socialdemokratisk ungdomsformand der faktisk har eksempler møntet på begge fløje.

4 kommentarer:

  1. Meget fint sagt, Martin. Desværre kommer nogle af de mest hadefulde indlæg ofte fra dem, der har mest travlt med at tale om "tonen i debatten" - men det bør naturligvis ikke hindre os i at efterstræbe en bedre debattone, hvor man bliver målt på, om man har noget at bidrage med.

    Apropos: http://www.b.dk/kronikker/gabestok-2.0

    SvarSlet
  2. Øh, et "mest" må være nok.

    SvarSlet
  3. Hej Arild. Grammatisk set er dine to "mest" jo ikke forkerte, men taler vi velformuleringens finere kunst, har du ret. :-)

    Og tak for hilsnen og linket til en ret god kronik. Desværre er det efterfølgende debatspor næsten lige så håbløst som det altid er inde på Berlingske. Èn ting er at nogle sørgelige eksistenser sviner personer til i stedet for at debattere med argumenter, en anden ting er at endnu flere sørgelige eksistenser bruger enhver lejlighed – det vil sige ethvert kommentarfelt – til deres egen kæphest og til at 'høre sig selv tale' selv om dette næsten altid er en fordrejning af debatten. Jeg kan simpelthen ikke udholde irrelevante afsporinger i en debattråd, af den simple grund at jeg ikke gider at høre på nogen som ikke selv lytter. Det er ikke debat. Derfor læser jeg heller aldrig kommentarer på fx Berlingskes artikler – jeg skimmer måske kommentarsporet for navne, og det er det. Hvad der måtte være af guldkorn i den ildelugtende kommentarsump skal nok komme frem, for aviserne gennemgår selv dette søle for at få nye vinkler og finde interessante debattører.

    Nu er denne blog ikke særlig kommenteret – det lægger den ikke op til i sine ofte snævre og afsluttede emnevalg, og det er på ingen måde en forudsætning for dens succes. Men når der kommer kommentarer, sletter jeg dem hvis de ikke er i tråd med det pågældende indlæg.

    SvarSlet