torsdag den 30. juni 2011

30 grader lun

Anders Bartholdy – vejrværten der, for at DR kunne opfylde sin rødhårskvote, kom på skærmen straks efter at Reimer Bo blev bedt om at pakke kufferten (sådan husker jeg det i hvert fald) – var i søndagens 18.30-udsendelse (TV-Avisen, 26. juni) besat af ordet "lun". Syv gange nævnte han i en eller anden form ordet lun, og prædikatet havde da også vide muligheder i Barholdys sprog.

Således kunne det strække sig fra en "noget lun nat" på 12-15 grader til "en rigtig lun periode" med dagstemperaturer på små 30 grader. Hovedtemaet for beretningen var nemlig "meget sommerligt vejr på programmet de næste par dage" – ja, det vejr vi havde i forgårs og i går – og til det havde han altså valgt adjektivet "lun".

Blandt andet blev der helt præcis sagt følgende:

"Det er altså hernede vi skal finde varmen, nede omkring de spanske kyster – og ja, fastlandet i øvrigt også … den er altså på vej op over os, og det er temmelig lunt, og det bliver det også, altså oppe omkring de her 25 og måske endda tæt på 30 grader i løbet af tirsdagen, men helt 30 tror jeg nu ikke det bliver."

Nu er der bare det ved det at "lun" ikke betyder hverken varm eller varmere end varm. Lun betyder ifølge Den Danske Ordbog "mild varme", "opvarmet til en ikke særlig høj temperatur" etc., altså så at sige et 'understatement' af varme, i underkanten af rigtig varm, men varmere end kold (ordets egentlige positive betydning). Den lune nat er derfor helt korrekt, men til en dag på små 30 graders varme rækker ordet altså ikke uden at gå af led. I den gamle ordbog (Ordbog over det danske Sprog, 1700-1950) er den hedeste betydningsnuance "passende varme", men længere end 25 grader vil det næppe kunne strækkes. Alene det at sige "temmelig lunt" er noget vrøvl, eftersom betydningen af "lun" per definition ikke kan føres ud i det ekstreme.

Det vi er vidne til her, er et ords mulige vej til at betyde det modsatte, medmindre vi irettesætter Bartholdy fordi vi gerne vil bevare et ord til den nuværende betydning af "lun". Vi har set det med utallige ord som i dag betyder noget andet end de åbenlyst tidligere har betydet – eksempelvis "sikkert" brugt adverbielt. Det er vi nødt til at udtrykke "helt sikkert" for – med sikkerhed – at fremmane den egentlige/gamle betydning. I dag er "sikkert" nemlig penduleret over til at betyde det samme som sin modsætning, "ikke sikkert" – sandsynligvis efter slid i en sprogbrug præget af løfter der ikke kunne holde, overstatements og ironi. "Han kommer sikkert til festen" har selvfølgelig betydet "helt sikkert", men i dag betyder det "muligvis", også selv om en sikkerhedssele stadig skal være helt sikker.

På samme måde kan man som en underdrivelse bruge "lun" i betydningen "skoldhed". Det kan ordet selvfølgelig godt holde til uden at ændre betydning, blot det er bevidst for både afsender og modtager at der er tale om bevidst drejet sprog. Men så snart man på en bedøvende selvfølgelig måde bruger "lun" i betydningen stærk varme, så er pendulet sluppet og svinger over i den modsatte side.

Dette sker faktisk i indslaget med Bartholdy, men det kan – så vidt jeg kan se – være af to ret forskellige grunde: Enten har Bartholdy virkelig mistet grebet om hvad "lun" betyder, eller også har han villet bruge det som en finurlig underdrivelse – en underdrivelse som imidlertid tabes fordi han af nervøsitet, eller tomhed, kommer til bare at gentage og cementere ordet ud over alle typer af varme. Der er andre træk i hans sprog der tyder på nervøsitet, fx overdreven brug af "denne her [+ tidligere omtalt objekt]". (Ja, det sker ofte for vejrværter, fordi de skal udfylde monstermange sekunder og utallige skærmskift med noget som kan formuleres klart på den halve tid.) Omvendt tyder den umulige sammenstilling "temmelig lunt" på at han faktisk ikke ved hvad lun betyder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar