Indrømmet: Dette indlæg er et af den slags indlæg som kan virke ret mavesurt, pernittengrynet og måske endda ondskabsfuldt på nogle. Men det er fordi man misforstår sagens egentlige væsentlighed: Sprogansvar. Sprogansvar er ansvaret for at videregive et ordentligt og nuanceret dansk, og derfor bæres det – frivilligt eller ufrivilligt – af intellektuelle autoriteter, især sproglige autoriteter, altså personer og institutioner som omgivelserne forventer mestrer et godt dansk, og som de derfor lader sig autoritativt præge af.
En stor og hæderkronet avis som Berlingske og institutionen Berlingske Media har i allerhøjeste grad sprogansvar. Dels er det en journalistisk arbejdsplads med det danske sprog som den ene side af det primære materiale (mens indholdet udgør den anden side), og dels er det en stor institution som alene i kraft af sin volumen og sine mange interessenter forventes at have styr på tingene. Når Berlingske sætter sprogligt inkompetente til at skrive uden nogen form for efterfølgende korrektur, bliver jeg derfor både ked af det og vred, for herved forurener man andedammen med et dysfunktionelt, maltrakteret sprog og saver dermed den gren af man selv sidder på: sproget og den gode læseoplevelse. Desuden er det besynderligt at bede om en læsers tid og opmærksomhed uden at have gjort sig umage med det man har skrevet, men det er så et parallelt argument.
Det er muligt at den oprindelige intellektuelle og sprogligt bevidste kultur på de store danske aviser i dag snarere er udskiftet med en management-kultur styret af anglofile kommunikationsuddannede der kerer sig fanden om sproget hvis bare der kommer klik og penge i nyhedsmaskinen. Sproget og dets indbyggede krav om at blive set efter i sømmene hvis det skal være en glæde at læse, er kun et besværligt onde for den moderne nyhedsformidler. Dette formidlingssyn bekræftede direktør/chefredaktør Lisbeth Knudsen da hun for nogle år siden optrådte på Dansk Kommunikationsforenings kommunikationsdag med en powerpoint-præsentation indeholdende graverende ordfragmenteringer – der som bekendt er udtryk for sproglig lavintelligens par excellence. Men dette formidlingssyn til trods er sproget stadig deres professionelle materiale, og de har stadig et sprogansvar.
Jeg kæmper for et dansk som fungerer, og derfor er jeg nødt til at gøre opmærksom på denne ansvarsfraskrivelse og ligegyldighed. Måske mister jeg kursuskontrakter ved at nævne navne og gå i kødet på en virksomhed, men den risiko må jeg løbe i et land hvor der ikke rigtig er kultur for at lytte til og lønne sine dygtigste kritikere. Én er nødt til at gøre opmærksom på det alvorlige i at sproglige autoriteter, sågar statsstøttede af slagsen, skider deres sprogansvar en lang march. Ingen andre gør det. Det er ikke moderne.
Og måske skydes jeg i skoene at jeg er sprogkonservativ, men den risiko for fejltolkning må man løbe når man kæmper for at vi bevarer et velfungerende dansk. ”Bevarer” er jo så det farlige ord: Det betyder i denne sammenhæng at vi i morgen ligesom i går har et velfungerende dansk. Det betyder ikke nødvendigvis at det dansk er præcis det samme. Nedbrud i grammatiske trafikregler og sunde logikker er mestendels uheldige. Opblomstring og henfald på ord- og fraseniveau er mestendels et udtryk for en normal og sund udvikling. Det er grammatikken der er for svag i uddannelsessystemet; de virkeligt væsentlige dele af korrekt sprog handler ikke om stavning, men det er der mange der misforstår. Og grammatik er ikke et spørgsmål om latinske betegnelser; det er et spørgsmål om at forstå, mønstergenkende eller i det mindste fornemme sprogets sammenhæng med kommunikative logikker sådan så man kan tegnsætte (hvilket er en særdeles retorisk disciplin), bøje og skabe indbyrdes overensstemmelse mellem sætninger ved hjælp af ord som derfor, fordi, men, dog, sandsynligvis, medmindre, både … og, dette/det, hans/sin osv. Min kamp er en kamp for at bevare intelligens i sproget, og i Danmark er vi ved at miste intelligensen i sproget fordi danskerne er det grammatisk dårligst uddannede land i Europa. Det er hvad vi har fået ud af vildt overdreven angst for løftede pegefingre og sort skole – og manglende intelligente bud på saglige alternativer. Og dermed risikerer vi at tabe vores eget sprog på gulvet.
Det er i dette lys et blogindlæg som det følgende skal læses. Og bare rolig: Det bliver kortere end ovenstående og er sådan set kun at betragte som en tilfældig eksemplificering af sprogansvarsfraskrivelse når det er allerværst.
Han ser sgu også lidt sur ud. Nej, hvor er vi sure alle sammen.
Min vej til makværket skyldes såmænd bare at jeg i Berlingskes formiddagsmail undrede mig over at man giver sig til at fejre 85-års fødselsdag for en død mand. Det er da ikke en anledning!? Hallo? Det må være en dårlig undskyldning for noget andet, og derfor klikkede jeg mig ind på billedserien – uden dog nogensinde at finde ud af hvad den egentlige anledning eller det egentlig budskab skulle være, for jeg insisterer altså på at en død mands 85-års fødselsdag ikke er nogen anledning. Der må være mange andre runde fødselsdage at skrive om, måske oven i købet vedrørende levende mennesker. Men måske den tomme gentagelse af manden Warhol kan være en form for spejling af hans værk.
Det budskab der syntes tydeligst, var den tekstlige ligegyldighed og sjusk som jeg vil dokumentere her. Ligesom jeg forbigår det ordbrok der er opstået i sidste linje af ovenstående teaser, skal det understreges at jeg i det følgende kun nævner de vigtigste fejl:
Grel ordfragmentering i linje 2, manglende komma mellem helsætninger i linje 2, beskæmmende forkert verbalbøjning i linje 4, manglende komma i samme, vrøvl (sandsynligvis forkert oversættelse) i linje 6-7 og sløset ligegyldighed med oversættelse af den ulæsbare ordstilling ”$ 200.000” til ”200.000 dollar” i linje 7. Dette er typiske fejl blandt unge der er dårlige til at læse og skrive. Men hvorfor ansætte en person der ikke kan skrive, når der er rekord i arbejdsløse akademikere hvoraf formentlig 85 procent kunne gøre dette en hel del bedre – måske endda som gratis praktikant? Og når man nu har sat en uskrivedygtig til at skrive – muligvis en grafiker der har sine kompetencer andetsteds – hvorfor er der så ikke læst korrektur? At Berlingske tilmed til deres web har valgt en typografi der får tegnsætning til at ligne tilfældig fluelort på skærmen, må vi lige lade ligge i denne omgang.
Øh? Ja?!?
Igen manglende oversættelse: Der skal jo være punktum efter 6, og august skal være med småt. I anden linje er der et grelt manglende komma.
Med en hans/sin-fejl og en ordfragmentering i form af manglende bindestreg er vi nu ved at komme hele paletten rundt.
Med femte billedtekst lykkes det at slå et søm i et bræt uden at ødelægge begge dele, men den er godt nok også kort. Og det gælder også de næste billedtekster, indtil vi når frem til ottende billedtekst hvor den igen er gal med tegnsætningen:
Ja, i mine øjne nok den mildeste fejl, men det er da let at pege på når folk ikke kan stave.
Igen manglende punktum og bindestreg.
Hip Hip Hurra? Nej, jeg har det faktisk lige modsat.
