søndag den 7. marts 2010

Om at gøre sproget en bjørnetjeneste

Ellen Boen -> Lone Kühlmann
Ellen Boen sagde: “Når jeg nu skal vælge én, må det blive Lone Kühlmann hvis begavede ytringer samtidig fornøjer mit sprogøre.”

//


Af Lone Kühlmann, journalist og forfatter

Under et nyligt besøg i Myanmar/Burma havde jeg glæde af at deltage i et seminar om forholdene i landet. Burmeserne udgør den største befolkningsgruppe, men der er mange andre etniske grupper, og flere af dem har deres egne militser og ligger i åben kamp med militærstyret.

En ung dansk nødhjælpsarbejder redegjorde for hvordan generalerne forsøger at lave del og hersk mellem de etniske grupper, bl.a. ved at indgå aftaler om særlige privilegier. ”Nogle etniske grupper er forfordelte”, sagde hun. Det er uden tvivl sandt, men det var det modsatte hun mente. Hun var nemlig ved at fortælle om de grupper der har særlige fordele.

Hun er ikke alene om misforståelsen. Dansk Sprognævn gør efter min mening befolkningen en bjørnetjeneste ved ikke at stå fast på hvad ord betyder. Holdningen om at hvis mange nok begynder at anvende ord i andre betydninger, så er det også acceptabelt, holder ikke i byretten. Det nytter ikke når ord anvendes i direkte modstrid med den gængse mening. Mit arbejde som journalist bliver fuldkommen umuligt hvis jeg hele tiden skal være opmærksom på om folk nu også mener det de siger, eller de faktisk mener det stik modsatte.

Bjørnetjeneste er i øvrigt et andet udmærket eksempel. Ordet bliver i stigende grad anvendt som udtryk for at gøre folk en tjeneste. Men det betyder altså det modsatte.

At I ved det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar