"Men selv midt i al denne succes er Ole Henriksen en uhyre sjælden kombination af alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom."
Ja, sådan skrev modejournalist Sarah Skarum faktisk i anledningen af Ole Henriksens 60-års fødselsdag. Man fornemmer at Skarum er presset hårdt af Berlingskes deadline, eller man må tro og håbe det, for ellers ligger det godt nok tungt med formuleringsevnen.
Allerede ved et hurtigt blik viser ordene "kombination af alt andet end" at vi er ude i en desperat nødløsning med det umiddelbart mest forhåndenværende ordforråd.
Dernæst begynder følgende sammenhæng at flimre for mine øjne:
"alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom"
Man skal være meget venlig og modtagelig over for hvad Sarah Skarum mener, for ikke at læse dette forkert. Et "og" i stedet for et komma før "sød" signalerer at meningen er: på den ene side alt andet end selvhøjtidelig og på den anden side sød og betænksom; men eftersom det er helt legalt at sige at man køber pærer og æbler og appelsiner – og det således ligger ligefor at forstå Skarums ord som "alt andet end de tre ting tilsammen" – skal man altså være flink. Og man kan da sagtens være selvhøjtidelig, sød og betænksom – eller det modsatte.
Men vi er ikke færdige endnu. For hvis vi nu springer det hidtidige brok over og forstår teksten ret, så kommer vi frem til endnu et problem. Lad os lige kigge på den igen:
"Men selv midt i al denne succes er Ole Henriksen en uhyre sjælden kombination af alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom."
Uhyre sjælden kombination? Det ikke-selvhøjtidelige og det søde og betænksomme udgør vel næppe nogen sjælden kombination?! Skulle det ikke-selvhøjtidelige kombineres med noget, ville det vel være meget nærliggende at det netop var venlighed og betænksomhed. Modejournalisten har sandsynligvis villet sige at Ole Henriksen har denne ganske almindelige egenskab i en sjældent set grad. Til denne mening har vi eksempelvis formuleringsstrukturerne "sjældent X" eller "i sjælden grad X". Det giver bare ikke rigtig mening at putte ordet sjælden foran "kombination", for kombinationen er altså ikke sjælden.
En ting man så til gengæld ikke kan bebrejde en travl journalist, er problemerne med at formulere antitesen til "selvhøjtidelig". "Uhøjtidelig" er ikke rigtig nok, for så forsvinder betydningsindholdet i "selv", og man kan heller ikke sige "uselvhøjtidelig" uden at det føles som sovs med klumper. Men jeg har jo haft lidt tid til at tænke over det mens jeg har skrevet dette indlæg, og jeg tror at fidusen ligger i at putte "selv" uden på "uhøjtidelig", altså "selvuhøjtidelig". Det står ikke i ordbogen og kan derfor ikke bekræftes, men det er jo fuldt legalt at sætte ord sammen, og dér vover jeg så den påstand at hvis det skal være, så er "selvuhøjtidelig" det mere rigtige. Den kan du tage med dig, Sarah Skarum, og så har jeg også bidraget med lidt andet end kritik fra sikker grund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar