Owen Wilson er så absolut min hadeskuespiller – en slags brækfremkaldende karamel som jeg troede at jeg skulle undgå resten af mine dage. Men Woody Allen er så absolut en af mine yndlingsfilmmagere. Og måske er der – for mig helt personligt – en pointe i at Allen har givet Wilson en hovedrolle i en af sine angiveligt bedste film. Nemlig den at jeg skal give Owen Wilson en chance, fordi alting skal have en chance, fordi man ikke kan stemple nogen eller noget ude.
Ja ja, det er nok meget sundt, men hvis det bliver, bliver det nu nok bare en tv-seance når den tid kommer. Jeg har i hvert fald hidtil undgået at kigge for meget på plakaten.
Derfor var det også en god ven som på sin gadget affotograferede den og spurgte mig: Kan du se fejlen?
Nææ … BT burde være B.T., men det er nok ikke det du har sendt den til mig for.
Se det store citat fra Informeren, sagde han så, men jeg kunne stadig ikke se noget, for der er jo ingen formelle fejl, og hvem går dybere i hvad en anmelder skriver i sin anmeldelse om en film som man sådan set ikke rigtig vil vide af.
Så skar min ven det ud i pap: Jeg vil mene at det sædvanlige smil er "saligt", ikke "sagligt".
Arhhh – ha ha!
Et sagligt smil kunne selvfølgelig være med vilje, så jeg undersøgte sagen ved at finde artiklen på Informations hjemmeside. Men der står:
Man kommer nynnende ud af biografen med en kærlighedserklæring til livet, med Cole Porter i ørerne og med et saligt smil på læben.
Der er altså sket tre ting fra anmeldelse til citat af anmeldelse:
1) Cole Porter er røget ud. Den slags kan nok ikke undgås i den slags citater som skal være så korte som mulige, men når man piller et element af en trefoldighed ud, undgår man ikke at stemningen/balancen og dermed til dels pointen ændres.
2) Så har vi den monstrøse fejl hvor saligt bliver til sagligt. Det er temmelig vildt, synes jeg. Dels citerer man andre, og dels er det sådan set en kort reklametekst som burde være viet den nødvendige tid per ord. Vi er jo ikke midt inde i et brødtekstmonstrum, vi er i en reklame med få ord.
3) Det faste udtryk smil på læben er blevet hyperkorrekset til smil på læberne og dermed misforstået. Et antydningsvist smil er blevet til et mere fasttømret smil.
Det var sgu da et interessant indblik i citatforvanskning. Typen ad 1 – den fordrejning som et forkortet citat altid vil udgøre – kan man ikke undgå; det er en del af genren. Typerne i eksempel 2 og 3 er grundløse. Det virker som om personen der har overført citatet, har et meget lille ordforråd.
For nu at være helt sikker skrev jeg til forfatteren af anmeldelsen, Informations kulturredaktør, Peter Nielsen, for at sikre mig at den anmeldelse jeg nu kunne læse på nettet, ikke bare var en senere rettet version, og at den oprindelige version faktisk havde haft disse fejl.
Han svarede: "Nej, det er ved gud ikke mig der har skrevet 'saglig'. Det vil jo være noget vrøvl. Altså en bøf fra deres side, lidt irriterende. Hvor siger du fejlen er gengivet mere præcist?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar