Som trofaste eller blot sporadisk interesserede læsere nu måske har bemærket, er der gået lang tid, alt for lang tid, helt præcis 26 dage, siden det seneste blogindlæg. Det var ikke meningen, men virkeligheden har kørt med mig: Jeg har haft travlt. Og nej, jeg synes ikke det er vidunderligt at have SÅ travlt at jeg ikke engang kan nå at slå en lille sprogperfid prut på min egen blog for at overholde den ellers aldrig overtrådte grænse på 10 dage.
Og det bliver netop en hurtigt forfattet og meget lille fims der forsigtigt skal få Kommakommunikation i omdrejninger igen. Fimsen jeg taler om, kan ikke opsnuses mere, al den stund at den straks blev vejret væk hos DR hvor den opstod i søndags. Men her er den, den håbløse ejefaldskonstruktion fanget i Google mens det stadig kunne lade sig gøre:
Anders Samuelsen siger, at han havde håbet, at han havde kunnet bevare den person han hjalps krav på anonymitet, …
Ejefald bruges efterhånden alt for lidt. Men jeg vil ikke anbefale at det er sådan man øger brugen.
GODT, du nåede at fange denne fine konstruktion.
SvarSlet