En journalist på Berlingske har skrevet en hel nyhedsartikel på påstanden om at et billede fra Sierre-tunnelen forklarer busulykken hvor over 20 børn døde. Overskriften fra den 15. marts hedder: "Politiets teori: Dette billede kan forklare busulykken".
Nej, kære venner: Billedet forklarer ikke ulykken. Det er tunnelens udformning som gør det.
Billedet fokuserer jo bare på det problematiske i tunnelens udformning: Tunnelen har et vanvittigt livsfarligt vigespor fordi den sortmalede tunnelvægs forløb omkring dette vigespor slutter lige så brat som det starter. En meget åbenlys forklaring på ulykken – som imidlertid intet sted er nævnt eller spurgt til i den journalistiske dækning – er naturligvis at chaufføren som en ren og skær tanketorsk er kommet til at følge væggen i stedet for striberne i vejen. Men tunnelen har altså set sådan ud hele tiden, og den makabre udformning har danske tv-seere allerede et halvt døgn før denne artikel lært om via en schweizisk grafik vist i diverse danske nyhedsudsendelser. Når artiklen så påstår at billedet har opklarende karakter, så forventer man jo en ny og interessant detalje til opklaringen. Men nej, det er bare et billede af tunnelen som den ser ud.
Ikke desto mindre er hele artiklen vinklet på at dette er et interessant billede som viser noget nyt. Der står for eksempel: "Nu kan et billede fra ulykkesstedet måske kaste lys over den tragiske hændelse."
Nej, igen: Tunnelen har set sådan ud hele tiden. Billedet angiver gammel viden, men skaber ingen ny viden.
Artiklen burde naturligvis have været vinklet på det egentlige: Tunnelens udformning og hvad politiet måtte have af teorier i den forbindelse. Og så kunne man måske også have brugt et halvt minut på at undersøge hvad tunnelen egentlig hedder. I artiklen står der ikke Sierre-tunnelen nogen steder, der står kun "motorvejstunnellen i Valais", men Valais er en kanton på godt 5.000 kvadratkilometer, så mon ikke der findes andre motorvejstunneler i dette exceptionelt bjergrige område grænsende til Frankrig og Italien?
Det får mig til at tænke på hvad journalistik i vore dage overhovedet går ud på? Måske at fylde nogle spalter med "et eller andet", gerne volapyk.
Noget kunne tyde på det, for hvad skal man egentlig sige til skrivebordsforklaringer som denne:
"Det kan skyldes, at bussen har ramt kantstenen og derefter er kørt ind i den nødlomme, der var i tunnellen, hvor den er kollideret med endevæggen, som ses på billedet."
Hm, tror vi på at der er en kantsten mellem vejbanen og vigesporet? Det lyder meget mærkeligt. Ganske vist kan ordet "nødlomme" utvivlsomt bruges om mange formål – måske sidder der nogle kenyanere og sælger solbriller og smykker nu hvor det ikke er sæson ved Gardasøen – men tidligere i artiklen præsenteres den altså som "en nødlomme, hvor nødstedte trafikanter kan holde ind". Er der mon kantsten på en sådan?
Det er langtfra første gang og desværre nok heller ikke sidste gang at Berlingskes journalister og andre journalister skriver at billeder viser noget de ikke viser. Her er et lignende eksempel:
Nej, man ser ikke byen der blev skyllet bort – den er jo borte!
Nej, man ser heller ikke hvad der i næstbedste fald kunne gøre udsagnet, om ikke direkte, så indirekte, meningsfuldt, nemlig at byen skylles væk.
Det man ser på videoen (som jeg ikke linker til fordi den sandsynligvis for længst er pillet af nettet), er en optagelse fra et nyligt ødelagt område hvor der tidligere lå en by. En retvisende overskrift havde været: "Se stedet hvor der forleden lå en by".
Der er altså lige så lidt tale om visningen af "byen der blev skyllet bort" som tunnelbilledet er et billede der opklarer busulykken. Men kan man ikke formulere sig, er det jo svært at fortælle hvad man mener.
...
Her er den fulde, i bitmap fastfrosne, artikel om tunnelbilledet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar