Armstrong klinet til amerikanerens baghjul

Hej Martin

Kender du Joakim Jakobsens bog "Le Tour"? På side 642 beskriver han en situation hvor Armstrong og Ullrich er i udbrud:

"Nu var det kun Armstrong og Ullrich, som klinede sig til amerikanerens baghjul".

Er det ikke forkert at sætte komma der – i hvert fald efter nyt komma? Kommer det ikke til at betyde at både A og U kliner til en anden, unavngiven amerikaners baghjul? Ser jeg spøgelser, eller er jeg ved at blive miljøskadet?

M.v.h.
Jesper

---

Hej Jesper

Du ser de rædsler som man ser når man har lært at sætte komma. Problemet her er at man ikke har sat det "pausekomma", om jeg så må sige, som bør være før "og Ullrich ...", og samtidig sætter man så grammatisk komma der dikterer komma foran "som", hvilket kun forværrer problemet.

Det er for så vidt et klassisk eksempel på at der i Danmark praktiseres en fuldstændig absurd tegnsætning fordi man er meget fikseret på kryds- og bolle-kommaerne, mens man så glemmer nogle af de vigtige kommaer – som vel at mærke også skal være der i grammatisk komma.

Og hvad skal man så sige når man fx underviser udlændinge og der er sådan et sted i teksten? Ja, man må bare ryste på hovedet og sige at det er gået helt galt med tegnsætningen i Danmark.

Den kommatering man er endt med i dette eksempel, strider jo i den grad mod meningen med indholdet. Men findes der overhovedet nogen formel regel for det komma (eller tankestreg) som jeg vil sætte foran ”og Ullrich”?

Tjo, ja, der er reglen om tydeliggørelse – altså undgå misforståelser – hvor der i Dansk Sprognævns eksempler er en enkelt sætning som har lidt til fælles med vores eksempel:

Tag og køb ti tulipaner(,) og en dusk persille til sovsen.

Desværre står der kun at det er et komma man ”eventuelt” kan sætte.

Mere tvingende er faktisk reglen om selvstændige sætningsled – en regel som mange i deres kryds og bolle-iver slet ikke har sans for. Man har det nemlig med at tilsidesætte sprogøret og den dertil koblede sunde fornuft når man sidder og tænker i kryds og bolle. Denne blindhed i praksis cementeres så yderligere af at mange tror at der slet ikke findes ikke-grammatisk begrundede kommaer i grammatisk komma. Men det gør der da. Om komma ved selvstændige led skriver Sprognævnet:

”Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler.”

Det med ”ligesom udenfor sætningen” er jeg (ud over at de har valgt at skrive ”udenfor” i ét ord) ikke specielt glad for fordi det er en gummiformulering som kan gøre at man overfortolker kravet til selvstændighed. Det samme gælder den endnu værre formulering om at det kan udelades af sammenhængen uden at denne bliver meningsløs. Dette er en historisk typisk kommaregelformulering fra officielt hold og i lærebøger, men jeg finder den stærkt uhensigtsmæssig, for når noget er skrevet, er det fordi det skal være med i teksten, og teksten er sammenhængen. At noget er selvstændigt, handler snarere om at dette og det andet (som det grammatisk knytter sig til) er indholdsmæssigt uafhængige af hinanden – hvorfor den af de to indholdsmæssigt ligeværdige informationer der tilfældigvis sidder på helsætningens grammatisk vitale dele, naturligvis kan fungere uden det selvstændige led, men uden at det betyder at det selvstændige led er undværligt i ”sammenhængen” hvis sammenhængen forstås som teksten som helhed. Okay, der blev jeg nørdet. Det kræver vist et selvstændigt indlæg at komme i dybden med den sag, og det er ikke hovepointen her.

Nå, men fra midten af citatet ”Komma fungerer her …” er det meget præcist og brugbart. Lad os lige gentage det:

”[…] Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler.”

Og det mest brugbare sammenligningseksempel for os – fordi det også er en og-konstruktion – er dette:

Hun er 22 år, og enke.

Til alt held for det gode sprog er dette komma ikke sat i parentes. Også Dansk Sprognævn mener altså at det skal være der, og vi kan dermed alligevel konkludere at vi i Armstrong-sætningen har at gøre med en uhensigtsmæssighed som det lykkeligvis ligefrem er lovligt at kalde en fejl – selvfølgelig afhængigt af at man ikke stiller sig på bagbenene og påstår at de to eksempler ikke er sammenlignelige. Og så er vi tilbage ved den sunde fornuft som reglerne ikke er så gode til at formulere på formel vis. Af samme grund kunne man ønske sig at eksemplerne var mere mangfoldige og dækkende.

Når kommareglerne taler om ”hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler”, taler de om prosodi. Jeg vil så tilføje at når det handler om hvad der prosodisk sker foran selvstændige led, herunder selvstændige ledsætninger, så er der altid pause. Vi kan altså nøjes med at tale om hvorvidt vi i en mundtlig gengivelse ville gøre ophold. Det er ikke sådan at man kan oversætte alle meningsfulde kommaer til pauser i udtalen – eksempelvis afspejles mange opremsnings- og slutkommaer ikke i pauser, men derimod i alternative prosodiske træk, især i tonalitet. Det omvendte kan man imidlertid godt slutte: Når en markant pause i udtalen er nødvendig foran et led for at støtte meningen, så kan man roligt sætte komma.

Derfor har jeg også erfaring med at følgende regel er fuldt ud tilstrækkelig: Hvis du kun kan vælge mellem ingenting og tankestreg, og du af disse to vil vælge tankestreg, ja, så er der tale om selvstændighed, og så skal der som minimum være komma. Jeg gentager: Hvis du af hensyn til indholdet ville foretrække tankestreg frem for slet ingen ting, har du fuldt ud hjemmel til at sætte komma.

Lad os vende tilbage til det konkrete tilfælde. Hvis bogen pinedød skal tegnsættes med grammatisk komma, vil jeg i alle tilfælde sætte en tankestreg, og det er for at være sikker på at det meningsnødvendige tegn overdøver kommaet foran ”som”, og også for at være sikker på at ”og Ullrich” ikke fejllæses som et indskud. Jeg vil altså i tilfælde af grammatisk komma skrive:

"Nu var det kun Armstrong – og Ullrich, som klinede sig til amerikanerens baghjul."

Dette ville – efter en lille diskussion – måske også være en gangbar version med nyt komma, for som-sætningen er ikke en klart bestemmende relativsætning. Det er jo ikke ”den Ullrich som …”. Omvendt er det heller ikke en klart selvstændig relativsætning, for det er det ville være misvisende at putte et ”i øvrigt” eller et ”for resten” ind i den. Det er med andre ord en af den slags relativsætninger som tilhører den gråzone hvor der i nyt komma er praksis for ikke at sætte komma, men hvor man i visse tilfælde kunne acceptere forfattermæssig frihed. Et komma kunne begrundes med at man ville dvæle ved at Ullrich overhovedet var der, før man så beskrev på hvilken måde han var der. Så måske trækker jeg lidt i land her, men kommaet foran dette ”som” er ikke et af den slags kommaer der saboterer meningen, og som nyt komma er sat i verden for at sky. På den anden side ville det helt klart være det umarkerede default-valg ikke at sætte det. Og skulle man gøre ophold foran ”som” (og ja, det er stadig prøven på et meningsfuldt komma foran led, herunder ledsætninger), ville man få et besværligt hierarki af pauser hvor pausen foran ”og Ullrich” er langt mere væsentlig, og så havde det unægtelig været mere hensigtsmæssigt at beskrive Ullrichs baghjulsklineri i en helt ny sætning. Så dette er nok ikke meningen.

Ved nyt komma – hvor der altså ikke skal være komma foran dette ”som” – ville jeg så kunne veksle tankestregen foran ”og Ullrich” med et komma:

"Nu var det kun Armstrong, og Ullrich som klinede sig til amerikanerens baghjul."

Dog ville jeg nok alligevel ende med tankestreg, simpelthen fordi det klæder indholdet at blive præsenteret som en klar eftertanke/selvkorrektion der understreger Armstrongs arrogance i situationen. Det er jo Armstrong – og, nå ja, også Ullrich:

"Nu var det kun Armstrong – og Ullrich som klinede sig til amerikanerens baghjul."

Man kan også indsætte et ”så”, og den slags ord er (i denne sammenhæng) faktisk det jeg kalder selvstændighedsmarkører:

"Nu var det kun Armstrong – og så Ullrich som klinede sig til amerikanerens baghjul."