Radiokugle

Så kom din sprogskribent sørme i radioen, i programfladen AK 24syv på Radio24syv.

Radio24syv mandag den 4. marts i en dejlig radiosandwich mellem Rasmus Walter og Nephews måske bedste nummer. René Fredensborg er vært, og Rikke Høm Jensen har interviewet og klippet meget fint.

Når man sådan morer sig med at være i radioen, kan det godt blive lidt unuanceret. Så tillad mig lige et par saglige forbehold og justeringer.

Man kan godt i lidt for høj grad få det indtryk at min påstand er at vi skal udtale alle ordene som de skrives. Det hverken kan eller skal vi. Men nogle ord udtaler vi simpelthen misvisende, og de skal udtales retvisende. Leger man med den tanke at stave alle ord som vi udtaler dem (fx ”fesg” for ”fisk” og ”åw” for ”og”), så ville vi være nødt til at udtale nogle af ordene tydeligere for ikke at få et alt for lille sprog.

Lad os for eksempel sige at ”hærge” gik hen og lød som ”have”. Da ville begge skulle staves ens (fx ”haow”). Og breder man den konsekvens ud til hele sproget, er det ikke svært at forestille sig at det bliver et problem med et alt for lille skriftsprog hvor man som læser skal gætte sig frem. Tilsvarende ville det ikke give megen mening at tillade to b’er i faldgruber (som flere og flere ellers udtaler med kort vokal der tilsiger dobbeltkonsonant), for det ville løsrive det der så blev til pseudo-ordet ”faldgrubber” fra ”gruber” som vi i nøgen form udtaler med langt u, og som også derved er hensigtsmæssigt adskilt fra ”grupper” der jo er noget helt andet. Ergo er vi nødt til at insistere på at den eneste fornuftige klaring af den sag – nu og i al fremtid – vil være at udtale faldgruber ordentligt, altså med et langt u, sådan så vi ved hvor det kommer fra, og så svage og ubelæste sprogbrugere ikke har al mulig god grund til at tro at der er noget der hedder ”faldgrupper”. Det samme med ”parker” og ”pakker”. Pointen er at der skal være en signifikant lydlig forskel, uanset om der så i øvrigt er lydret overensstemmelse mellem tale og skrift.

I den mere morsomme afdeling er at jeg lyder til at bilde mig selv ind at radiolytteren kan høre forskel på at jeg siger ”kugler” og ”kuler”. Én ting er at det bløde g har det skidt og falder ud af ord som ”hærger” hvor det faktisk kan høres (som en o/w-agtig lyd) hvis man gider udtale det. En anden ting er at gøre det hørbart i ”kugler” så det ikke bare lyder som et langt u – men dette er umuligt, for der er knap hørbar forskel på en lang lineær u-lyd i ”kuler” og så u-lyden der forlænges til en o/w-lyd i ”kugler”. Ergo er det umuligt at høre en klar forskel på ”kuler” og ”kugler” uanset hvor meget tossen i radioen gør sig umage.

Endelig ligger der en åbenbar selvmodsigelse i at jeg begejstres af Anders Breinholts udtale af ”link” med stød, og herefter fjerner stødet når jeg siger ”links” i flertal. Dansk stød og engelsk flertals-s får nok svært ved at indfinde sig i samme ord – dog kan det jo sagtens ske hvis man begynder med at sige det for sjov.

Og sjov skal det også være.