Så så, e-Boks

Klik for at se større billede, og læs teksten først. Hvad er det morsomme?:

I skriftsproget har vi komma når en ledsætning slutter. I talesproget har vi til en vis grad et tonalt skift, men man – nogle mere end andre – kan også være tilbøjelig til at opsamle en indledende ledsætning med et ”så”. I skriftsproget bør disse ”så” kun bruges efter meget lange ledsætninger eller efter ledsætninger der på den ene eller anden måde er grammatisk komplicerede med flere niveauer af ledsætninger i sig.

Helt simple indledende ledsætninger som ”Hvis du har andre spørgsmål vedrørende e-Boks” bør ikke opsamles af noget ”så”. Det er børnesprog – og til en vis grad talesprog.

Det morsomme ved standard-mailen fra e-Boks er at otte ud af ni slutkommaer er ledsaget af et ”så”. Der er seks simple indledende ”hvis/når”-ledsætninger (herunder dem der er indledt med ”såfremt” og ”forudsat”) som alle har fået et barnligt ”så”. Og der er to indledende ”for at”-infinitiver, som jo altså ikke engang er ledsætninger, men som det ikke desto mindre er både acceptabelt og journalistisk vidt udbredt at sætte ”slutkomma” efter.

I en korrektur ville jeg have slettet alle disse otte ”så”, for de står alle som fuldstændigt overflødige og børnesprogsagtige efter de mest simple ledsætninger og infinitiver. Det er så grelt at teksten går en smule i opløsning – selv i en børnebog ville jeg kraftigt fraråde så mange ”så”, for børn skal også lære at læse en integreret sætning. Så’erne står strengt taget i vejen for indholdet – de har en opløsende effekt, akkurat som det at blive madet med en ske opløser helhedsindtrykket af måltidet. Og her må man ikke glemme den vilde forskel på skriftsprog og talesprog: Skriftsproget kan forvente en vis koncentration fra læseren i arbejdet med at integrere led i helmeninger, og læseren må på sine side kunne forvente at teksten ikke taler ned og står i vejen med overflødige opsamlende ord der reelt er tomme enheder. Talesproget (det ikke-ritualiserede talesprog) frygter med god grund at modtageren ikke hører efter. Men her har afsender i kraft af øjenkontakt osv. mulighed for at skabe relevant gentagelse på kryds og tværs og bearbejde modtageren indtil informationen tilsyneladende er diffunderet ind – som en abs-bremse der hugger og slipper ud fra millisekunders feedback, og som musik der gentager og gentager.

Dette er en kæmpeforskel! Og ”så” efter simple ledsætninger i skriftsproget er udtryk for manglende respekt for denne forskel og for hvad det vil sige at læse. Ja, manglende respekt for læserens nødvendige koncentration. Derfor virker disse så’er mere opløsende end oplysende.

Et prototypisk eksempel på behovet for et opsamlende ”så” efter selv den simpleste ledsætning i talesproget kunne være dette:

Far, når vi kommer hjem … (???) … Ih! Far, far?! Hør her: Når vi komme hjem (ik’?), så skal jeg prøve kælken, ik’?

Bemærk at det er den yngre der har behov for at bruge det opsamlende ”så” for at formulere sig grammatisk formfuldendt og forståeligt i et kommunikationsarbejde truet af afbrydelser og fravær. Som modtager, derimod, har den yngre ikke brug for overdrevne så’er for at læse en tekst; det er simpelthen en misforståelse. Eksemplet understreger (og overdriver) desuden et behov der kan være i talesproget, men som slet ikke er på færde i skriftsproget.

Sjovt nok er det eneste acceptable af de ni mulige ”så” i e-Boks-mailen, nemlig det foran bydemåden ”kontakt” i næstsidste stykke, ikke sat. Jeg mangler at nævne endnu et argument for det opsamlende ”så” i skriftsproget, og grunden til at jeg har ventet med det, er at det ikke vedrører selve ledsætningens kompleksitet eller længde, men derimod hvad der følger efter ledsætningen. ”Så” er nemlig mere end okay, for ikke at sige påkrævet, når en hvilken som helst ledsætning efterfølges af bydemåde, eksempelvis: ”Hvis du er færdig med at spise, så ryd op efter dig.” Det er unaturligt for bydemåden at have koblet noget foran, og der hjælper det med et ”så”.

Men lige det eneste sted i e-Boks-mailen hvor et ”så” ville være relevant, slår skribenten om fra børnesprog (rent grammatisk i hvert fald) til papirsprog ved at skrive: ”Såfremt du har flere spørgsmål til NemID eller OCES-certifikat, kontakt venligst NemID […]”.

Dette tørre skift fra betingelse til bydemåde er der ingen der kan lide. Her er grunden: Det får ledsætningen til at stå og flagre fordi bydemåden har en anormal helsætningsstruktur, nemlig uden det ”forfelt” (dvs. den ledplads foran hovedverbet) som en foranstillet ledsætning ellers skal være i. Ledsætningen står med andre ord alene fordi den ikke har nogen plads i helsætningen – ”Kontakt venligst NemID” eller ”Ryd op efter dig” står jo normalt alene. Kun ved at putte et opsamlende ”så” ind bekræfter man at den foranstående betingelsesledsætning står i forhold til bydemåden.

PS: Når man skriver klummer eller andre tekster som redaktioner betaler for, skal der være et ”svirp med halen” eller en formfuldendt afslutning. Og klummen må helst ikke begynde ét sted og slutte et andet. Alle disse regler og konventioner er jeg heldigvis befriet for her, så jeg nøjes med at konstatere at lektionen er slut.