Denne mail er 3 år gammel, men jeg elsker den stadig. Som det ses nedenunder, er billedlinkene i mailen nu uvirksomme (skærmaffotograferingen lavede jeg senere, for et år siden), og det siger måske lidt om at fupsiden kan være nedlagt. Men som det ses ovenover, er afsendermailen ret troværdig – hvordan man så end bærer sig ad med det.
Ja ja, helt sikkert! …
Men faktisk nyder jeg denne mail.
Som ved en guddommelig indgriben er ”kreditkort”, ”websteder”, ”adgangskode” og ”Visa-kort” sammenhængende ord; den ellers typiske og tragiske markør for tåbedansk – ordfragmentering – er på mirakuløs vis ikke en del af dette sproglige virvar. Det er forudsætningen for at jeg kan nyde noget. Og på dette fundament blomstrer magien ved alle de øvrige fejl – fra afsenders tilsyneladende tilstedelse af at andre kan bruge mit kort, til forsikringen om at jeg ”får den ekstra tillid til” at mit Visa-kort ”er tændt”.
At de fleste verber er bøjet i navnemåde, også når de ikke skal være det, skaber gennem hele skrivelsen en poetisk magi der befrier teksten fra kohæsionens (sammenhængens) snærende bånd. Kohæsionsnedbruddets poetiske opbyggelighed gestalter sig på smukkeste vis i det sidste linjeskift der med en yndefuld, dansende rytme får en ny, appositionsagtig betydning:
”[…] for at opdatere dit kreditkort / opdatere og sikre dit kreditkort som en del af bekæmpelsen af svig.”
Hvilken dans!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar