Brælingske og kompagni

Der er noget absurd ved at en avis som Berlingske (og sikkert flere af de andre aviser også) finder trang til at oplyse om at Venstres kampagnebureau er kommet til at lave en fejl i en overskrift. Med danske avisers "massere" af "faldgrupper", heftige verbalbøjningsproblemer, decideret misinformeret tegnsætning og ikke mindst en manglende selverkendelse (eller prioritering) af behovet for danskfaglig opjustering, vækker det i hvert fald min undren at Berlingske og kompagni giver sig til at fokusere på andres korrektursmuttere.

En mere lydret stavning af "vælfærd" har sådan set ikke andre problemer her end stavefejlen i sig selv og korrekturbommerten i sig selv. Fordi fejlen er så synlig, men samtidig så indholdsmæssigt harmløs, er den uskyldig sammenlignet med de mere systematiske sproglige misforståelser der udgår fra danske redaktioner på samlebånd. Redaktioner der tror de har styr på sproget, og for en sikkerheds skyld er ligeglade for resten.

I min optik virker dette lidt som den evige udskældtes malplacerede forsøg på at give igen. Flot, Berlingske, at I har opdaget fejlen. Men var det ikke en idé i det mindste at krydre artiklen med noget der peger lidt indad?

I det lys er jeg enig med Ellen Trane Nørby (V) som Berlingske citerer for at sige at "aviserne burde have andet at tage sig til end skrive om stavefejl i kampagnematerialet fra Venstre". Ja, aviserne burde gå i gang med at fylde kompetencehuller i grundlæggende danskfærdigheder og opbygge en sundere og mere ydmyg kultur for kvalitet og meningsfuldt dansk – også til det på nettet.

Om kampagnebureauets bommert vil jeg sige at "skidt sker", men jeg vil også sige at det hører med til en korrekturlæsers faglighed at bruge mindst 20 stive sekunder på at stirre og stave sig igennem sådan en overskrift – netop for at sikre sig mod præcis hvad der er sket her: at man i en vigtig, vigtig overskrift laver fejl som selv journalister kan få øje på.

Bogstaverne er så store at alle i den kreative og redaktionelle fase tror at en anden må have set en eventuel fejl i overskriften. Derfor når forbløffende overskiftsfejl ikke så sjældent igennem til en korrekturlæser – især hvis chefen selv er forfatteren, for chefredaktører, kommunikationschefer og andre chefer er nok dem der kigger mest kritisk og angstneurotisk på sådan et kampagnetryk, men man ser altså ikke fejl i tekst man selv lige har udtænkt.

Ellen Trane Nørby tror i øvrigt på sætternisser. Det gør jeg ikke – tænk at give ikke-eksisterende sagnfigurer skylden for ting som bare ikke er godt nok. Men jeg tror til gengæld på velbegrundede tanketorsk og blackouts hos selv de bedste, og så tror jeg på det jeg kalder freudianske forskrivelser: Jeg mener at en tankes kredsen om "valgflæsk" i dette tilfælde kan have skabt ubevidst forvirring og fået æ'et sneget ind. Annoncen er jo eksponent for valgflæsk, og læser man ÆLF i VÆLFÆRD bagfra, er det jo FLÆ som i FLÆSK – og V'er er der nok af.

Eller måske har en grafiker været helt betaget af hvor smukt Æ'et smyger sig op ad V'et, og følt at dét rimede, mens han har tænkt på valfartende VÆLGERE, velfærdens VÆRDI(politik) eller bare det at VÆRE.

Nok ikke noget vi skal bore i

Man kunne godt få den tanke – logoet taget i betragtning – at Dansk Betonboring har specialiseret sig i netop betonfeminisme. Men man skal selvfølgelig vare sig med at se fallossymboler overalt.

I realiteten

Tja, … ingen grund til at bruge mange ord om noget der er så enkelt. Mandag Morgen forstår at sætte kvaliteten af den politiske kommunikation i relief.

Unique formula

"Men selv midt i al denne succes er Ole Henriksen en uhyre sjælden kombination af alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom."

Ja, sådan skrev modejournalist Sarah Skarum faktisk i anledningen af Ole Henriksens 60-års fødselsdag. Man fornemmer at Skarum er presset hårdt af Berlingskes deadline, eller man må tro og håbe det, for ellers ligger det godt nok tungt med formuleringsevnen.

Allerede ved et hurtigt blik viser ordene "kombination af alt andet end" at vi er ude i en desperat nødløsning med det umiddelbart mest forhåndenværende ordforråd.

Dernæst begynder følgende sammenhæng at flimre for mine øjne:

"alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom"

Man skal være meget venlig og modtagelig over for hvad Sarah Skarum mener, for ikke at læse dette forkert. Et "og" i stedet for et komma før "sød" signalerer at meningen er: på den ene side alt andet end selvhøjtidelig og på den anden side sød og betænksom; men eftersom det er helt legalt at sige at man køber pærer og æbler og appelsiner – og det således ligger ligefor at forstå Skarums ord som "alt andet end de tre ting tilsammen" – skal man altså være flink. Og man kan da sagtens være selvhøjtidelig, sød og betænksom – eller det modsatte.

Men vi er ikke færdige endnu. For hvis vi nu springer det hidtidige brok over og forstår teksten ret, så kommer vi frem til endnu et problem. Lad os lige kigge på den igen:

"Men selv midt i al denne succes er Ole Henriksen en uhyre sjælden kombination af alt andet end selvhøjtidelig og sød og betænksom."

Uhyre sjælden kombination? Det ikke-selvhøjtidelige og det søde og betænksomme udgør vel næppe nogen sjælden kombination?! Skulle det ikke-selvhøjtidelige kombineres med noget, ville det vel være meget nærliggende at det netop var venlighed og betænksomhed. Modejournalisten har sandsynligvis villet sige at Ole Henriksen har denne ganske almindelige egenskab i en sjældent set grad. Til denne mening har vi eksempelvis formuleringsstrukturerne "sjældent X" eller "i sjælden grad X". Det giver bare ikke rigtig mening at putte ordet sjælden foran "kombination", for kombinationen er altså ikke sjælden.

En ting man så til gengæld ikke kan bebrejde en travl journalist, er problemerne med at formulere antitesen til "selvhøjtidelig". "Uhøjtidelig" er ikke rigtig nok, for så forsvinder betydningsindholdet i "selv", og man kan heller ikke sige "uselvhøjtidelig" uden at det føles som sovs med klumper. Men jeg har jo haft lidt tid til at tænke over det mens jeg har skrevet dette indlæg, og jeg tror at fidusen ligger i at putte "selv" uden på "uhøjtidelig", altså "selvuhøjtidelig". Det står ikke i ordbogen og kan derfor ikke bekræftes, men det er jo fuldt legalt at sætte ord sammen, og dér vover jeg så den påstand at hvis det skal være, så er "selvuhøjtidelig" det mere rigtige. Den kan du tage med dig, Sarah Skarum, og så har jeg også bidraget med lidt andet end kritik fra sikker grund.

www.b.dk/nationalt/det-underlige-barn-fra-nibe