Dansk Sprognævn har lavet en kort og overskuelig vejledning om korrekt stavning af afdelingsnavne, Værd at vide om afdelingsnavne. Hvis det er et proaktivt forsøg på at undgå at flere navne dannes forkert, er det præcis noget af det jeg efterlyser at Dansk Sprognævn gør, og så kan man snarere sige at det er en vejledning i korrekt dannelse af afdelingsnavne. Imidlertid kan jeg ikke finde andre officielle argumenter for udgivelsen end at Sprognævnet får mange henvendelser om spørgsmålet, og så er initiativet jo bare udtryk for den normale gænge.
Jeg mener imidlertid at der er fejl i vejledningen lavet af Line Pedersen, kendt fra sprogfjante-bloggen Blogbogstaver, i samarbejde med seniorforsker Ole Ravnholt. Jo, nu er 'fejl' måske et lige lovlig vovet ordvalg over for et Sprognævn som helt sikkert vil kunne tryne mig med deres position, som i øvrigt sikrer at også deres fejl er lov, desværre, men så lad mig diplomatisk kalde det 'et uhensigtsmæssigt valg', og lad mig argumentere for det.
Det uhensigtsmæssige valg ligger i følgende passage som fungerer som en slags paragraf i vejledningen:
Med et noget diplomatisk verbum mener jeg simpelthen ikke at "afdelingen" i Børn og Unge-afdelingen og It-afdelingen er et ord, lige så lidt som hverken "flag" eller "stang" er ord når de står i ordet "flagstang". De er orddele! Og derfor er det også forkert at skrive "afdelingen" med stort.
Det forholder sig i princippet ikke anderledes med Børn og Unge-afdelingen og It-afdelingen end det ville gøre med fx Salgsafdelingen. Alle tre afdelinger er grammatisk set ét ord. Når der i Børn og Unge-afdelingen skal være luft mellem Børn og Unge og bindestreg til afdelingen, er det fordi det er en gruppesammensætning (ligesom fx en ud af kroppen-oplevelse) hvor ordgruppen (Børn og Unge) klistres på en kerne (afdelingen), og når man sammensætter forskelligartede størrelser (her ordgruppemateriale og ordmateriale), skal der være bindestreg, men det er stadig i princippet ét langt ord. Og når der i It-afdelingen er bindestreg, er det igen fordi man sætter to forskelligartede størrelser sammen, nemlig forkortelsesmateriale og ordmateriale, til ét sammensat ord. En bindestreg gør ikke ting til flere ord, tværtimod viser den at det hele er ét ord. Det er elementær grammatik. Og det er også grundlæggende grammatik – vores sprogsystem hviler på det. Derfor er det meget beklageligt at Dansk Sprognævn nu viser usikkerhed, misforståelse eller sløseri med det helt fundamentale.
En forkert eller uhensigtsmæssig vejledning (eller sprogbrug) som denne kan lede direkte til misfostre som fx KommunikationsDagen eller endnu værre: Få folk til at fragmentere ordene (Kommunikations Dagen) fordi man ikke forstår at et sammensat ord – som kan sættes i bestemt form, og som på sjællandsk og rigsdansk kun har ét hovedtryk – er ét ord. At skrive It-Afdelingen er derfor lige så fjollet som at skrive KommunikationsDagen, og det udgør en potentiel glidebane hen mod ordfragmentering som er den mest sprogødelæggende fejl i nutidens skriverier.
Ordfragmentering er i øvrigt ikke noget denne vejledning tager op. Den forudsætter at folk ikke laver en sådan fejl, men herved viser Dansk Sprognævn også sin manglende proaktivitet og ditto realitetssans. For laver man ordfragmenteringer – som mange ledere, HR-folk m.v. faktisk gør fordi alt for mange af dem har et svagt grammatisk gehør kombineret med en massiv påvirkning fra engelsk – så bliver man ikke klart og tydeligt gjort opmærksom på det. Man kan således sagtens læse vejledningen uden at opdage at man ikke bør kalde sig "smølfe agent" i "Smølfe Fonden", men snarere smølfeagent i det der burde hedde Smølfefonden. Det er ærgerligt at Dansk Sprognævn ikke tænker på at få dette hårdt tiltrængte fokus ind når nu man har målgruppens fulde opmærksomhed.
PS: Jeg skriver ikke dette indlæg for at pisse på nogens sukkermad, men fordi jeg arbejder for et sundt, nuanceret, logisk og velfungerende dansk.
