Spørgsmål
Med udgangspunkt i gårsdagens blogindlæg (her) spurgte Ruben:
Jeg har lige læst din uddybning på det link du henviser til. Jeg er enig med dig i at sprognævnets udtaleregel er ubrugelig. Men hvad vil du stille op med substantiver som:
grøn te-sorbet
gør det selv-mand
hvid chokolade-is
De bøjes også samlet "hvid chokolade-isen", men skrives stadig med mellemrum.
Hvad siger du til at særskrivere kan bøje ord, fx "licens pengene, baby tøjet"? Hvis man også særskriver bøjningerne, er din regel vel ikke til meget hjælp.
Svar:
Tak for et rigtig godt spørgsmål. Der er nok én der har været ude at spise is :-)
For det første, for lige at få den lille ting på plads, så vil jeg ikke kalde udtalereglen for ubrugelig. Den er et godt supplement i værktøjskassen over for det med navneord, men jeg mener bare det er åndssvagt (i ordets egentlige, bogstavelige betydning) at hænge sin frakke på den som en slags absolut og universel test, i stedet for den grammatiske bestemthedsbøjning som jeg mener er en langt mere stringent og logisk anskuelse (og hvis yderst sjældne undtagelser bryder med dansk grammatik og logik).
Dine eksempler er såkaldte ”gruppesammensætninger”, og dem nævner jeg i tvillinge-artiklen om bindestreger (se linket nederst i denne kommentar). De udfordrer tilsyneladende den grammatiske bestemthedsregel – det er rigtigt. Men hvis man kigger efter med lup og i øvrigt har tjek på sproget, så adskiller eksempelvis ”isvaflen” sig fra ”hvid chokolade-isen” og ”ud af kroppen-oplevelsen” derved at bindestregen hen til kernen (isen og oplevelsen) signalerer at vi har gang i sådanne gruppesammensætninger. Det ville jo være forkert (og misvisende) at skrive ”hvid chololadeisen”, ”grøn tesorbeten” eller ”gør det selvmand”. Så bindestregen viser at vi er ovre i en anden grammatik hvor der er noget særligt på færde. Man kan også sige at en bindestreg hen til sidste led i enheden (sandsynligvis) legaliserer mellemrum andre steder i enheden fordi der så (sandsynligvis) er tale om en gruppesammensætning.
Og dette særlige der er på færde, er jo ikke naturligt for dansk skriftsprog. Dét er lignende engelskpåvirkede formuleringer som ”en helt i orden filmoplevelse” heller ikke, men her er der ingen grammatiske problemer fordi ”helt i orden” er adjektivisk (altså ikke er forstavelse, men selvstændigt ”ord”) og er på en adjektiv-plads hvor der på dansk kan være flere indbyrdes forstærkende ord og ligefrem hele sætninger, eksempel: ”en rigtig god, for ikke at sige vanvittig god, filmoplevelse”. Men når sætningsdele erstatter forstavelser frem for adjektiver går det galt på (skriftligt) dansk. Vi må acceptere at formuleringer som ”en grøn te-is” (lige som ”en helt i orden filmoplevelse”) er darlinger i talesproget, og vi må også til en vis grad acceptere at disse afføder begreber som ikke kan undgås i skriftsproget, såsom ”gør det selv-mand” og ”ud af kroppen-oplevelse”. Men selv om vi i talesproget siger fx ”grøn te-is” og ”hvid chokolade-is”, bør vi altid i skriftsproget formulere os ”is med grøn te” (eller ”is med smag af grøn te”) og ”is med hvid chokolade” – dette er klassisk dansk, og det er meget anbefalelsesværdigt. Ikke dermed sagt at den første måde ikke må forekomme i skriftsproget, eller at der ikke skal være en ortografisk løsning på det (hvilket der så også er med bindestregen foran sidste led), blot sagt at det ikke er tilstræbelsesværdigt skriftsprog, hvorfor det ikke bør forekomme hyppigt.
Hvad så med de udtryk som ikke rigtig kan omformuleres – eksempelvis ”gør det selv-mand”? Ja, der ser vi faktisk at Sprognævnet tilsyneladende tilskynder en udvikling hen imod total sammenskrivning, altså ”gørdetselvmand”. Sådan hedder det ikke endnu, men ”gåhjemmøde” hedder faktisk sådan i dag som den eneste korrekte form. Hvilket er godt! – fordi for mange gruppesammensætninger i sproget netop skaber forvirring om den grundlæggende regel om sammensatte navneords sammenhæng.
Dit sidste spørgsmål forstår jeg nærmest ikke at du kan stille, men det hænger nok sammen med at du ikke har læst artiklen om bindestreger og heller ikke kender ovenstående forklaring på gruppesammensætninger. ”Særskriveren” er i dette tilfælde en person der ikke kan skrive dansk. Det er jo ortografi som netop ”licens pengene” og ”baby tøjet” der – med god grund – får folk med ordentlige sproglige kompetencer til at reagere med depressionslignende symptomer, eller ”røde knopper”. Og som du kan se, kan dette ikke være gruppesammensætninger, eftersom der i så fald mangler en bindestreg hen til sidste ord. (Hvis der var en bindestreg, ville ordet pricipielt hænge sammen, og så ville der ikke være noget problem.)
Enheder som kan bøjes i bestemt form, kan IKKE særskrives (altså skrives med mellemrum mellem ordene), medmindre der er tale om gruppesammensætninger (Ayrton Senna-ulykken, ud af kroppen-oplevelsen) hvor der så er bindestreg til sidste led – en bindestreg som egentlig betyder en underforstået bindestreg (sammenhæng) mellem de øvrige dele også.
Jeg håber disse ord løste mystikken. Men du er velkommen til at spørge igen. Ordfragmentering er det vigtigste grammatiske sprogproblem overhovedet, og derfor er det også vigtigt at jeg kan svare på det.
Læs om bindestreger:
http://www.retskrivningspolitiet.dk/sprogtip/bindestreg.html
Tak for det fyldige svar. Jeg må hellere lige sige at motivationen for at spørge dig ikke var at jeg ikke kendte reglerne, men at udfordre din beskrivelse af ordfragmentering.
SvarSletDet gjorde jeg dels ved at vise at vi har substantiver som indeholder mellemrum, dels ved at påpege at særskrivere godt kan bøje substantiver selvom de er adskilt af et mellemrum.
Første del svarer du godt på. Jeg kan godt være med på at "gåhjemmøde" er kønnere og klarere end "gå hjem-møde", og det burde nok være hovedreglen, men også at denne type orddannelse ofte bør undgås på skrift.
Mht. anden del skriver du at en særskriver er en person der ikke kan stave. Det vil jeg gerne ufordre. Personligt er jeg enig; jeg synes også det er stavefejl, men jeg vil påstå at det formelt set ikke er en fejl.
"Baby" og "tøjet" er hver især korrekt stavede ord, så hvorfor er "baby tøjet" ikke også korrekt? Jeg vil påstå at du ikke alene ud fra Retskrivningsordbogen (RO) kan argumentere for at det er forkert.
Du skriver at enheder der bøjes i bestemt form ikke kan særskrives. Det svarer fint til en beskrivelse af hvordan du og jeg staver, men det er ikke en regel der findes i RO (det burde den måske).
Almindelige mennesker kan selvfølgelig være ligeglade med om RO beskriver sproget ordentligt eller ej, men når man kalder sig "Retskrivningspolitiet", har man efter min mening ikke beføjelse til at opfinde sine egne regler. Så må man sluge at Sprognævnet ikke giver klare regler for ordsammensætning, og man kan derfor ikke anholde folk for at skrive "fransk lærer" selvom de tænker det som et kompositum.
Din sidste kommentar er absurd. Hvorfor skal jeg angibes for at "opfinde" en regel som er helt dækkende og helt logisk, en regel som jeg selv redeligt gør opmærksom på at Sprognævnet ikke vil lancere, men som vi begge mener at de burde bruge, og som afspejler det samme som trykreglen afspejler?
SvarSletDen slags absurde angreb gider jeg ikke beskæftige mig med. Særskrivning - hvis der hermed menes splitning af sammensatte navneord - er fejlskrivning. Sådan er fakta. Det er muligt at det ikke står i RO, som først og fremmest beskæftiger sig med enkeltelementernes stavemåde, men det er en grammatisk helt fundamental grundregel i dansk, svensk, norsk, hollandsk, tysk, fransk og en masse andre sprog jeg ikke kender. Jeg kan kun beklage at engelsk er mærkeligt på det punkt.
Nå ja, angreb og angreb. Måske reagerede jeg lige lovlig ophidset dengang for 4 år siden, kan jeg se nu. Men ikke desto mindre ville svaret, om ikke i tone så i indhold, være nogenlunde det samme, nemlig at der ikke kan rokkes ved at sammensatte navneord samskrives, og at Retskrivningsordbogens manglende beskæftigen sig med grammatik jo selvfølgelig ikke kan bruges som argument for at en sådan grammatik ikke findes. Retskrivningsordbogen beskæftiger sig med stavningen af ord, og kun de mest almindelige sammensatte navneord er med. Men vi kan sætte ord sammen til nye ord hver eneste dag, og alle disse potentielle ord kan Retskrivningsordbogen naturligvis ikke rumme. Her må man forlade sig på at folk mestrer almindelig logik.
SvarSlet