Denne blog bestræber sig almindeligvis på at levere originalt indhold og ikke bare referere. Men jeg vil gøre en undtagelse i tilfældet Fis i en hornlygte som er en udstilling på Esbjerg Museum fra 12. juni til 27. februar. Jeg har ikke selv været forbi, men Esbjerg Museum skal have en cadeau for at vække døde metaforer til live – og til forstand – ved at først at sætte dem i scene i den form nutidssprogbrugeren må misforstå dem, og dernæst forklare hvad ordene i virkeligheden betød og ordsproget betyder.
Det kan jo give problemer når fx ”skæpper” og ”hornlygter” ikke længere er en del af virkeligheden, men de gamle vendinger stadig er det. Så vandrer fantasien ud i absurde billeder for at finde mening, og netop dét spiller udstillingen på. Den tager kærligt imod misforståelsen og leverer så forklaringen. Det er genialt, fordi begge dele stimulerer den sproglige lyst og skaberevne.
Og der er såmænd heller ikke så stor forskel på den grundige misforståelse (som kræver genialitet) og den geniale ordkunst. Dette forhold accentuerer museet ved ikke at putte rigtige sild (fra Esbjerg havn) i en tønde, men i stedet barbiedukker der skal symbolisere attraktive kvinder, der som bekendt også kaldes sild. Herved vises fysisk hvad den skribent der bevidst leger med sproget, egentlig har gang i.
Museumsinspektør Mette Slyngborg siger noget meget klogt om de gamle ordsprog til DR:
”Sproget er jo en kulturhistorisk konstruktion. Den måde vi taler på, formulerer os på og tænker i ordbilleder, kommer fra nogle gamle rødder i sproget, og også fra andre landes sprog, og derfor er det rigtig sjov at stille fokus på at vores sprog faktisk har en kulturhistorie. Det er jo ikke tilfældigt at vi taler som vi gør, og at vi udtrykker os som vi gør. Men det er vigtigt, synes jeg, at kende rødderne til: Hvor kommer det egentlig fra? Og hvorfor hedder det egentlig sådan?"
Og om ”fis i en hornlygte” forklarer hun:
”En hornlygte, det var tidligere en primitiv lygte hvor ruderne var halvgennemsigtige hornplader i stedet for de kostbare glasruder. Og den fis der er i en hornlygte, det er ikke det man umiddelbart skulle tro. Ordet ”fis” betegnede tidligere en stump tællelys, og en sådan fis i en hornlygte gav jo ikke ret meget lys. Så det er faktisk ikke en prut, det er faktisk en lille stump tællelys.”
Og jeg vil tilføje: Så vidt jeg kan tyde ”fis” i den gamle Ordbog over det Dansk Sprog”, må fis i betydningen ”lille stump tællelys” komme af at fis kunne betyde en hvilken som helst slags mindre snip eller stump af noget. Jeg er ikke etymologisk arkæolog, men hvis nogen kan grave den dybere, skal de være velkomne her. Det kunne være sjovt hvis man kunne komme frem til at ”fis” var en parallel til det engelske ”fuse” altså lunte. Men det er muligvis bare mig der ønsketænker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar