Dagens knald-selv-tilbud

”Sex slanker.” Den tanke har producenten bag Nupo tilsyneladende rumineret en del over, naturligvis i kombination med den deraf givne forretningsmæssige fordring: ”Vi må ind på det marked!” Og at dømme efter skiltet har man fundet en hurtig, men god, løsning.

Jeg forestiller mig at der under skiltet er et bjerg af neutralt-diskret-chikt emballerede aflange æsker indeholdende højpræsterende vibratorer med kilojoule-måler. Nupo kender sin målgruppe.

Ja, den er delt adskillige gange på Facebook, og normalt gider jeg ikke være nr. 2 eller nr. 55 til at rende på torvet med den slags. Men jeg har en fornemmelse af at billedet er ægte, og i så fald synes jeg ikke Kommakommunikations læsere skal snydes for morskaben. Hvis nogen af jer derude kan bekræfte at det er ægte, og dertil sige noget om hvor skiltet hænger, så er det lige præcis den slags dokumentation Kommakommunikation elsker at få med.

Således sat i stemning kommer jeg i tanke om en anden lille sag jeg har på lager, og som også syner ægte:

Nej, jeg behøver vist ikke hælde flere ord på. Du kan spinde din egen ende på dette indlæg.

Find fem fejl

Uha, hvor duperende. Og det er jo i orden hvis man selv kan leve op til det. Men spørgsmålet er hvem der spilder hvis tid? I hvert fald er der fire klokkeklare fejl i denne jobannonce, der ellers søger den fejlfrie skribent. Se om du kan finde de fire fejl – og også gerne den ”fejl” som i min bog stadig er en fejl, men som desværre er gjort lovlig.

Nej, det er ikke kommaet foran ”samt”. Det skal ganske vist ikke være der efter retskrivningsreglerne, strengt taget, men det er fint (og tilladt) i sammenhængen hvor et ophold er passende. Det er det i øvrigt ofte foran ”samt”.

Nej, det er heller ikke ”a” i ”a 4-500 ord”. Det er såmænd helt korrekt, men det er der ikke mange der ved.

Se nu om du kan finde de fem fejl, før du scroller ned!

_

_

_

_

_

_

_

_

_

Jeps, en ordfragmentering – det skal selvfølgelig hedde ”nutids-r” – og tre manglende kommaer mellem helsætninger. Derudover skal ”indenfor”, ifølge god sprogbrug, være i to ord når det er transitivt.

Måske er det en del af ansøgningen at man skal finde disse fire-fem fejl, men man må unægtelig sige at det er en høj risiko man løber på vegne af sit image hvis man lægger sådan en test i selve opslaget. Derfor vil jeg næsten sige at hvis MobilTjek ikke dumper på skrivningen, så dumper de på brandingen.

Imidlertid er det – af to tungtvejende grunde – ikke decideret afskum: 1) Der er kun én ordfragmentering blandt mange mulige, og de har da sat bindestreger andre steder. 2) Det er godt at de søger kvalitet selv om de ikke fuldt ud selv besidder det (endnu).

Så jeg vil støtte dig, kære læser, hvis du ønsker at søge jobbet og i øvrigt er kvalificeret. Jeg plejer ikke at blande min blog med mit firma, men her gør jeg en sjælden undtagelse: I Retskrivningspolitiet søger jeg faktisk kompetente korrekturlæsere (på langt sigt muligvis også skribenter) at oplære og senere skibe opgaver videre til. Dette er et tekstforfatterjob, men vores samarbejde og min oplæring af dig som kompetent sprogbruger og korrekturlæser kan udmærket begynde med at du søger det, får det og passer det.

Men det er naturligvis udelukket hvis du ikke af egen kraft fandt ordfragmenteringen, for så bliver du aldrig skarp nok til mit brug – heller ikke selv om du alligevel var så heldig at få 12 i dansk.

Lårhuller og skammermagt

Dansk Sprognævns liste over nye ord fra 2013 er på alle tænkelige måder præget af kvindekønnet. Jeg har vovet pelsen og anmeldt de 19 ord i en artikel på Kforum.

Læs den her.

Okay

Så er vi kommet til afslutningen af denne julekalender – en kanon over de 24 engelske ord som jeg synes er de mest unødvendige og irriterende i dansk. Som du kan se, har jeg valgt at bruge sidste afsnit på en slem overraskelse, så det blev sådan set kun til 23.

Der har ellers været seriøse boblere som ”reality-tjek/check” og ”empowerment”. Og så sent som i skrivende stund er jeg kommet i tanke om at jeg har svært ved at klare henkastede begreber som ”up for grabs” og ”heads up” i en dansk samtale. Disse udtryk møver (jævnfør Peter Harders retoriske begreb ”møveri”) fordi de kun kan forstås hvis man nærmest er komplet tosproglig i tanke og tale, og det gider jeg ikke tvinges til at stræbe efter at være når jeg snakker med en dansker.

De engelske indlåns irritationsfaktor for mig, og dermed deres vej til denne kanon, baserer sig nok hovedsageligt på en blanding af tre underliggende faktorer: 1) en fremmedgørelsesfaktor, altså i hvor høj grad ordet stikker ud (især lydligt og lydligt-ortografisk) i en dansk sammenhæng, 2) en provokationsfaktor, altså hvor let det er at pege på en bedre dansk version, og 3) en problemfaktor, altså i hvor høj grad ordet reelt er ved at kvæle en dansk måde at sige det samme på. Eksempelvis er hverken ”shop” eller ”performance” kommet med i opløbet til top-23, af den simple grund at de konkurrerende danske ord og omskrivninger ikke på nogen måde er glemt.

Nu vender jeg bøtten om og bringer en kortfattet liste over de 24 engelskklingende indlån jeg selv bruger med største glæde. Listen er virkelig ikke noget særligt, men nu hvor jeg har baseret en hel julekalender på de værste eksempler på overdreven og træls engelsk sprogbrug i dansk, synes jeg også det er vigtigt at sige at jeg ikke er sprogpuritaner. Et dansk sproglandskab kan godt – uden at miste rygrad – have indlån der stadig stikker ud lydligt, bare det er med måde – eller man kunne sige med jugement og med gefühl.

Dette er for mig toppen af okay-listen:

app
Jeg konstaterer med lettelse af den nyeste teknologiske udvikling ikke har haft værre sproglige konsekvenser. Alene lettelsen gør at jeg elsker ordet ”app”.

babe
Godtages dog kun når Steffen Brandt synger det.

chat, (at) chatte

deadline
Samtlige mulige danske oversættelser er latterlige. I øvrigt er det fint at ordet er en smule fremmedgørende, for jeg bliver alligevel aldrig venner med dets indholdsside. Alene ophidselsen ved at det ikke er dansk, hjælper mig med at være på dupperne.

default
Vistnok oprindelig en ret teknisk betegnelse, men jeg bruger den nærmest hele tiden i overført betydning. Eksempelvis taler jeg om at noget kan have en default-betydning.

feedback
Et dansk ord? Glem det.

flow
Dette er – i hvert fald for en synæstetiker som jeg – på grænsen til at være et lydord. Det er lydligt i perfekt forbindelse med hvad det betyder, og så er jeg ligeglad med om det er engelsk, dansk, serbokroatisk eller arabisk.

(at) google
Jepper, jeg gør det hele tiden. Og det er jo en ret præcis betegnelse for en søgning hvis man faktisk har foretaget denne søgning i Google.

hacker, (at) hacke

insider, outsider

interview

(at) joine
Et bizart ord på denne liste i den forstand at jeg slet ikke bruger det selv. Men jeg har lært at kunne lide når andre bruger det. I mere formel sammenhæng vil jeg dog anbefale ”tilslutte sig”.

link, (at) linke
Lænke? Nej, glem det nu bare, please!

live
Let there be rock!

mail, (at) maile
Jeg er personligt lidt ligeglad med e’et i e-mail, for post på engelsk, dvs. ”mail”, er nu engang kommet til at betyde e-post på dansk.

match, (at) matche

non-
Som i nonstop og nonprofit.

okay
”Okay” er okay, men der er også en form for klasse i at skrive og sige ”o.k.”

overkill

show

speeder, (at) speede

(at) surfe
I begge betydninger. Men det kunne være fedt hvis man begyndte at skrive ”sørfe”. Så kunne man også revitalisere betydningen af ”sø” som en bølge, og så sørfer man sin egen sø. At sejle sin egen sø betyder jo at man må overkomme sine problemer selv. At sørfe sin egen sø kunne betyde at man er så suveræn for en stund at man er hævet over problemerne – svæver over vandene.

volleyball
Bare et pisselækkert ord.

zoom

… ud igen.

Nu slutter sprogrenserkanonen. Jeg håber det er okay.

_