Okay

Så er vi kommet til afslutningen af denne julekalender – en kanon over de 24 engelske ord som jeg synes er de mest unødvendige og irriterende i dansk. Som du kan se, har jeg valgt at bruge sidste afsnit på en slem overraskelse, så det blev sådan set kun til 23.

Der har ellers været seriøse boblere som ”reality-tjek/check” og ”empowerment”. Og så sent som i skrivende stund er jeg kommet i tanke om at jeg har svært ved at klare henkastede begreber som ”up for grabs” og ”heads up” i en dansk samtale. Disse udtryk møver (jævnfør Peter Harders retoriske begreb ”møveri”) fordi de kun kan forstås hvis man nærmest er komplet tosproglig i tanke og tale, og det gider jeg ikke tvinges til at stræbe efter at være når jeg snakker med en dansker.

De engelske indlåns irritationsfaktor for mig, og dermed deres vej til denne kanon, baserer sig nok hovedsageligt på en blanding af tre underliggende faktorer: 1) en fremmedgørelsesfaktor, altså i hvor høj grad ordet stikker ud (især lydligt og lydligt-ortografisk) i en dansk sammenhæng, 2) en provokationsfaktor, altså hvor let det er at pege på en bedre dansk version, og 3) en problemfaktor, altså i hvor høj grad ordet reelt er ved at kvæle en dansk måde at sige det samme på. Eksempelvis er hverken ”shop” eller ”performance” kommet med i opløbet til top-23, af den simple grund at de konkurrerende danske ord og omskrivninger ikke på nogen måde er glemt.

Nu vender jeg bøtten om og bringer en kortfattet liste over de 24 engelskklingende indlån jeg selv bruger med største glæde. Listen er virkelig ikke noget særligt, men nu hvor jeg har baseret en hel julekalender på de værste eksempler på overdreven og træls engelsk sprogbrug i dansk, synes jeg også det er vigtigt at sige at jeg ikke er sprogpuritaner. Et dansk sproglandskab kan godt – uden at miste rygrad – have indlån der stadig stikker ud lydligt, bare det er med måde – eller man kunne sige med jugement og med gefühl.

Dette er for mig toppen af okay-listen:

app
Jeg konstaterer med lettelse af den nyeste teknologiske udvikling ikke har haft værre sproglige konsekvenser. Alene lettelsen gør at jeg elsker ordet ”app”.

babe
Godtages dog kun når Steffen Brandt synger det.

chat, (at) chatte

deadline
Samtlige mulige danske oversættelser er latterlige. I øvrigt er det fint at ordet er en smule fremmedgørende, for jeg bliver alligevel aldrig venner med dets indholdsside. Alene ophidselsen ved at det ikke er dansk, hjælper mig med at være på dupperne.

default
Vistnok oprindelig en ret teknisk betegnelse, men jeg bruger den nærmest hele tiden i overført betydning. Eksempelvis taler jeg om at noget kan have en default-betydning.

feedback
Et dansk ord? Glem det.

flow
Dette er – i hvert fald for en synæstetiker som jeg – på grænsen til at være et lydord. Det er lydligt i perfekt forbindelse med hvad det betyder, og så er jeg ligeglad med om det er engelsk, dansk, serbokroatisk eller arabisk.

(at) google
Jepper, jeg gør det hele tiden. Og det er jo en ret præcis betegnelse for en søgning hvis man faktisk har foretaget denne søgning i Google.

hacker, (at) hacke

insider, outsider

interview

(at) joine
Et bizart ord på denne liste i den forstand at jeg slet ikke bruger det selv. Men jeg har lært at kunne lide når andre bruger det. I mere formel sammenhæng vil jeg dog anbefale ”tilslutte sig”.

link, (at) linke
Lænke? Nej, glem det nu bare, please!

live
Let there be rock!

mail, (at) maile
Jeg er personligt lidt ligeglad med e’et i e-mail, for post på engelsk, dvs. ”mail”, er nu engang kommet til at betyde e-post på dansk.

match, (at) matche

non-
Som i nonstop og nonprofit.

okay
”Okay” er okay, men der er også en form for klasse i at skrive og sige ”o.k.”

overkill

show

speeder, (at) speede

(at) surfe
I begge betydninger. Men det kunne være fedt hvis man begyndte at skrive ”sørfe”. Så kunne man også revitalisere betydningen af ”sø” som en bølge, og så sørfer man sin egen sø. At sejle sin egen sø betyder jo at man må overkomme sine problemer selv. At sørfe sin egen sø kunne betyde at man er så suveræn for en stund at man er hævet over problemerne – svæver over vandene.

volleyball
Bare et pisselækkert ord.

zoom

… ud igen.

Nu slutter sprogrenserkanonen. Jeg håber det er okay.

_

Gevalt

Dette er absolut det mest flippede forslag i denne kanon. Her har der ikke været et oplagt alternativ, men jeg synes at ”breaking news” er så ynkeligt i et selvstændigt sprog at jeg – koste hvad det vil – agter at komme med et alternativt bud. Og det har krævet en del tænken ud af boksen.

Vi kan godt blive enige om at ”brydende nyheder” er utåleligt, og det er da heller ikke en helt tilfredsstillende oversættelse, men heller ikke ”afbrydende nyheder” eller den sproglige opstramning ”afbrydende nyt” bringer mig helt derhen hvor jeg i begejstring udbryder: Yes!

Men det er jo hvad ”breaking news” betyder, og pointen er jo at der kan være nyheder af en sådan vigtighed at de afbryder den normale sendeflade. Man kan diskutere hvilke nyheder der fortjener at blive breaking news, men det ændrer ikke ved at pointen med termen er at deklarere hvorfor dagens afsnit i den syttende genudsendelse af Dallas eller Fint skal det være pludselig må vige til fordel for billeder af skibskatastrofer og pludselig død.

Mit forslag, ”gevalt”, bygger mere på lyd og irrationelle fornemmelser end egentlig etymologi, og det er også det der gør forslaget til det mest urealistiske i denne kanon, for det kan ikke forklares. Enten synes man det er en fed idé, eller også synes man jeg er tosset. Jeg er på sin vis stolt af begge dele. Under alle omstændigheder er der principielt ikke noget der forhindrer os i at kalde ”breaking news” for ”gevalt”.

Når det er sagt, er jeg da udmærket klar over at det er et ord som eksisterer i forvejen, og jeg er da også ret bevidst om at føre visse sider af den gamle betydning over i en ny. Slår man ordet op i Den Danske Ordbog, kan man se at ordet nu til dags kun lever i den faste vending ”råbe/skrige gevalt”, som ifølge DDO betyder ”højlydt eller kraftfuldt [at] gøre nogen opmærksom på en farlig situation eller et uregelmæssigt forhold”. Eftersom ”breaking news” altid angår uregelmæssige forhold, og ofte en farlig situation, kan vi sagtens låne lidt her. Måske er det ikke så tosset alligevel.

Den gamle, og egentlige, betydning af ”gevalt” finder man i Ordbog over det danske Sprog. Her fremgår det at ”gevalt” betyder hvad jeg vil forkorte til magtfuld besiddelse eller magt (anvendt på voldsom vis). Det er de samme betydninger det tyske ”Gewalt” kører rundt i. Og det er selvsagt ikke helt den betydning jeg vil trække med videre. Dog kan voldsomheden godt bruges, så sandt som at disse nyheder som regel har et element af egentlig eller følelsesmæssig voldsomhed.

Om cirka 24 timer synger en del danskere Peter Fabers Sikken voldsom trængsel og alarm hvori en linje lyder: ”Lygten tændes klokken fire alt; det skal være aften med gevalt”. Jeg ved ikke om det betyder at det med vold og magt skal være (jule)aften hurtigst muligt, eller om det betyder at man bygger op til en aften med gang i den. Måske mener han begge dele på én gang i en tekst der i de første vers mest beskriver en livfuld kollektiv iver.

Jeg ønsker bestemt ikke en juleaften med gevalt i betydningen breaking news. Men en anden dag kunne virkeligheden ifølge min sprogfantasi se således ud:

_

Hu

Er du kommet i julestemning, eller er din hjerne stadig i arbejds-mode? Jeg forsøger at holde mig i skrive-mode indtil julekalenderen er fuldbyrdet, og de næste minutter håber jeg du vil befinde dig godt og uforstyrret i læse-mode – eller læse-hu som du snart vil kalde det, hvis ellers dette indlæg huer dig.

Der er ikke så mærkeligt at ”-mode” har vundet frem, for begrebet forekommer at have sin berettigelse i det moderne liv anno 2013. Det er vigtigt mentalt at kunne skifte gear efter situationen, ligesom det i en hverdag hvor det ikke nødvendigvis giver sig selv hvilken opgave man bedst bruger tiden på nu, opleves som vigtigt at kunne mærke hvad man er mest indstillet på at tage fat på først. Desuden skal vi bruge begrebet i forståelsen af vores medmennesker når de pludselig ikke er til stede selv om vi ellers er sammen med dem: ”Hun er vist gået i stirre-mode.” Nej, hun stirrer ikke bare et øjeblik; hun er i en anden dimension. Nu er det måske ikke det bedste eksempel, men indsæt selv hvad der måtte passe i den konkrete sociale subkultur.

Det handler om mental tilstand og indstilling – hvad man er (i humør) til, hvad man er indstillet på, og hvad man allerede er inde i. Hvis der var tale om indstillingen på en maskine, kunne man måske kalde det ”modus”, og det kunne man så bruge i overført betydning. Men det lyder klodset at sige man er i ”indkøbsmodus” eller i ”drukmodus” (selv om sidstnævnte tilfældigvis lyder sjovt).

Flere i den ældre generation forveksler ”-mode” med det engelske ”mood”, fordi de tror der tales om humør. Det gør der på en måde også, men ikke helt.

Ja, det mudrer let, og det gør det så sandelig også lydligt. I et dansksprogligt lydlandskab er tilføjelsen [måud] noget værre mumleri. Helt slemt bliver det hvis man med reference til Maude Varnæs fra tv-serien Matador (der før hun emanciperer sig selv, har det med at gå op og lægge sig) taler om at en og anden er gået i Maude-mode – altså [måud-måud]. Hva’ba?

Også tekstligt er denne sprogbrug et problem, for hvad er nu for resten feriemode? Taler vi om årets bikinikollektion, populære rejsemål og fritidssysler? Næ, måske er der i stedet tale om at være kommet i den rette stemning. Og julemode? Er det julens mode udi mad og flitterstads, eller er det at være i julehumør?

Så lad os nu bare erkende det: Dette ”-mode” fungerer ikke så skidegodt i dansk. Vi har brug for noget bedre.

Når man stiller små ting langt inde på allerøverste hylde i et skab, kan man ikke se dem uden en taburet eller en trappestige, og så risikerer man helt at glemme dem. Det er præcis hvad der er sket med det lille ord ”hu”. Det står nemlig på det danske sprogs øverste hylde med mærkatet ”højtidelig sprogbrug” som vi ikke gør det så meget i mere, og når ordet så samtidig er for kort og undseeligt til at rage op, kan vi ganske enkelt ikke se det fra hvor vi står. Det er spild af højeffektivt ordmateriale, og derfor skal ”hu” pilles ned, støves af og sættes på en hylde hvor vi kan se det og gribe efter det.

Den Danske Ordbog siger om ”hu” at det betyder ”lyst; tilbøjelighed; sympati” – og så den kedelige tilføjelse: Sprogbrug: højtideligt. Den sidste tilføjelse skal vi selvfølgelig bare lave brutalt om på ved at bruge ordet i enhver profan sammenhæng – der er alligevel ingen der ved at det skulle være højtideligt. Hvad betydningen angår – ”lyst; tilbøjelighed; sympati” – skal den udvides en smule så pasformen bliver perfekt. Og det gør vi såmænd også bare ved at bruge det. Den af disse betydninger der ligger tættest på ”mental modus/indstilling” er vel ”tilbøjelighed” – eller en blanding af ”lyst” og ”tilbøjelighed” – og så er vi så tæt på at det bare er at stikke foden i skoen og gå den til, sådan så det ikke nødvendigvis er noget lystbetonet men kan være det hele. Man ødelægger ikke nogen eksisterende nuance i sproget derved, for ordet bliver jo alligevel ikke brugt.

Prøv selv at kigge på ordet i DDO, og smag lidt på det. For de fleste vil det nok komme som en overraskelse at det ikke udelukkende stammer fra noget der har med hukommelse at gøre, som det ellers er tilfældet i ”ihukomme”.

Men hvem bruger ”ihukomme” mere? Og har ”komme i hu” altid været noget med hukommelse, eller kan det ikke også oversættes til at ”indstille sig på”? Det synes jeg det skal udvides til. I hvert fald findes der en gammel vending som hedder ”vende sin hu mod”, der betyder at rette sine tanker og interesser mod (noget nyt).

Nu synes jeg godt jeg kan omformulere indlæggets første sætning, endda med to grammatiske varianter: Er du kommet julen i hu, eller er du stadig i arbejds-hu?

Og for at understrege brugen af den sidste variant, kan jeg fortsætte: Hvis du har været i indkøbs-hu ved Frederiksberg Centret, har du måske set dette triste syn:

Ordet shop får ikke en af de 24 pladser i kanonen, og de vigtigste pointer om den sag er også at finde i indlægget om ”SALE”, altså ”UDSALG”. Men tak for billedet alligevel.

Ja, det kræver lidt tilvænning, men som så mange andre ting skal man bare sige det en 16-17 gange før det lyder naturligt. Øv dig med dine egne former for hu – og naturligvis med sproglig omhu.

Hovsa, nu glipper mit andet forsøg på at slutte indlægget, for slår man ”omhu” op, afsløres hu-delen omsider at kunne oversættes direkte til ”sind” og ”tanke”. Det er jo sådan set den rene form jeg hele tiden har ment at kunne tolke ud af tingene, men som ikke stod så direkte i selve ”hu”-opslaget. Sammenhængende etymologi forsvinder åbenbart nemt ud af ordbogen når det gælder ord vi ikke har brugt.

Jeg håber at ordbogen om nogle år under opslaget ”hu” kan tilføje betydningen ”aktuel mental indstilling; modus”; men det kræver som bekendt at vi begynder at bruge det.

_

Svirreord

Da jeg hørte ordet ”buzzword” første gang, var mine tanker på lidt af en vandring, før det gik op for mig at ”buzzword” var et … øh … nyt buzzword i kommunikationsdansk.

Man kan få ganske mange tanker på ganske få sekunder, og mine tog fat med forestillingen om en bus.

En gul skolebus fra et sted i USA. Og denne skolebus måtte der så i en eller anden overført forstand være ord i – hvis jeg da ikke havde hørt forkert med hensyn til word-delen? Måske var det en bestemt slags ord der var samlet i denne bus? Måske handlede det om at nogle ord var foran i bussen?

Jeg nåede også at fornemme at det var en temmelig underlig metafor, før jeg nogle sekunder senere så ordet på skrift og slog det op eller fik det forklaret. Det er længe siden, formentlig i 2003 da jeg var praktikant på Kommunikationsforum, så det eneste jeg med sikkerhed kan huske, er den amerikanske skolebus der kørte rundt i mit hoved i nogle få, men semitraumatiske, sekunder – og af samme grund egentlig stadig gør det.

Det jeg taler om, er fremmedgørelse. Jeg kunne mærke at ”buzzword” var det selvfølgeligste ord for mine omgivelser, og det gjorde mig ikke glad, for det var jo ikke umiddelbart til at forstå, og talte vi da ikke dansk?

Bier er – rent farvemæssigt – egentligt ikke så langt fra at ligne en amerikansk skolebus, så på den måde var jeg da lidt på sporet. Bier siger ”Bzzzzz”, og ”buzz” betyder en summen eller et rygte. Et buzzword er ofte et nyt ord eller i hvert fald en revitaliseret brug af et ord, og på dansk er der ofte tale om engelsksproglige indlån. Det er kendetegnende for buzzwords at brugen af dem overgår forståelsen af dem. Som Den Danske Ordbog skriver om betydningen: ”fagligt eller teknisk ord eller begreb som bruges af et stort antal mennesker, men som de færreste kender den præcise betydning af”. Ja. Et ret godt og aktuelt eksempel på dette er det besynderlige ”doorstep” som jeg skrev om forleden, og som muligvis er delvis misforstået i dansk brug.

Den ofte foreslåede oversættelse, ”modeord”, må siges at være et kedeligt fejlskud. Den har jo slet ikke de metaforiske egenskaber som præciserer betydningen af ”buzzword”. Derfor er jeg også glad for at kunne præsentere ordet ”svirreord”. Ud over at det har samme længde og lydlige massefylde og dynamik, trækker det på samme metaforik – blot ved at referere til biernes bevægelse i stedet for deres lyd, hvilket sådan set bare er en subtil forbedring. Og endnu bedre bliver det når man tænker på at vi på dansk taler om svirrende rygter (og at ”buzz” i øvrigt kan oversættes direkte til ”svirre”). Ringen er sluttet; det kan ikke blive bedre.

Hermed sætter jeg min lille svirreflue af et ord ud. Vær så god at bruge det!

_