Hu

Er du kommet i julestemning, eller er din hjerne stadig i arbejds-mode? Jeg forsøger at holde mig i skrive-mode indtil julekalenderen er fuldbyrdet, og de næste minutter håber jeg du vil befinde dig godt og uforstyrret i læse-mode – eller læse-hu som du snart vil kalde det, hvis ellers dette indlæg huer dig.

Der er ikke så mærkeligt at ”-mode” har vundet frem, for begrebet forekommer at have sin berettigelse i det moderne liv anno 2013. Det er vigtigt mentalt at kunne skifte gear efter situationen, ligesom det i en hverdag hvor det ikke nødvendigvis giver sig selv hvilken opgave man bedst bruger tiden på nu, opleves som vigtigt at kunne mærke hvad man er mest indstillet på at tage fat på først. Desuden skal vi bruge begrebet i forståelsen af vores medmennesker når de pludselig ikke er til stede selv om vi ellers er sammen med dem: ”Hun er vist gået i stirre-mode.” Nej, hun stirrer ikke bare et øjeblik; hun er i en anden dimension. Nu er det måske ikke det bedste eksempel, men indsæt selv hvad der måtte passe i den konkrete sociale subkultur.

Det handler om mental tilstand og indstilling – hvad man er (i humør) til, hvad man er indstillet på, og hvad man allerede er inde i. Hvis der var tale om indstillingen på en maskine, kunne man måske kalde det ”modus”, og det kunne man så bruge i overført betydning. Men det lyder klodset at sige man er i ”indkøbsmodus” eller i ”drukmodus” (selv om sidstnævnte tilfældigvis lyder sjovt).

Flere i den ældre generation forveksler ”-mode” med det engelske ”mood”, fordi de tror der tales om humør. Det gør der på en måde også, men ikke helt.

Ja, det mudrer let, og det gør det så sandelig også lydligt. I et dansksprogligt lydlandskab er tilføjelsen [måud] noget værre mumleri. Helt slemt bliver det hvis man med reference til Maude Varnæs fra tv-serien Matador (der før hun emanciperer sig selv, har det med at gå op og lægge sig) taler om at en og anden er gået i Maude-mode – altså [måud-måud]. Hva’ba?

Også tekstligt er denne sprogbrug et problem, for hvad er nu for resten feriemode? Taler vi om årets bikinikollektion, populære rejsemål og fritidssysler? Næ, måske er der i stedet tale om at være kommet i den rette stemning. Og julemode? Er det julens mode udi mad og flitterstads, eller er det at være i julehumør?

Så lad os nu bare erkende det: Dette ”-mode” fungerer ikke så skidegodt i dansk. Vi har brug for noget bedre.

Når man stiller små ting langt inde på allerøverste hylde i et skab, kan man ikke se dem uden en taburet eller en trappestige, og så risikerer man helt at glemme dem. Det er præcis hvad der er sket med det lille ord ”hu”. Det står nemlig på det danske sprogs øverste hylde med mærkatet ”højtidelig sprogbrug” som vi ikke gør det så meget i mere, og når ordet så samtidig er for kort og undseeligt til at rage op, kan vi ganske enkelt ikke se det fra hvor vi står. Det er spild af højeffektivt ordmateriale, og derfor skal ”hu” pilles ned, støves af og sættes på en hylde hvor vi kan se det og gribe efter det.

Den Danske Ordbog siger om ”hu” at det betyder ”lyst; tilbøjelighed; sympati” – og så den kedelige tilføjelse: Sprogbrug: højtideligt. Den sidste tilføjelse skal vi selvfølgelig bare lave brutalt om på ved at bruge ordet i enhver profan sammenhæng – der er alligevel ingen der ved at det skulle være højtideligt. Hvad betydningen angår – ”lyst; tilbøjelighed; sympati” – skal den udvides en smule så pasformen bliver perfekt. Og det gør vi såmænd også bare ved at bruge det. Den af disse betydninger der ligger tættest på ”mental modus/indstilling” er vel ”tilbøjelighed” – eller en blanding af ”lyst” og ”tilbøjelighed” – og så er vi så tæt på at det bare er at stikke foden i skoen og gå den til, sådan så det ikke nødvendigvis er noget lystbetonet men kan være det hele. Man ødelægger ikke nogen eksisterende nuance i sproget derved, for ordet bliver jo alligevel ikke brugt.

Prøv selv at kigge på ordet i DDO, og smag lidt på det. For de fleste vil det nok komme som en overraskelse at det ikke udelukkende stammer fra noget der har med hukommelse at gøre, som det ellers er tilfældet i ”ihukomme”.

Men hvem bruger ”ihukomme” mere? Og har ”komme i hu” altid været noget med hukommelse, eller kan det ikke også oversættes til at ”indstille sig på”? Det synes jeg det skal udvides til. I hvert fald findes der en gammel vending som hedder ”vende sin hu mod”, der betyder at rette sine tanker og interesser mod (noget nyt).

Nu synes jeg godt jeg kan omformulere indlæggets første sætning, endda med to grammatiske varianter: Er du kommet julen i hu, eller er du stadig i arbejds-hu?

Og for at understrege brugen af den sidste variant, kan jeg fortsætte: Hvis du har været i indkøbs-hu ved Frederiksberg Centret, har du måske set dette triste syn:

Ordet shop får ikke en af de 24 pladser i kanonen, og de vigtigste pointer om den sag er også at finde i indlægget om ”SALE”, altså ”UDSALG”. Men tak for billedet alligevel.

Ja, det kræver lidt tilvænning, men som så mange andre ting skal man bare sige det en 16-17 gange før det lyder naturligt. Øv dig med dine egne former for hu – og naturligvis med sproglig omhu.

Hovsa, nu glipper mit andet forsøg på at slutte indlægget, for slår man ”omhu” op, afsløres hu-delen omsider at kunne oversættes direkte til ”sind” og ”tanke”. Det er jo sådan set den rene form jeg hele tiden har ment at kunne tolke ud af tingene, men som ikke stod så direkte i selve ”hu”-opslaget. Sammenhængende etymologi forsvinder åbenbart nemt ud af ordbogen når det gælder ord vi ikke har brugt.

Jeg håber at ordbogen om nogle år under opslaget ”hu” kan tilføje betydningen ”aktuel mental indstilling; modus”; men det kræver som bekendt at vi begynder at bruge det.

_