Ikke nok med at det er et eksempel på unødvendigt engelsk i dansk; det lyder også pænt åndssvagt: [tuduuu]-liste. Hvilken ynk! Der findes næppe det ord der i højere grad end netop ”to-do-liste” udstiller os som et sprogsamfund uden rygrad, for hvor svært kan det egentlig være at oversætte så simple og grundlæggende ordbestanddele?
Jeg gider i hvert fald ikke være uden sproglig rygrad, og det er nok også grunden til at jeg længe – i hvert fald i et par år nu – har kaldt det noget andet. Jeg kalder det simpelthen en ”gøreliste”.
Og det synes jeg også I andre skal gøre!
Gøreliste – se selv!
_
Opgaveliste lyder bedre, synes jeg. Jeg kan også godt lide, at ordet er fokuseret på resultaterne og ikke på den "sturm und drang", der måtte være involveret i processerne, hvilket grundlæggende er andre mennesker uvedkommende.
SvarSletUdmærket pointe. Foreløbig vil jeg dog sige at det ene ikke udelukker det andet, og at begge ord kan eksistere. Mit forhold til gørelister er netop heller ikke at de involverer andre; de er en huskeseddel til mig selv (og kun brugt når dette er allermest nødvendigt). Så det kunne jo tænkes hhv. at gøreliste og opgaveliste afspejler synsvinklen.
SvarSletTak for i øvrigt indirekte at minde mig om hvorfor jeg ikke kan udstå ordet "handleplan" og i stedet sværger til "handlingsplan". Hidtil har jeg ikke kunnet forklare det rationelt, men her passer din forklaring perfekt ind. Verbet "handle" skaber en nervøsitet, stress og proces-agtighed, mens navneordet "handling" skaber ro, og sådan bør det være mellem mennesker.