Da Elton John i 1976 sang Sorry seams to be the hardest word til sin gudesmukke melodi, tænkte formentlig hverken han eller tekstforfatter Bernie Taupin på det halvhjertede – ja, ligefrem nedladende – ”sorry” som flere og flere sprogkorrumperede danskere deler ud til højre og venstre.
Her er der ikke just tale om det sværeste ord at fremstamme. Tværtimod synes det sproglige sidesprings distancerende effekt at blive udnyttet til en egentlig følelsesfraskrivelse.
Det er naturligt og uundgåeligt at et ord som ”undskyld” får en eller flere bevidst fremmedsproglige variationer i sit modersmål, akkurat som ”ja” har i ”yes” og ”si”. Så jeg siger ikke at det er forkert som en variation at udnytte den sproglige distance til et lidt mildere sorry – oftest udtrykt som et kort og lavmælt [sår’y]. Og jeg påstår heller ikke at ”sorry” ikke kan siges i mange lettere tonefald i den engelsksprogede verden.
Nej, det jeg taler om, er det ”sorry” du udsynger i et nedadgående tonefald – [sårryyyy] – når du vælter min cykel eller er ved at prikke mit øje ud med din paraply. Det kan godt være det ikke er det du lægger i det, men dette nedadgående ”sorry” er de facto patroniserende, og det synes mere at understrege din egen selvmedlidenhed ved den akavede situationen end at udtrykke noget der minder om en beklagelse. Det ville være bedre at du bare sagde ”hovsa” eller ”ups” – for det ville udgøre en anerkendelse af, om ikke min ulempe, så i hvert fald min tilstedeværelse, og det er langt mere givende end hvad dit selvspejlende ”sorry” nogensinde vil kunne levere.
Derudover taler jeg om det ”sorry” du giver på skrift når du efter at jeg har krænget mine følelser ud, skriver: ”Sorry, jeg kan ikke hjælpe dig.” Det virker bogstavelig talt mere som om du tiltaler ”sorry”, og dermed den akavede situation for dig, end du siger noget af oprigtig værdi til mig. Hermed foretager du en talehandling der formelt set udtrykker at du tager ansvar, men som du i virkeligheden bruger til at fraskrive dig enhver andel i situationen. Det ville være bedre at du helt undlod ”sorry”, for ved at undlade formildende fraser fremstiller du dig så benhård som du faktisk er, og i at du således positionerer dig uskønt, ligger der en reel gestus og en anderkendelse af min situation og mine følelser.
Så prøv at holde op med sorry’er uden den mindste anger i. Siger du alligevel ”sorry” uden at lægge noget i det, skal du ikke være overrasket hvis svaret er: Fuck you!
Sådan, det var bedre.
_
Ingen kommentarer:
Send en kommentar