Statsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet holder ”doorstep”. Man skulle ikke tro at det var den danske centraladministrations opgave at indføre engelsksprogede uforståeligheder, oven i købet i en betydning man næppe bruger på engelsk, men det er ikke desto mindre hvad de gør – formentlig ikke tænkt som en berigelse af hvermandssproget, men som en slags faglig kode til de journalister de gerne vil betjene på disse ”doorstep”.
Men selv Christiansborg-journalister og deres redaktører er jo dybest set bare travle mennesker. Og disse mennesker kan ikke i det lange løb danne en sprogfiltrerende dæmning når centraladministrationen holder ved med sit vås. Det gælder sådan set alt: Hvis man hører noget mange gange nok, så tror man på det: ”Alting er jødernes skyld” … ”fedt feder” … ”Maroon 5 laver god musik” … ”doorstep er det helt rigtige ord for et hurtigt lineup for pressen”. På et tidspunkt tror nogen på det.
Derfor har der været en jævn udsivning fra medierne siden omkring 2009, en udsivning som nu – det sidste halve år af 2013 – er eksploderet i et decideret brud på dæmningen.
Og så ser vi nyheder som denne fra Berlingske.dk.
Hestearbejdet med søgning på hhv. ”doorstep”, ”doorstep-møde” og ”doorstep-pressemøde” i et Infomedia som er ufleksibelt og langsomt, og som jeg endnu ikke har lært at lave trunkerede søgninger i (hvis man overhovedet kan), har jeg i denne omgang sparet mit perfektionistiske nervesystem for. Men jeg kan da i hvert fald se at udviklingen for ”doorstep” til forveksling – blot i forstærket grad – ligner den graf jeg lavede for ”disclaimer” forleden – altså en ekspotentiel stigning i løbet af 2011, 2012 og 2013 efter de første rørelser i midten af 00’erne. Og jeg tror mange af jer, kære læsere, vil nikke genkendende til oplevelsen af at ordet synes dukket op for den almindelige nyhedsannammer i dette efterår.
Jeg har fundet et interessant klip fra Information tilbage i 2004. Den 21. maj 2004 skriver David Rehling nemlig dette:
>> Det norske statsministerpar – Bjørg og Kjell Magne – gæster disse dage deres danske modstykker. Statsministeriet oplyser om begivenheden på Marienborg: »Der vil være fotomulighed i begyndelsen af mødet samt doorstep pressemøde efter mødet.« Doorstep pressemøde? Gå på dem, Sprognævn!
Jeg synes altid David Rehlings vildfarelser er rørende, for de bygger jo på en tro på at der er mere fornuft, omsorg og logik i verden end der reelt er, og den form for naivitet kender jeg så absolut fra mig selv. Måske troede endogså jeg tilbage i 2004 at Dansk Sprognævn – i det mindste lejlighedsvis – kunne være en udfarende størrelse, men det må jeg beklageligvis afmelde som et fatamorgana i Rehlings (og engang mit) idealistiske sind. Og så skaber sådan et tilbagelænet, sarkastisk ”Gå på dem!” jo faktisk bare falsk tryghed. For hvis vi havde et Sprognævn der kunne ringe til Statsministeriet og spørge hvad de havde gang i, kunne doorstep-miseren (og -misseren) jo være afmonteret for længst alene ved utvungen oplyst omtanke.
Nå, men hvad der er vigtigere i denne sammenhæng, er at Statsministeriet hermed beviseligt allerede i maj 2004 har brugt ”doorstep” – oven i købet uden tilstrækkelig sproglig kompetence til at sætte det korrekt sammen med ”pressemøde”, for der skal ved den søde grød være en bindestreg. (Er du lidt doorstep i dag? Nej, det kan jeg ikke være, for doorstep er ikke et adjektiv, ergo er fejlen lige så graverende, støjende og uintelligent som hvis man skrev ”sprog spasser” i to ord. Men også dette helt grundlæggende kan være svært for den anglificerede hjerne.)
I dag er ”doorstep” som sagt ren rutine for disse tre ministerier:
Sprogligt går det helt galt for Justitsministeriet. Normalt samskriver man engelske indlån når de begynder at fungere normalt i dansk (fx ”gamechanger”, ”smartgrid” osv.). I Justitsministeriets invitation sker det modsatte: I et bemærkelsesværdigt anfald at hyperanglificering splittes et ord som ellers også på engelsk skrives i ét.
Men er det overhovedet den rigtige betydning disse ministerier lægger i ordet? På engelsk har man begrebet ”doorstepping”, som i bred forstand betyder at opsøge folk ved deres egen hoveddør. I mere snæver journalistisk forstand betyder det at en journalist opsøger en person ved denne persons egen hoveddør for at få en udtalelse. Det opsøgte interviewoffer vil ofte være en politiker. Og lad os så bare sige at begrebet ved naturlig overføring kan udvides til at det ikke behøver at være personens hjemlige hoveddør, men at det også kan være foran døren til personens kontor. Ja, hoveddøren til hvad som helst.
Problemet er bare at hvis man søger på doorstep i den engelsksprogede verden, så er det et nærmest fraværende begreb. Nu søger jeg naturligvis på [doorstep interview X], hvor ”interview” er indsat for at sikre den rette kontekst, men hvor ordene jo kan stå uafhængigt af hinanden et hvilket som helst sted i artiklen, og hvor X her repræsenterer mine kombinationer med fx ”London”, ”Paris”, ”Bruxelles”, ”Capitol Hill” eller noget helt femte der yderligere skal sikre at begivenheden ikke finder sted foran politikerens eget hjem.
Ikke desto mindre er søgeresultaterne stadig præget af doorstep i sin egentlige betydning eller i normal overført betydning a la ”on the Congress’s doorstep”. Derudover er toppen af søgeresultaterne præget af John Majors hjemmeside. John Major var Storbritanniens premierminister imellem 1990 og 1997, og søgeresultaterne fører frem til hjemmesidens omtale af pressemøder i London, Paris etc. – fra dengang! Lige meget hvor meget jeg hopper og springer på Google, får jeg altså udelukkende doorstep i andre betydninger eller ting som er mindst 16 år gamle.
Og så får jeg dette:
”outside his home”, står der. Altså den oprindelige betydning.
Så det er svært – for mig foreløbig umuligt – at få bekræftet at den betydning de danske ministerier lægger i ”doorstep”, er så gængs i den engelsksprogede verden som brugerne af ordet synes at dupere os til at tro.
Jeg har bl.a. konfereret lidt med USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen, og selv om hun tydeligvis spiser amerikansk politik til morgenmad, har hun samme fornemmelse. Hun skriver til mig:
>> Jamen, jeg fik samme resultat. Jeg mener der er stærke indicier på at ordet ikke bruges på den måde man ser det anvendt på i Danmark. […] Det er i forbindelse med grupper – pressemøder – at danske ministerier bruger betegnelsen doorstep. […] Men jeg ved ikke hvad det ville blive kaldt på engelsk. Nærliggende er det at gætte på at det bare kaldes for hvad det er: "The Minister/Secretary will give a short press conference outside the summit building", for eksempel.
Hm! Som sagt kan jeg ikke udelukke at det med at give interview foran hoveddøren på sin bopæl kan udvides til at gøre det foran sit kontor eller ministerium, men det tyder ikke på at denne betydningsudvidelse af ”doorstep” er særlig normal i den engelsktalende verden. Men fra denne lille logiske udvidelse synes de danske ministerier yderligere at udvide begrebet til deres helt eget, for det kan jo – som vi så øverst – også være noget der forgår i Statsministeriets spejlsal. Her står man ikke foran sit hus, men i det:
Ja, ovenstående ligner et skrabet pressemøde. Ingen talerstol, ingen stole at sidde på, ingen danskvand.
Men Statsministeriet pumper lige det opsvulmede begreb en kende mere, for her har der da sneget sig en talerstol ind (som Løkke nu sniger sig hen til), og Politiken har troskyldigt kaldt det ”et såkaldt doorstep-møde”:
Og hvad er nu dette?:
Det er såmænd et ”doorstep” (bemærk den blå mikrofon i højre side). For det er i hvert fald hvad den billedredigerende på Jubii.dk har skrevet, og det ordfragmenterede udtryk ”doorstep pressemøde” har det arme menneske nok hverken from outer space eller fra Grønland, men måske fra Kongehusets presseafdeling eller grønlandske myndigheder. Her er linket hvorfra jeg kom:
Igen synes den danske definition på ”doorstep” at være et lineup til ære for journalister, et pressemøde af den mere skrabede slags, hvor der hverken vanker håndmadder eller kindkys. Og derved synes ”doorstep” at lide samme skæbne som fx ”light”(-produkter) og ”smiley” – ord der (har jeg ladet mig fortælle) ikke rigtig bruges sådan på engelsk som vi tror i Danmark. På den anden side af henholdsvis Nordsøen og Atlanten er ”doorstepping” noget journalister udsætter politikere for. I Danmark har centraladministrationen tilsyneladende kapret ordet og vendt det til at betyde noget den inviterer til.
Dette er så langt min research rækker nu, så ret mig endelig hvis der er noget der skal justeres. Statsministeriet er fortsat velkomne til at ringe tilbage på min 2 dage gamle forespørgsel og udrede den måske hjemmerullede etymologi. Jeg skal nok sige tak og tilføje hvad der måtte være at tilføje.
Det er lidt for sjov at jeg i kanon-giffen øverst lader ”doorstep” erstatte af ”dørtrin”. Og så alligevel ikke helt, for hvis man kan køre dørtræk med en gammel bil, kan man vel også holde dørtrin med den danske presse. En mere korrekt oversættelse af ”doorstep” til dansk, nemlig ”trappetrin”, associerer til den oprindelige betydning om at det foregår foran en hjemlig hoveddør, men ”dørtrin” egner sig bedre til den udvidede betydning hvor det hovedsageligt foregår foran et ministeriums fine glasdør. Dertil har ”dørtrin” nogle rastløse, ja trippende, lydlige konnotationer som passer meget godt. Dermed er forslaget måske alligevel ikke så tåbeligt som ved første øjesyn, og man kan jo have et støttende ”-møde”, altså kalde det ”dørtrinsmøde” (akkurat som med ”doorstep-møde), så længe man vil.
_
Ingen kommentarer:
Send en kommentar