Smileyer kan være trættende, men vi må jo nok erkende at de er kommet for at blive. Det synes jeg imidlertid ikke ordet ”smiley” er.
Ikke nok med at det er engelskklingende engelsk i dansk; betydningen er heller ikke for smart. De er jo ikke defineret ved at smile; tværtimod er de defineret ved at signalere et humør. De er en slags humørindikatorer. Derfor kaldes de også ”humørikoner”, men i et så teknisk kategoriserende ord går selve den identifikation tabt som er hele pointen, nemlig ansigtet, og så er der ikke noget at sige til at betegnelsen ikke bliver brugt mellem mennesker.
Derfor skal en smiley hedde et ”humørfjæs” – ét humørfjæs, flere humørfjæs og i bestemt form humørfjæset og humørfjæsene, akkurat som bøjningen af fjæs.
Bliver det så ikke lidt tungt at tale om ”humørfjæsordningen”? Tjo, det er jo lidt et spørgsmål om vane, men der er jo ikke noget i vejen for at forkorte denne til ”fjæsordningen”.
Det er hermed gjort!
_
Ingen kommentarer:
Send en kommentar