Påklædningsdilettant

Jeg tænker kun på én ting når jeg ser denne igangværende reklame, og jeg er ikke sikker på at Icelandair ved hvad det er.

Hvad med dig, kære læser. Hvad tænker du på når du ser billedet? Sig det højt før du ruller ned, så ved du om du også er ramt.

Ja, jeg er ked af at sige det, Icelandair, men ham med kasketten og Viggo Sommer-øjnene leder altså uvægerligt mine tanker hen på De Nattergale. Jeg kan ikke gøre for det. Det er dét der sker.

Billedet er en kliche: Den høje, solbrune mand med kaptajnskasket, flankeret af to stewardesser, en blondine og en brunette. Så er der lidt for enhver lyst, og associationen til coveret af en pornofilm er derfor også kun to halsklude væk.

Men opstillingen er også den slags kliche som fx De Nattergale eller Finn Nørbygaard imiterer. Så det er ikke bare at manden for mig og andre danskere kan ligne Viggo Sommer anno 1994, reklamen spiller sig selv ind i det parodiske, og så kammer den over, ganske eftertrykkeligt, for os der ser en typisk Viggo Sommer-statur for det indre øje. Derfor perciperer jeg reklamen som en revyplakat, uanset om jeg vil eller ej. Jeg tvivler på at Icelandair er postmodernistisk ironisk-selvdestruktive nok til at ville det; men det ER sådan.

Men hvis det var hensigten, så er ”Icelandair” slet ikke noget dårligt The Julekalender-navn, og afsenderen har da også et humoristisk plot helt i De Nattergales ånd: At reklamere for ”Icelandair” i selv samme periode hvor Islands egen Eyjafjälljokull har ændret de højere luftlag over det halve Europa.

Og afbrudt flytrafikken.

Måske er det en revyplakat.