Sex og vind

På forsiden af dr.dk den 25. april 2010.

Hvad vi har her i bannerets overskrift, er et rigtig godt eksempel på at imperativbøjningen selv danner en helmening, hvorfor der skal være komma mellem imperativer medmindre de er tæt knyttede.

Det der menes, ligger jo i en struktur bestående af imperativsætningen med ”spørg” og imperativsætningen ”vind”. Men uden komma må overskriften læses sådan at ”vind” er objekt på lige linje med ”sex”, altså at man kan spørge denne sexguru ikke bare om sex men også om vindforhold.

Det er faktisk kun ydre kontekstuelle forhold der forhindrer os i at forstå overskriften bogstaveligt. Disse forhold er vores eventuelle viden om at programmet kun handler om sex, programgenren ”sexbrevkasse” og kommunikationsgenren ”gør noget, og vind noget” – samt en erfaring for at sex og vindforhold normalt ikke har noget at sige hinanden, end ikke i DR’s programkreative miljø.

Men hvis banneret er det første møde med denne Jakob, må man umiddelbart tro at der er tale om en vejrvært der har udvidet sit ressort. Og det er måske heller ikke helt tosset: Hvilken kvinde drømte ikke om Michael Jarnvig da han var ny på DR i det forrige årtusinde?

Også nede i teksten findes fejlen med det manglende komma mellem imperativer, nemlig i sætningen ”Stil selv et spørgsmål og få chancen […]”. Her kan det blot ikke resultere i radikale misforståelser. Tværtimod kan man argumentere for at de to imperativer er tæt knyttede fordi det ligger indlejret i det at stille et spørgsmål at man får chancen: I og med at man stiller et spørgsmål, lægger man billet ind.

Imperativen (eller bydemåden) er jo som bekendt den verbalbøjning hvorom man skal huske at den danner en sætning selv om der ikke er noget grundled. Eller man kan sige at den udgør både verbum og grundled, altså både bolle og kryds.

Når to imperativer er tæt knyttede, skal der ikke være komma. Det er jo fordi de begge beskriver den samme mening, eller mere præcist sagt: beskriver den samme scene, det samme billede. Det kan fx være ”læs og forstå” (én samtidig proces) eller ”kom og hjælp mig” (én kontinuerlig bevægelse i samme rum). ”Spørg, og vind”, derimod, er to situationer, og vind ligger dårligt indlejret i spørg, for man vinder ikke nødvendigvis i og med man spørger. Man kunne sagtens pådutte det: ”Spørg og vind”, i betydningen ”Spørg og læg deri billet ind på måske at vinde”, med en argumentation der ligner den jeg brugte før. Men skal vi ikke bare blive enige om at den præcise ordlyd ”Spørg om sex og vind" udelukker dette!

For alligevel at sikre mig at jeg ikke har misforstået konceptet, har jeg skrevet til brevkassen:

Her lidt tættere på:

Og kære læser, jeg sendte faktisk mine spørgsmål:

Men har dog endnu ikke fået noget svar.