Hvorfor nu det? Jo, se selv her:
At sige at Jan Gintberg og Sebastian Dorset begge har en lidt ko-agtig mine – og følgelig slet og ret kalde dem kominer – er vel egentlig ikke helt forkert. Der er noget ”muuh” over dem begge to: De er gode som dagen er lang. De er ufarlige, men ofte i vejen. Og så giver de lyd fra sig for at markere deres tilstedeværelse på en tryg måde, snarere end for egentlig at informere om noget. Den ene mere højtskrydende; den anden mere ”flæbulerende”.
Det er som det skal være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar