Lort er afsenderorienteret

Webjournalistikken bliver ved med at levere tekster som ikke er korrekturlæst – det vil sige at den serverer lort for læseren. Og jeg bliver ved med at angribe den for det, for hvis man har tid til at skrive en artikel, har man også tid til at skrive artiklen ordentligt, så læseren får en god og meningsfuld læseoplevelse, og så arbejdet med at forfatte artiklen ydes den fornødne respekt. Jeg kan simpelthen ikke forstå at man vil bruge 55 minutter på at lave et skamferet produkt, når man kan bruge 60 minutter på at lave et godt produkt og så lave 11 artikler i stedet for 12.

Eneste rimelig undtagelse er ”breaking news” som med rette kan korrekturlæses efter publicering på nettet. Men det er mig ubegribeligt at man serverer ikke-korrekturlæst livsstils- og kulturjournalistik. Ofte har disse artikler fået korrektur i avisudgaven, men ikke i webudgaven. Ubegribeligt er det. Og det er ikke kun en kold skulder til gratislæseren (sådan ser man det muligvis), men også en fralæggelse af sprogansvaret – det ansvar der ligger i at man opdrager nye skribenter med det man skriver.

Den 30. november serverede Berlingske.dk en stor, ildelugtende lort i form af artiklen ”De skal grueligt meget mere igennem”. Ja, jeg det skal læseren åbenbart også. Forstå mig nu ret: Artiklen er sådan set fin og formfuldendt i sit indhold og forløb, men den er serveret i usoigneret og skamferet stand. Lad os tage en tour de force gennem det tekstlige makværk:

Holdt, holdt, holdt! Her er årsagen til at jeg netop underkastede denne artikel en nærmere analyse. Hvor fanden er kommaet foran ”nemlig”? Der skal være komma af to grunde, dels er der et slutkomma efter ledsætningen ”alle vil være”, og dels indleder ”nemlig” en præciserende tilføjelse. Selv de dårligste platugler ud i skriftlig formåen plejer at sætte det indlysende komma foran et sådant præciserende ”nemlig”.

Og hvad sker der med appositionskommaerne, som er kastet fuldstændig tilfældigt? Morsomst – eller mest tragisk – er det at ”statsministerens spindoktor” og ”Kasper Juul” ser ud til at være serielt forbundne – altså to forskellige enheder i en opremsning. Der skulle selvfølgelig også have været et komma efter appositionen ”Kasper Juul”, ligesom der skulle have været et foran appositionen ”Philip”.

En virkelig mærkelig detalje er at nogen tilsyneladende har bildt journalisten ind at ”tv” skal skrives ”Tv”. Det skal det altså kun efter punktum. Mange synes det er grimt at skrive ”Tv” efter punktum og er derfor svære at tale bort fra ”TV” – så meget desto mere besynderligt er det at denne journalist skriver ”Tv” foreløbig to gange helt uden grund.

Helt nede i de små detaljer, som en webudgiver imidlertid burde mestre, er de bindestregskorte tankestreger.

Nå. Lad os fortsætte:

Ja, her er der også grund til at gøre holdt. Hvis vi ser på den sidste formulering, så står der faktisk at Adam Price i de kommende ti afsnit ikke vil gå ind i emner og temaer, underforstået emner og temaer der har med virkeligheden at gøre. Det lyder som om sæson 2 bliver meget kedelig! Journalisten mener selvfølgelig at Adam Price ikke vil afsløre de næste ti afsnits emner og temaer, men har formuleret det så elendigt som tænkes kan. Forholdsordet ”i” er misvisende, men frem for blot at udskifte forholdsordet bør man formulere det i ordentligt sprog. Det her er ekstremt dårligt sprog.

Vi bemærker at appositionen ”Kasper Juul” endnu en gang ikke er afsluttet med et komma.

Videre:

Her er den igen gal med tegnsætningen. Man kan sgu ikke sige ”Og spørgsmålet bliver [punktum] Hvor meget vil vi ofre for at få magten?” Hvad blev der lige af kolonet?

Let’s move on:

Ups. Der er altså bindestreg i det navn: Helle Thorning-Schmidt. Er det ikke indarbejdet på en morgenavisredaktion?

Det er flot med ”ved ved” – det lægger ligesom den sidste finish på antikorrekturstilen. Og så har vi selvfølgelig den journalistiske traver ”udover” i et ord. Selv om ”ud over” i 99 pct. af tilfældene er transitivt og dermed i to ord, har mange journalister af uransagelige grunde valgt altid at skrive det i ét ord og dermed lave fejl hver gang de skriver det. Hvis det var et fornuftigt og meningsfuldt regelbrud, ville dette være helt okay med mig, men det er ikke et fornuftigt regelbrud (læs om det her).

Dybest set handler korrektur om at kommunikere modtagerorienteret, i stedet for – som dårlige formidlere – blot at hælde informationer ud i en usorteret bunke og overlade oprydningen til modtageren. Journalistbranchen ved ellers meget om at være modtagerorienteret, men manglende korrektur er på det tekstlige plan udtryk for ekstrem afsenderorientering, for ikke at sige introversion og total ligegyldighed med læseren, hvilket selvsagt er absurd.

Dels er det i høj grad modtageren der ser slåfejlene, hvorfor man jo også helst skal have en anden til at læse korrektur. Men aspektet viser sig nok så meget i tegnsætningen: God tegnsætning – især korrekt og meningsfuld brug af afsnitsskift, spørgsmålstegn, koloner, semikoloner, tankestreger og slutkommaer, samt selve sætningsrækkefølgen – er en modtagerorienteringsdyd. Man ved jo selv hvad man mener, og dermed hvordan ordklumperne skal ordnes og hierarkiseres forståelsesmæssigt, men det ved modtageren ikke på forhånd. Tegnsætningen skal hjælpe modtageren med at se ordenes betydningshierarki, ligesom i øvrigt korrekt og meningsfuldt sprog skal hjælpe læseren med at se klart gennem sprogets vindue. Kun ved at tage højde for disse ting – det vil sige læse korrektur – er man reelt modtagerorienteret. Og kun sådan yder man det arbejde man i øvrigt har lagt i artiklen, retfærdighed – for sig selv og for modtageren.

Men her skider man ud uden at se sig tilbage, og lort er selvfølgelig primært afsenderorienteret.