Omsonst tal-journalistik

Når man formulerer sig upræcist, kan nok så præcise tal blive værdiløse. Prøv at se her:

Ja, hvad betyder det at 71 procent af de højtuddannede satser på at blive i Danmark i mere end tre år, og at mere end 30 procent dog forlader Danmark før ambitionen er nået?

Den primære læsning – når man ser på hvad der står – må være at 1 pct. forlader landet tidligere end planlagt, idet der står at 71 pct. planlægger at være i landet mere end tre år, og 30 procent tager hjem før. Denne læsning forudsætter at den anden sætning (”Mere end 30 procent …”) taler om ”de højtuddannede”, hvilket også må være den sprogligt mest logiske læsning. Men den er der sandelig ikke megen chokeffekt i, for nu at sige det mildt. Ja, er det overhovedet et problem?

En kommentarskriver påpeger meningsløsheden, og tematiserer i øvrigt det vage udtryk ”mere end”, som vækker mistillid når det hæftes på et rundt tal (30):

En helt berettiget kommentar, må man sige.

Lad os kigge på det igen:

Hvis man forudsætter at denne artikel er skrevet fordi der ER et problem, må man tænke sig at tallene står i et anderledes forhold til hinanden end der umiddelbart står. Det kan lade sig gøre hvis man fortolker den anden sætning (”Mere end 30 procent …”) som om den taler om den andel af de højtuddannede som har ambitioner om at blive mere end tre år. Ledsætningen ”før ambitionen er nået” tyder på at det netop er den journalistiske tanke, eftersom det kun er de 71 pct. som har denne ambition.

Men selv med denne velvillighed er man hensat i tvivl om to læsninger:

Er der tale om 30 pct. af de 71 pct., således at vi får ((100-30) % x 71 % = 70 % x 71 % = 0,70 x 0,71 =) 49,7 % der bliver? (hvilket selvsagt er 70 % af dem der havde tænkt sig at blive). Dette kunne have været præciseret med ordet ”disse”: Mere end 30 procent af disse …

Eller skal de 30 procentpoint trækkes fra de 71 procentpoint, således at vi får (71–30 =) 41 % udlændinge der bliver? (hvilket så er 58 % af dem der havde tænkt sig at blive). Dette kunne have været præciseret ved at tale om procentpoint eller fx med formuleringen: Mere end 30 af disse 71 procent … (herved trækkes 30 fra 71 før procentangivelsen puttes på).

Med hensyn til sidste læsning er det ikke normalt i journalistik at lege med procentpoint uden udtrykkeligt at skrive procentpoint, men læsningen kan ikke udelukkes – blandt andet fordi der med opstillingen af de to tal, 71 og 30, er lagt op til blot at trække dem fra hinanden. Det er også det der giver den største nyhed. At kun 58 pct. bliver som planlagt, er entydigt skidt. Det er det ikke helt så entydigt med 70 pct., for det afhænger af hvad det vil sige at ”satse på”, ”have ambitioner om” osv. og hvor stor en uforudsigelighed man med rimelighed må indregne i karrieremenneskers liv.

Af de udlændinge der har tænkt sig at blive, har vi altså en gennemførselsprocent på cirka 99, cirka 70 eller cirka 58. Det første er det der står sort på hvidt – til gengæld er det også komplet usandsynligt. Det andet er det sandsynlige ud fra en semantisk ”freudiansk”-journalistisk sproganalyse. Det tredje er det mest fristende ud fra en mere skimmende læsning.

Hermed er det umuligt at forholde sig til hvad man som læser, borger og vælger mener i forhold til artiklens nyhedsværdipåkaldelse og potentielt indbyggede forargelse. Den bliver omsonst.