Brevkassen: Polyamori og -øs

Spørgsmål

Hej Martin

[…]

Jeg udgiver snart min bog om utroskab, og heri nævner jeg et begreb der hedder 'polyamori' – eller ... det er så netop spørgsmålet ... Begrebet er ikke særlig udbredt i Danmark endnu, så de fleste bruger det engelske 'polyamory', men det irriterer mit danske øje – især når jeg nu gerne vil have at det bliver et almindelig kendt begreb på dansk. Derfor har jeg altså valgt at kalde det polyamori i min bog og hvor jeg ellers skriver om det. Jeg tænker at det vil være den naturlige form på dansk. MEN noget der driller mig mere, er det ord der bruges om en person der går ind for polyamori – nemlig 'polyamorøs', som jeg ville skrive (det virker jo mest naturligt når det hedder polyamori), men mange andre skriver 'polyamourøs', kan jeg se. Hvilken form vil du anbefale? :-)

Mange hilsner
Anja

Svar

Hej Anja.

Ja. Jeg er fuldstændig enig med dig. ”Polyamory” er ret skidt. Det er tydeligvis ikke dansk og vil derfor kalde på engelsk udtale, hvilket jo absolut ikke er meningen. ”Polyamori” ligger lige for, lyder naturligt dansk, er umisforståeligt og er samtidig økonomisk. Det har med andre ord alle kvalificerende kvaliteter for et nyt holdbart dansk ord. Det ligger også i tråd med ord som allegori, kategori og teori der groft sagt staves på samme måde på engelsk, bare med ”y”.

Du har også ret i at det bliver mere pebret når du skal bestemme dig for om det så skal hedde ”polyamorøs” (uden u) eller ”polyamourøs” (med u). Ud fra de fleste aspekter nævnt før – økonomi, logik og dansksproglighed – bør ”polyamorøs” (uden u) være det rigtige, men vi må konstatere at sidste del af sammensætningen, nemlig adjektivet ”amourøs”, staves ”…mour…”.

Jeg er selv på vippen her, men med henvisning til at den gudefigur ordstammen henviser til, faktisk hedder Amor på dansk, ville jeg føle mig rigeligt legitimeret til at droppe u’et. Omvendt legitimerer u’et i amourøs uden tvivl sammensætningen polyamourøs.

Vi er altså ude i at du skal vælge mellem på den ene side den tilsyneladende inkonsekvens i brugen af ”polyamori” uden u og ”polyamourøs” med u og så på den anden side den retskrivningsmæssige politiseren i at droppe u’et i polyamorøs.

Jeg synes du også skal spørge Dansk Sprognævn, for jeg er ikke professor i orddannelse og etymologi. Det jeg er dygtig til, er sprogets tværsnit: Hvordan fungerer nutidssprogets elementer i forhold til hinanden? Ikke det historiske, etymologiske længdesnit som der vitterlig findes eksperter i hos Dansk Sprognævn og omegn. Og så kunne det være spændende at få deres svar præsenteret her i tråden. Jeg tror ikke de vil give et klart svar, men jeg gætter på at de hælder til polyamourøs med ”u” fordi amourøs i deres retskrivningsordbog nu engang staves som det gør.

Jeg har ingen stærk mening om det, fordi det er et valg mellem to konsekvensbrud. Men jeg hælder selv til at du giver dit bidrag til retskrivningens sunde udvikling og dropper u’et – så kan vi se om amourøs om 15 år følger med.