torsdag den 27. august 2009

Hvis bare Balle kun var et navn

Fnis ...

Jeg ved ikke om det skal forestille en kommentar fra DR.dk’s side. I så fald er jeg – for nu at være helt alvorlig – ikke enig i implikaturen om at den pågældende dreng er sippet. Jo lidt, men jeg synes faktisk protesten kan være positiv hvis debatten om sex i det offentlige rum begynder at inddrage den vinkel at kvinders seksuelle magt og brugen af denne i det offentlige rum kan være et overgreb på unge mænd. En dreng mellem 13 og 25 skal ikke påvirkes særlig meget visuelt af entydige signaler for derefter udelukkende at tænke på sex indtil han kommer til sig selv, om jeg så må sige. Det er ikke nødvendigvis en tilstand han har bedt om at blive sat i fra klokken 9 om formiddagen. Samtidig er det en tilstand der kan få ham til at sige de forkerte ting, tage nogle forkerte beslutninger eller bruge overdreven tid eller penge på at forlænge tilstanden. En reduktion af sex i det offentlige rum hilses velkommen herfra, ikke mindst for at unge mænd bedre skal kunne koncentrere sig om deres lektier, så de kan blive til noget som kvinder gider have med at gøre.

Her er resten af artiklen:

 

2 kommentarer:

  1. Jeg kan ikke lade være med at tænke om ikke reaktionen havde været en anden hvis der havde været tale om en kvindelig elev?

    SvarSlet
  2. Jeg er ikke tvivl om at plakaterne i dette øjeblik ville være pillet ned hvis det var en kvindelig elev. Måske havde skoleinspektøren i første omgang forsøgt sig med samme ordning (af et forståeligt hensyn til værkstedsstraditionen), men selv hvis den kvindelige elev havde været tilfreds med en sådan ordning, ville det have medført en storm udefra som havde tvunget inspektøren til at tage plakaterne ned. Man kan jo ikke acceptere at en kvindelig elevs bevægelsesfrihed afskæres, men hvis en dreng indvilger i bede andre hente søm og skruer til sig (fordi han er sart, forstås), så går det åbenbart an.

    Jeg vil godt understrege at jeg ikke er en ilter modstander af inspektørens beslutning. Kun eftertænksom modstander. Der er en lang tradition for at have bare bryster hængende på værksteder, og der er sikkert et massivt ønske fra de øvrige elever om få lov at have dem hængende - et ønske som inspektøren scorer mange point hos everne ved at følge. Og der er næppe tale om "porno" som der er skrevet i andre artikler, men simpelthen om pin-ups der har fulgt med tidens seksuelle inflation. MEN der er som du selv siger, et tankeeksperiment værd at skifte kønnet på forurettede. Og så hilser jeg som sagt en debat velkommen som ikke kun handler om at kvinder krænkes af sex i det offentlige rum, men også hvad der sker med unge mænd (selv om de selv tror det er et gode).

    SvarSlet