torsdag den 28. januar 2010

Hvad er en faldgruppe egentlig?

Ja, hvilke muligheder, udfordringer og faldgruber er der når mange informationer skal ud på de digitale platforme? Der er for eksempel sproget.

Jeg er gode venner med Kforum, så jeg vil ikke udpensle alle fejl og klicheer her. Jeg vil nøjes med at more mig over faldgrupper, og så håber jeg at Henriette Lungholt kan leve med at jeg prikker til hende her.

Hvad kan en faldgruppe tænkes at være?: En klynge af beslægtede fejl man kan lave? Et læs faldskærmstropper? En kolonne af dominobrikker? Demonstranter der sidder i ”futtog”? Tropper bestemt til kanonføde? Løvfald i klumper? Tabersegmenter? Tabende hold i en konkurrence? Ting der falder ens? Ting der falder samtidig? Klumper af tygget mad der falder ned i vommen? Hestepærer fra samme kuld?

Nej, det er altså ikke nogen nærliggende fejl at lave hvis man tænker over hvad man skriver.

Jeg kan oplyse at det hedder en faldgrube. Og det er et hul man kan falde i – ja, faktisk en god gammeldags fælde. Grube og grav har samme oprindelse, og grube er ikke et mere uddateret eller eksotisk ord end at vi kender det fra minedrift, hvor det i tilfældet guldgrube bruges i overført betydning om noget der vil indbringe mange penge, ligesom en helt bogstavelig guldgrube formentlig vil. Det virker dog som om guldgrube i overført forstand ofte bruges om et potentiale man endnu ikke er begyndt at grave efter, og det giver et forkert indtryk af ordet grube, for det betyder ikke en potentiel eller latent forekomst af fx guld, kul eller salt, men simpelthen den påbegyndte gravning, den aktuelle udvinding. Så hvis vi skal holde nogenlunde sammen på sproget, skal vi altså ikke bruge guldgrube om fremtid eller potentialer, men om allerede aktiv virksomhed – men i den forstand kan fx en bog jo godt være en guldgrube, for forfatteren har allerede gravet teksten ud.

Mindre indbringende er en kartoffelgrube – nå-nej, det er da for resten en kule, en kartoffelkule, en roekule og så videre. For fanden hvor er det også indviklet. En kule er en menneskeskabt grav til noget man selv putter der. Og når man kulegraver, graver man således subtilt set efter noget man ved må være der fordi nogen har puttet det der. (Peter Pjevs havde altså ikke helt ret i sin etymologiske analyse.) Anderledes med minedrift: Der grubler man – det vil sige graver i sit sind – over hvor råstoffet kan være, og så graver man sine gruber, om det så er kalkgruber, saltgruber, kulgruber eller guldgruber. Når man laver en fælde til dyr eller mennesker, ved man heller ikke hvor gevinsten er, men den kommer så. En kule handler altså om at putte og genfinde. En grube handler altså om at søge og udvinde.

Hvis Blekingegadebanden havde fanget Jörn Rausing i en faldgrube, ville de formentlig have fanget en potentiel guldgrube i en faldgrube. Og hvis de i det hele taget havde lavet faldgruber i stedet for at røve posthuse, så ville man kunne kalde dem en faldgrubegruppe. Men det er selvfølgelig ren spekulation.

1 kommentar: