De 75 bedste indlæg på Kommakommunikation

Bemærk nutidsformen ude til højre i teksten ”Om denne blog”. For selv om sidste indlæg så sandelig daterer sig tilbage til 16. april 2016, er indlæggene langtfra døde endnu og kan for de flestes vedkommende stadig læses med uforstyrret fornøjelse og fuldt udbytte.

Derfor får du nu i kronologisk orden en oversigt over det allerbedste. Af bloggens 403 indlæg har jeg udvalgt de 75, altså knap en femtedel. Det betyder ikke at de øvrige artikler ikke er værd at læse, så du er velkommen til at gå på opdagelse selv, evt. ved at følge den "etikette" som en artikel du godt kan lide, har fået. Den nemmeste måde at søge på er i øvrigt at gå ud på Google og skrive "Kommakommunikation" plus de ord du vil søge på. Det er faktisk sådan jeg finder mine egne gamle indlæg hvis jeg vil henvise nogen til dem. Man kan installere en søgefunktion på selve bloggen, men den er langtfra lige så god.

Kommakommunikation fik aldrig flere end et par håndfulde fans og en favnfuld tilfældige (robot-)besøg fra Google. Kun hvis jeg reklamerede for udvalgte indlæg (ved at bede folk med mange følgere dele på Facebook), blev de læst af en lidt større kreds (de mest succesrige cirka 800 inden for første uge). Men der blev ikke opbygget en permanent større tilhængerskare af den grund. Og så sluttede det hele med et tilfældigt, forkølet indlæg i april 2016. Tilfældigt, ja, for indlægget vidste overhovedet ikke at det var det sidste.

Men lad os gå tilbage til begyndelsen …

Deadline har brug for udtalepædagog (12.08.2009)

Handler om at udtalen af endelser kan blive så sløv at det begynder at ligne fejl.

Brevkassen: Skidegodt! (23.08.2009)

Om forstærkende sammensætningsled.

 

I tvivl om om (06.09.2009)

Morfar-humor for sprognørder.

Årets sprogbruger 2009 (09.01.2010)

Jeg troede at min blog med tiden kunne blive stor og udbredt nok til at det med kommende tilbagevirkende kraft ville give mening at inddrage sprogligt kompetente kendisser i showet. Deres inddragelse skulle i sig selv hjælpe bloggen derhen, og i øvrigt ville jeg gerne påvirke synet på hvad sproglig kompetence er. Derfor kårede jeg Mette Walsted Vestergaard til årets sprogbruger i 2009. Senere kåringer fandt aldrig sted, men godt det samme: Jeg synes hun var enestående god som vært på TV-Avisen, så jeg har det fint med at hun blev den eneste kåring.

 

Sproget og Rapunzel i tårnet (10.01.2010)

Gæsteskribent Mette Walsted Vestergaard mener ikke at sproget skal sættes i fængsel af strenge sprogrøgtere. (Jeg synes ikke helt det kan stilles sådan op; der er mange lag og nuancer i den diskussion. Men det er en fin artikel alligevel, og det er i hvert fald sandt at man skal lytte til indholdet før man kritiserer, og også at man ikke altid skal kritisere.) Mette blev som sagt kåret til årets sprogbruger af bloggen og blev dermed nr. 1 i sprogstaffetten som døde ud da nr. 9 i rækken pegede på Søren Pilmark. Jeg rykkede ham et par gange og gav så op. Året efter havde jeg ikke tid til at udnævne en årets sprogbruger, og jeg syntes heller ikke der var nogen der rigtigt kom op på siden af Mette W.V. Derefter sandede jeg vel efterhånden at bloggen ikke havde fået udbredelse nok til at kræve andre menneskers gæsteoptrædender, eller for den sags skyld brug af min tid på dén måde. 

Fra spor 2 af (24.01.2010)

Gæsteskribent Ole Rasmussen causerer over bl.a. det midtsjællandske stød.

Hvad er en faldgruppe egentlig? (28.01.2010)

Lidt om gruber og kuler.

Kongenial eller fjoget (28.02.2010)

Gæsteskribent Ellen Boen skriver fyndigt om nogle af de udfordringer der er i oversættelse.

I bevægelse væk fra Hovedbanegården
(03.03.2010)

En tankestrøm.

Ordets ortografiske omrids (03.05.2010)

Om vigtigheden af bogstavernes indbyrdes rækkefølge i ord – eller manglen på samme.

Ugens Værste var Deadline selv (10.06.2010)

En specifik Deadline-udsendelse får retoriske tæsk.

Rødtop med forførende bund (16.08.2010)

Om metaforsammenblanding.

Musikanmelderiet er uden kvalitet (19. 08.2010)

Indholdsmæssig kritik af musikanmelderiet.

Det skal man være lidt forsigtig med (21.09.2010)

Om politikere der ikke kan regne.

 

Farvel til Peder Skyum-Nielsen (24.10.2010)

Mit subjektive, faglige farvel til Peder Skyum-Nielsen. (Peders datter fortalte mig senere at hun var glad for indlægget.)

Skriveiversen (08.11.2010)

Grundig udredning af en meget indviklet formulering "Hans kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik". (Ebbe Iversen, skribenten bag den tekst som er genstand for analysen, havde senere en offentlig totalnedsmeltning, men på tidspunktet for blogindlægget var han en højagtet filmanmelder.)

Brækhus er danskernes egen skyld (17.11.2010)

En udforskning af påvirkninger mellem dansk og norsk – initieret af en reference til en kamp mellem to kvindelige boksere.

Værket og verden (02.02.2011)

Om dårlig tv-tekstning, men dybest set om DR’s sprogansvar.

Intet kan lykkedes (05.02.2011)

Kan man høre forskel på lykkes og lykkedes? Ja, mener jeg.

Popmusikkens faktafordærvere (17.02.2011)

Desværre behandles fakta ikke særlig godt når det drejer sig om popmusik.

Popmusikkens faktafordærvere #2 (24.02.2011)

Den som dræber ordet (20.03.2011)

Når lyden i danske tv-serier er værst. Tonemester Per Meinertsen tilføjede hurtigt en fyldig kommentar til mit indlæg, hvilket har givet den samlede ”artikel” stor faglig tyngde.

Lille s på flugt på side 4 (26.04.2011)

Et s vandrer hen over avispapiret.

Men-implikaturen (31.05.2011)

En dybere analyse af en leder i Politiken – med ”men-implikatur”.

Falske kopivarer (06.08.2011)

Dobbeltkonfekt som det oftest ser ud i de elektroniske medier når journalisterne ikke tror på det enkelte ords betydningsmæssige bæreevne og derved faktisk kommer til at sige noget vrøvl.

Giver den gas (15.08.2011)

Når sproget bliver et fængsel af klicheer.

Valgjournalistik: Hvad synes du om vejret, Mr. Chance? (05.09.2011)

Om ingenting-journalistik.

Tårne af spaghetti og skumfiduser (14.09.2011)

Sproglig analyse af Inger Støjbergs optræden i Deadline.

Det saglige smil (04.10.2011)

Om en sproglig fadæse på en filmplakat, endda skabt ved at skrive forkert af fra noget der ellers var korrekt.

Værd at vide om afdelingsnavne (15.10.2011)

Der er betydelige fejl i dette skrift fra Dansk Sprognævn. Og det er jo ikke så godt.

Serviceeftersyn (25.11.2011)

Om en forvrøvlet metafor der går sin absurde sejrsgang i medierne.

Fra sagligt til sageligt og lige vidt (30.11.2011)

Tilbage til den sproglige fadæse på filmplakaten der nu føres ad absurdum.

Sproglige spark i støvlelandet (22.12.2011)

Lægmandsskriveri om (og personlige oplevelser med) det italienske sprogøre.

Farvel til forfordele (29.04.2012)

Da den rigtige betydning af ”forfordele” blev forfordelt i Deadline – hele to gange.

Tegnsætningsmæssigt temmelig trist tirsdag (28.05.2012)

Om slutkommaernes vigtighed.

Skoleelevers formand kommer på tværs (24.06.2012)

Anglicismer på den grelle måde.

Sæt Jørgen Leth på cc (29.06.2012)

Et meget kort indlæg om fallossymbolik i sproget.

Poul Madsen sår ny tvivl om Kinnocks seksualitet (30.08.2012)

Ekstra Bladets chefredaktør forvilder sig ud i en dobbeltnegation.

Gyldendal eller jammerdal (10.09.2012)

Kritik af at DR-programmet Smagsdommerne – og muligvis Gyldendal – ikke lever op til deres sprogansvar.

Strammet med for lav IQ (18.09.2012)

Når journalistik er så ringe formuleret at det de facto er fake news.

Poul Madsen overtager politiets arbejde (30.09.2012)

Ekstra Bladets chefredaktør forvilder sig igen ud i en dobbeltnegation.

Skuffende måtte (26.11.2012)

Mange journalister har problemer med at bøje mådesudsagnsordene i før-nutid/datid.

Vokalrandomiseret ortografi (13.12.2012)

Læs dette indlæg for morskabs skyld.

Sad på boldbesiddelsen (31.01.2013)

Indlægget er tilfældigt initieret, og det afspejles i overskriften. Men det bliver faktisk en længere udforskende rejse i hvad henholdsvis pleonasme og tautologi betyder.

Krasniks komma (26.03.2013)

En relativt lang bastardartikel hvor jeg i de første to trejdedele forsvarer Martin Krasnik som jeg synes er ramt af helt uretfærdig kritik i kølvandet på hans interview af Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, og hvor jeg i den sidste tredjedel kritiserer Krasniks kommafejl, nu det jo er en sprogblog. Altså to vidt forskellige artikler i én.

KL’s korrekte kommatering og et Facebook-falsum (30.03.2013)

Jeg kæmper imod kommafundamentalismen. I kommentarsporet udspiller kommakrigen sig igen med alle de gængse misforståelser. Suk!

Kalve lever i skiver (04.05.2013)

Fra ordfragmenteringernes slaraffenland – supermarkederne – har jeg opsnappet ”Kalve lever i skiver”, og indlægget forsøger at tage påstanden alvorligt. Se den fine grafik jeg fik lavet!

Ører i maskinen (20.05.2013)

Har du styr på om det hedder ”kroner og ører” eller ”kroner og øre”?

Del 1: dansk top løs (30.06.2013)

Grundig behandling af ordfragmenteringer, herunder nogle af de sjove.

Del 2: dansk topløs (30.06.2013)

Hvem var pigen der illustrerede indlægget ”Del 1: dansk top løs”? Dette er en spændende tour de force, og den har egentlig ikke noget med en sprogblog at gøre, men Elsa Sørensen fortjener en artikel, og det har hun i nyere tid ikke fået noget andet sted end her på Kommakommunikation. Dette er en vaskeægte solohistorie, og jeg kan huske at én gav sig til at lave et Wikipedia-opslag på den baggrund.

Når en hæderkronet avis skider i egen rede (10.08.13)

Jeg hader decideret sjusk og manglende korrektur. Det mærkes – og begrundes – i dette indlæg.

Syge punktummer eller ej (21.08.2013)

De Radikale tror. For meget på punktummer.

7-9-13 (08.09.2013)

Om fonetikkens skjulte betydning for vores sprog. Dette er en hjørnesten i mine sproglige interesser.

 

Humørfjæs (07.12.2013)

Kommakommunikations julekalender i 2013 var en sprogrenser-kanon. Humørfjæs er et af de mest markante bidrag, og jeg er stadig glad for ordet – og bruger det den dag i dag.

 

Forudindtaget (11.12.2013)

Endnu et afsnit i sprogrenserkanonen – med et ord som er skønt men desværre ikke bruges så meget mere.

 

Rune og forbeholdene (17.12.2013)

Også fra sprogrenserkanonen. Hvis man kombinerer antallet af klik med et indlægs kvalitet og humor, glæden ved at skrive det og modtagelsen hos rette vedkommende, er dette indlæg Kommakommunikations klart største succes. Der blev en større fornøjelig summen på Facebook blandt journalister da jeg dér reklamerede for indlægget ved bl.a. at skrive direkte til Rune Skyum-Nielsen. Endelig nåede et sprogligt budskab frem til et journalistisk miljø. Hurra!

 

Dørtrin (19.12.2013)

Når centraladministrationen og medierne kolporterer en anglicisme som ikke engang giver mening på engelsk. Dette er en fint researchet behandling af ordet doorstep.

 

Svirreord (21.12.2013)

Det femte højdepunkt fra sprogrenserkanonen – efter egen vurdering. Jeg er stadig glad for ordet svirreord. Men journalisterne var allerede væk igen, og atter skrev jeg for de få.

 

Martin, du har ret! (13.02.2014)

Ja, selvfølgelig har jeg ret.

 

Stop nu tiden (08.03.2014)

Da jeg læste Patti Smiths selvbiografi ”Just Kids” (2010) i sin danske oversættelse, som også hedder ”Just Kids”, bukkede jeg fem sidehjørner. Og det var af positive og litterære grunde. Læs med!

 

Stortalent og sjettefavorit (15.03.2014)

Der er gud døde mig forskel på at være ”sjette favorit” og ”sjettefavorit”.

 

Alt eller intet? (28.05.2014)

Nej, vi har også fælleskønsbøjningen ”al”, hvilket mange tilsyneladende ikke er klar over.

 

Otte dage midt i virkeligheden (22.07.2014)

Fristil om at trække stikket ud.

 

Efter min mening (31.07.2014)

Kloge ord om placeringen af forbehold og subjektivitetsmarkører i en sætning.

 

Ingen og egernet (15.10.2014)

Et digt. Ingen konsonanter foran er også bogstavrim.

 

Igårdistan (16.11.2014)

Samtalen om korrekt sprog er ikke nødvendigvis den nemmeste at føre med en frisør.

 

Lad det gro (27.11.2014)

Man kan fanden fise mig ikke gro et skæg.

 

Så så, e-Boks (08.02.2015)

Ordet ”så” bruges ofte som slutkomma i talesproget. De fleste af disse ”så” bør slettes i skriftsproget.

 

Ganske vidst eller ganske vist? (22.03.2015)

Sådan er der én der spørger. Og helt nemt synes jeg nu heller ikke det er, i hvert fald ikke at forklare til bunds.

 

Handling eller tilstand (19.04.2015)

Lang og tiltrængt udredning om kort tillægsform som enten beskriver handling eller tilstand – altså ”forundret” eller ”forundrede” og ”indsamlet” eller ”indsamlede”.

 

Jo, det burde være sådan her (16.05.2015)

Min tilgang til Xanders hit er at en tilsyneladende formel grammatisk fejl faktisk er tekstens mest raffinerede moment – bevidst eller ej. Tekstanalyse for fuld skrue.

 

Rygge i samtale (28.07.2015)

Rygge kan godt tale sammen, i hvert fald når det er bogrygge.

 

18 år ved Alssund (13.09.2015)

Sønderborg Kommune har sat tavle op om krigen i ”1846”.

 

Sproglige forvekslinger i mit elskede Broen (29.10.2015)

En blid kritik af ordvalget i tv-serien Broen III.

 

I forgårs ung, i dag gammel (19.04.2016)

Kommakommunikations sidste indlæg – sådan lidt tilfældigt. Og så stod det ellers øverst i mere end 4 år. Måske er det derfor jeg har opfattet det som halvforkølet, for det er en halvforkølet slutning på Kommakommunikation. Men i sin egen ret er det egentlig fint nok.

 

 

 

 

 

I forgårs ung, i dag gammel

Den virkelige skuffelse ligger ikke så meget i det faktum at ham den 16-årige gut i hvid Føtex-skjorte ikke vidste hvad hvidtøl var. Det afgørende slag i maven kom først efter jeg selv havde øjnet nisseøllen. Jeg rakte KB-flasken frem og viste ham den – mens jeg mærkede et varmt nostalgisk smil i mit ansigt idet jeg omtalte Chr. den Fjerdes kontrafej på flasken – og han kiggede ikke på flasken for at lære hvad hvidtøl er, eller hvem den grimme stud var, men kun på mig og min gensynsglæde. Da vidste jeg at jeg er gammel. Så gammel som VI følte at de gamle var når de hørte Lille Sommerfugl med Bjørn Tidmand i radioen og plukkede krokus med nikotinfingre.

 

V for landbrug

Med tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen lærte vi at Venstre på Christiansborg hellere end gerne leverer politik på baggrund af pyntede regnemetoder, bare det mildner panderynkerne hos intensivt landbrugs interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug. Herved udgør Venstre, Liberal Alliance og Bæredygtigt Landbrug sådan set én samlet interesseorganisation, og måske ikke lige den bedste for et stort parti som Venstre. Undertegnede vil absolut landbruget det bedste; der står mestendels bondeknold på stamtræet så langt øjet rækker, og jeg mener det er en væsentlig kulturbærer. Men præsentationer af ikke-retvisende tal og ord bryder jeg mig ikke om, og så vil jeg nok også anbefale Landbrug & Fødevarer som en mere passende sparringspartner til politikudviklingen på landbrugsområdet.

I Ringsted Kommune er man sig imidlertid udmærket bevidst hvad det gælder når man har en Venstre-borgmester. Udadtil er Henrik Hvidesten borgmester i Ringsted – ja, slet og ret Ringsteds borgmester. Men indadtil …? Ja, se hvad der inde på rådhuset står på tavlen med billeder af byrådsmedlemmer:

Ja: Ringsted har ingen borgmester, Ringsted har en landbrugsrådgiver-borgmester. Om der er tale om blank selverkendelse eller bare blank tegnsætning, skal jeg ikke kunne sige. Man kan let komme i tvivl.

 

Hele Danmarks pulegavehus

Magasin byder os for 65 kr. at julehygge ved at slikke dåse. Dermed skriver Magasin sig tilsyneladende ind i en hård konkurrence om juletilbud blandt billige horehuse.

Billigt ser det nu ikke ud, så måske er de 65 gryn en fejl. Se selv her:

Inviterende, ja. Liggende, ja. Klar, jo. Men billig er ikke det indtryk man får. Det må være et luksuslysthus. Bemærk at frasen ”Hele Danmarks julegavehus” kan tolkes som en eufemisme for ”Hele Danmarks pulegavehus”. Således er der tale om en omvendt ”Rune T. Kidde” – Rune T. Kidde der i anledning af julen skrev om ”pissehuer” og ”puletræer” i sine tegneserier for snart mange år siden.

Ovenstående er fra julen 2014, men den erotiske appel er ikke en tilfældighed. Kampagnen i 2015 er blot en anelse mere avanceret:

Man skal ikke have været udsat for megen gymnasial reklamebilledanalyse for at kunne udlede at fortællingen i denne reklame handler om at to mænd kan pakke en fælles pulegave ud. Og har man beskæftiget sig med billedpornografi – sandsynligvis i sine sene teenageår og tidlige tyvere, netop på det tidspunkt man lærer at analysere billeder – kan man i sin afleveringsopgave tilføje at både kvinden og den mand der kigger i kameraet, gør det med et umiskendeligt pornoblik. At den anden mand så – måske – kigger efter andre muligheder, giver blot en udvej for den kunde som ikke ser en ménage à trois som normal. Desværre kan man ikke se om besøget i lystens hule også har givet dem … hø-hø, lystens bule. Men begge mænd har i hvert fald imponerende næser.

Nå, lad os lige kigge på udgangspunktet igen – og ja, indrømmet, det har huseret på Facebook og er ingenlunde mit fund. Men da en ven sendte det til mig, kunne jeg ikke dy mig for at sikre Kommakommunikations læsere kendskab til hvor langt ud man kan komme når man ikke kan sætte ord sammen.

Ja, nemlig, ”enhver” skal altså være i ét ord!