De 75 bedste indlæg på Kommakommunikation

Bemærk nutidsformen ude til højre i teksten ”Om denne blog”. For selv om sidste indlæg så sandelig daterer sig tilbage til 16. april 2016, er indlæggene langtfra døde endnu og kan for de flestes vedkommende stadig læses med uforstyrret fornøjelse og fuldt udbytte.

Derfor får du nu i kronologisk orden en oversigt over det allerbedste. Af bloggens 403 indlæg har jeg udvalgt de 75, altså knap en femtedel. Det betyder ikke at de øvrige artikler ikke er værd at læse, så du er velkommen til at gå på opdagelse selv, evt. ved at følge den "etikette" som en artikel du godt kan lide, har fået. Den nemmeste måde at søge på er i øvrigt at gå ud på Google og skrive "Kommakommunikation" plus de ord du vil søge på. Det er faktisk sådan jeg finder mine egne gamle indlæg hvis jeg vil henvise nogen til dem. Man kan installere en søgefunktion på selve bloggen, men den er langtfra lige så god.

Kommakommunikation fik aldrig flere end et par håndfulde fans og en favnfuld tilfældige (robot-)besøg fra Google. Kun hvis jeg reklamerede for udvalgte indlæg (ved at bede folk med mange følgere dele på Facebook), blev de læst af en lidt større kreds (de mest succesrige cirka 800 inden for første uge). Men der blev ikke opbygget en permanent større tilhængerskare af den grund. Og så sluttede det hele med et tilfældigt, forkølet indlæg i april 2016. Tilfældigt, ja, for indlægget vidste overhovedet ikke at det var det sidste.

Men lad os gå tilbage til begyndelsen …

Deadline har brug for udtalepædagog (12.08.2009)

Handler om at udtalen af endelser kan blive så sløv at det begynder at ligne fejl.

Brevkassen: Skidegodt! (23.08.2009)

Om forstærkende sammensætningsled.

 

I tvivl om om (06.09.2009)

Morfar-humor for sprognørder.

Årets sprogbruger 2009 (09.01.2010)

Jeg troede at min blog med tiden kunne blive stor og udbredt nok til at det med kommende tilbagevirkende kraft ville give mening at inddrage sprogligt kompetente kendisser i showet. Deres inddragelse skulle i sig selv hjælpe bloggen derhen, og i øvrigt ville jeg gerne påvirke synet på hvad sproglig kompetence er. Derfor kårede jeg Mette Walsted Vestergaard til årets sprogbruger i 2009. Senere kåringer fandt aldrig sted, men godt det samme: Jeg synes hun var enestående god som vært på TV-Avisen, så jeg har det fint med at hun blev den eneste kåring.

 

Sproget og Rapunzel i tårnet (10.01.2010)

Gæsteskribent Mette Walsted Vestergaard mener ikke at sproget skal sættes i fængsel af strenge sprogrøgtere. (Jeg synes ikke helt det kan stilles sådan op; der er mange lag og nuancer i den diskussion. Men det er en fin artikel alligevel, og det er i hvert fald sandt at man skal lytte til indholdet før man kritiserer, og også at man ikke altid skal kritisere.) Mette blev som sagt kåret til årets sprogbruger af bloggen og blev dermed nr. 1 i sprogstaffetten som døde ud da nr. 9 i rækken pegede på Søren Pilmark. Jeg rykkede ham et par gange og gav så op. Året efter havde jeg ikke tid til at udnævne en årets sprogbruger, og jeg syntes heller ikke der var nogen der rigtigt kom op på siden af Mette W.V. Derefter sandede jeg vel efterhånden at bloggen ikke havde fået udbredelse nok til at kræve andre menneskers gæsteoptrædender, eller for den sags skyld brug af min tid på dén måde. 

Fra spor 2 af (24.01.2010)

Gæsteskribent Ole Rasmussen causerer over bl.a. det midtsjællandske stød.

Hvad er en faldgruppe egentlig? (28.01.2010)

Lidt om gruber og kuler.

Kongenial eller fjoget (28.02.2010)

Gæsteskribent Ellen Boen skriver fyndigt om nogle af de udfordringer der er i oversættelse.

I bevægelse væk fra Hovedbanegården
(03.03.2010)

En tankestrøm.

Ordets ortografiske omrids (03.05.2010)

Om vigtigheden af bogstavernes indbyrdes rækkefølge i ord – eller manglen på samme.

Ugens Værste var Deadline selv (10.06.2010)

En specifik Deadline-udsendelse får retoriske tæsk.

Rødtop med forførende bund (16.08.2010)

Om metaforsammenblanding.

Musikanmelderiet er uden kvalitet (19. 08.2010)

Indholdsmæssig kritik af musikanmelderiet.

Det skal man være lidt forsigtig med (21.09.2010)

Om politikere der ikke kan regne.

 

Farvel til Peder Skyum-Nielsen (24.10.2010)

Mit subjektive, faglige farvel til Peder Skyum-Nielsen. (Peders datter fortalte mig senere at hun var glad for indlægget.)

Skriveiversen (08.11.2010)

Grundig udredning af en meget indviklet formulering "Hans kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik". (Ebbe Iversen, skribenten bag den tekst som er genstand for analysen, havde senere en offentlig totalnedsmeltning, men på tidspunktet for blogindlægget var han en højagtet filmanmelder.)

Brækhus er danskernes egen skyld (17.11.2010)

En udforskning af påvirkninger mellem dansk og norsk – initieret af en reference til en kamp mellem to kvindelige boksere.

Værket og verden (02.02.2011)

Om dårlig tv-tekstning, men dybest set om DR’s sprogansvar.

Intet kan lykkedes (05.02.2011)

Kan man høre forskel på lykkes og lykkedes? Ja, mener jeg.

Popmusikkens faktafordærvere (17.02.2011)

Desværre behandles fakta ikke særlig godt når det drejer sig om popmusik.

Popmusikkens faktafordærvere #2 (24.02.2011)

Den som dræber ordet (20.03.2011)

Når lyden i danske tv-serier er værst. Tonemester Per Meinertsen tilføjede hurtigt en fyldig kommentar til mit indlæg, hvilket har givet den samlede ”artikel” stor faglig tyngde.

Lille s på flugt på side 4 (26.04.2011)

Et s vandrer hen over avispapiret.

Men-implikaturen (31.05.2011)

En dybere analyse af en leder i Politiken – med ”men-implikatur”.

Falske kopivarer (06.08.2011)

Dobbeltkonfekt som det oftest ser ud i de elektroniske medier når journalisterne ikke tror på det enkelte ords betydningsmæssige bæreevne og derved faktisk kommer til at sige noget vrøvl.

Giver den gas (15.08.2011)

Når sproget bliver et fængsel af klicheer.

Valgjournalistik: Hvad synes du om vejret, Mr. Chance? (05.09.2011)

Om ingenting-journalistik.

Tårne af spaghetti og skumfiduser (14.09.2011)

Sproglig analyse af Inger Støjbergs optræden i Deadline.

Det saglige smil (04.10.2011)

Om en sproglig fadæse på en filmplakat, endda skabt ved at skrive forkert af fra noget der ellers var korrekt.

Værd at vide om afdelingsnavne (15.10.2011)

Der er betydelige fejl i dette skrift fra Dansk Sprognævn. Og det er jo ikke så godt.

Serviceeftersyn (25.11.2011)

Om en forvrøvlet metafor der går sin absurde sejrsgang i medierne.

Fra sagligt til sageligt og lige vidt (30.11.2011)

Tilbage til den sproglige fadæse på filmplakaten der nu føres ad absurdum.

Sproglige spark i støvlelandet (22.12.2011)

Lægmandsskriveri om (og personlige oplevelser med) det italienske sprogøre.

Farvel til forfordele (29.04.2012)

Da den rigtige betydning af ”forfordele” blev forfordelt i Deadline – hele to gange.

Tegnsætningsmæssigt temmelig trist tirsdag (28.05.2012)

Om slutkommaernes vigtighed.

Skoleelevers formand kommer på tværs (24.06.2012)

Anglicismer på den grelle måde.

Sæt Jørgen Leth på cc (29.06.2012)

Et meget kort indlæg om fallossymbolik i sproget.

Poul Madsen sår ny tvivl om Kinnocks seksualitet (30.08.2012)

Ekstra Bladets chefredaktør forvilder sig ud i en dobbeltnegation.

Gyldendal eller jammerdal (10.09.2012)

Kritik af at DR-programmet Smagsdommerne – og muligvis Gyldendal – ikke lever op til deres sprogansvar.

Strammet med for lav IQ (18.09.2012)

Når journalistik er så ringe formuleret at det de facto er fake news.

Poul Madsen overtager politiets arbejde (30.09.2012)

Ekstra Bladets chefredaktør forvilder sig igen ud i en dobbeltnegation.

Skuffende måtte (26.11.2012)

Mange journalister har problemer med at bøje mådesudsagnsordene i før-nutid/datid.

Vokalrandomiseret ortografi (13.12.2012)

Læs dette indlæg for morskabs skyld.

Sad på boldbesiddelsen (31.01.2013)

Indlægget er tilfældigt initieret, og det afspejles i overskriften. Men det bliver faktisk en længere udforskende rejse i hvad henholdsvis pleonasme og tautologi betyder.

Krasniks komma (26.03.2013)

En relativt lang bastardartikel hvor jeg i de første to trejdedele forsvarer Martin Krasnik som jeg synes er ramt af helt uretfærdig kritik i kølvandet på hans interview af Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, og hvor jeg i den sidste tredjedel kritiserer Krasniks kommafejl, nu det jo er en sprogblog. Altså to vidt forskellige artikler i én.

KL’s korrekte kommatering og et Facebook-falsum (30.03.2013)

Jeg kæmper imod kommafundamentalismen. I kommentarsporet udspiller kommakrigen sig igen med alle de gængse misforståelser. Suk!

Kalve lever i skiver (04.05.2013)

Fra ordfragmenteringernes slaraffenland – supermarkederne – har jeg opsnappet ”Kalve lever i skiver”, og indlægget forsøger at tage påstanden alvorligt. Se den fine grafik jeg fik lavet!

Ører i maskinen (20.05.2013)

Har du styr på om det hedder ”kroner og ører” eller ”kroner og øre”?

Del 1: dansk top løs (30.06.2013)

Grundig behandling af ordfragmenteringer, herunder nogle af de sjove.

Del 2: dansk topløs (30.06.2013)

Hvem var pigen der illustrerede indlægget ”Del 1: dansk top løs”? Dette er en spændende tour de force, og den har egentlig ikke noget med en sprogblog at gøre, men Elsa Sørensen fortjener en artikel, og det har hun i nyere tid ikke fået noget andet sted end her på Kommakommunikation. Dette er en vaskeægte solohistorie, og jeg kan huske at én gav sig til at lave et Wikipedia-opslag på den baggrund.

Når en hæderkronet avis skider i egen rede (10.08.13)

Jeg hader decideret sjusk og manglende korrektur. Det mærkes – og begrundes – i dette indlæg.

Syge punktummer eller ej (21.08.2013)

De Radikale tror. For meget på punktummer.

7-9-13 (08.09.2013)

Om fonetikkens skjulte betydning for vores sprog. Dette er en hjørnesten i mine sproglige interesser.

 

Humørfjæs (07.12.2013)

Kommakommunikations julekalender i 2013 var en sprogrenser-kanon. Humørfjæs er et af de mest markante bidrag, og jeg er stadig glad for ordet – og bruger det den dag i dag.

 

Forudindtaget (11.12.2013)

Endnu et afsnit i sprogrenserkanonen – med et ord som er skønt men desværre ikke bruges så meget mere.

 

Rune og forbeholdene (17.12.2013)

Også fra sprogrenserkanonen. Hvis man kombinerer antallet af klik med et indlægs kvalitet og humor, glæden ved at skrive det og modtagelsen hos rette vedkommende, er dette indlæg Kommakommunikations klart største succes. Der blev en større fornøjelig summen på Facebook blandt journalister da jeg dér reklamerede for indlægget ved bl.a. at skrive direkte til Rune Skyum-Nielsen. Endelig nåede et sprogligt budskab frem til et journalistisk miljø. Hurra!

 

Dørtrin (19.12.2013)

Når centraladministrationen og medierne kolporterer en anglicisme som ikke engang giver mening på engelsk. Dette er en fint researchet behandling af ordet doorstep.

 

Svirreord (21.12.2013)

Det femte højdepunkt fra sprogrenserkanonen – efter egen vurdering. Jeg er stadig glad for ordet svirreord. Men journalisterne var allerede væk igen, og atter skrev jeg for de få.

 

Martin, du har ret! (13.02.2014)

Ja, selvfølgelig har jeg ret.

 

Stop nu tiden (08.03.2014)

Da jeg læste Patti Smiths selvbiografi ”Just Kids” (2010) i sin danske oversættelse, som også hedder ”Just Kids”, bukkede jeg fem sidehjørner. Og det var af positive og litterære grunde. Læs med!

 

Stortalent og sjettefavorit (15.03.2014)

Der er gud døde mig forskel på at være ”sjette favorit” og ”sjettefavorit”.

 

Alt eller intet? (28.05.2014)

Nej, vi har også fælleskønsbøjningen ”al”, hvilket mange tilsyneladende ikke er klar over.

 

Otte dage midt i virkeligheden (22.07.2014)

Fristil om at trække stikket ud.

 

Efter min mening (31.07.2014)

Kloge ord om placeringen af forbehold og subjektivitetsmarkører i en sætning.

 

Ingen og egernet (15.10.2014)

Et digt. Ingen konsonanter foran er også bogstavrim.

 

Igårdistan (16.11.2014)

Samtalen om korrekt sprog er ikke nødvendigvis den nemmeste at føre med en frisør.

 

Lad det gro (27.11.2014)

Man kan fanden fise mig ikke gro et skæg.

 

Så så, e-Boks (08.02.2015)

Ordet ”så” bruges ofte som slutkomma i talesproget. De fleste af disse ”så” bør slettes i skriftsproget.

 

Ganske vidst eller ganske vist? (22.03.2015)

Sådan er der én der spørger. Og helt nemt synes jeg nu heller ikke det er, i hvert fald ikke at forklare til bunds.

 

Handling eller tilstand (19.04.2015)

Lang og tiltrængt udredning om kort tillægsform som enten beskriver handling eller tilstand – altså ”forundret” eller ”forundrede” og ”indsamlet” eller ”indsamlede”.

 

Jo, det burde være sådan her (16.05.2015)

Min tilgang til Xanders hit er at en tilsyneladende formel grammatisk fejl faktisk er tekstens mest raffinerede moment – bevidst eller ej. Tekstanalyse for fuld skrue.

 

Rygge i samtale (28.07.2015)

Rygge kan godt tale sammen, i hvert fald når det er bogrygge.

 

18 år ved Alssund (13.09.2015)

Sønderborg Kommune har sat tavle op om krigen i ”1846”.

 

Sproglige forvekslinger i mit elskede Broen (29.10.2015)

En blid kritik af ordvalget i tv-serien Broen III.

 

I forgårs ung, i dag gammel (19.04.2016)

Kommakommunikations sidste indlæg – sådan lidt tilfældigt. Og så stod det ellers øverst i mere end 4 år. Måske er det derfor jeg har opfattet det som halvforkølet, for det er en halvforkølet slutning på Kommakommunikation. Men i sin egen ret er det egentlig fint nok.

 

 

 

 

 

I forgårs ung, i dag gammel

Den virkelige skuffelse ligger ikke så meget i det faktum at ham den 16-årige gut i hvid Føtex-skjorte ikke vidste hvad hvidtøl var. Det afgørende slag i maven kom først efter jeg selv havde øjnet nisseøllen. Jeg rakte KB-flasken frem og viste ham den – mens jeg mærkede et varmt nostalgisk smil i mit ansigt idet jeg omtalte Chr. den Fjerdes kontrafej på flasken – og han kiggede ikke på flasken for at lære hvad hvidtøl er, eller hvem den grimme stud var, men kun på mig og min gensynsglæde. Da vidste jeg at jeg er gammel. Så gammel som VI følte at de gamle var når de hørte Lille Sommerfugl med Bjørn Tidmand i radioen og plukkede krokus med nikotinfingre.

 

V for landbrug

Med tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen lærte vi at Venstre på Christiansborg hellere end gerne leverer politik på baggrund af pyntede regnemetoder, bare det mildner panderynkerne hos intensivt landbrugs interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug. Herved udgør Venstre, Liberal Alliance og Bæredygtigt Landbrug sådan set én samlet interesseorganisation, og måske ikke lige den bedste for et stort parti som Venstre. Undertegnede vil absolut landbruget det bedste; der står mestendels bondeknold på stamtræet så langt øjet rækker, og jeg mener det er en væsentlig kulturbærer. Men præsentationer af ikke-retvisende tal og ord bryder jeg mig ikke om, og så vil jeg nok også anbefale Landbrug & Fødevarer som en mere passende sparringspartner til politikudviklingen på landbrugsområdet.

I Ringsted Kommune er man sig imidlertid udmærket bevidst hvad det gælder når man har en Venstre-borgmester. Udadtil er Henrik Hvidesten borgmester i Ringsted – ja, slet og ret Ringsteds borgmester. Men indadtil …? Ja, se hvad der inde på rådhuset står på tavlen med billeder af byrådsmedlemmer:

Ja: Ringsted har ingen borgmester, Ringsted har en landbrugsrådgiver-borgmester. Om der er tale om blank selverkendelse eller bare blank tegnsætning, skal jeg ikke kunne sige. Man kan let komme i tvivl.

 

Hele Danmarks pulegavehus

Magasin byder os for 65 kr. at julehygge ved at slikke dåse. Dermed skriver Magasin sig tilsyneladende ind i en hård konkurrence om juletilbud blandt billige horehuse.

Billigt ser det nu ikke ud, så måske er de 65 gryn en fejl. Se selv her:

Inviterende, ja. Liggende, ja. Klar, jo. Men billig er ikke det indtryk man får. Det må være et luksuslysthus. Bemærk at frasen ”Hele Danmarks julegavehus” kan tolkes som en eufemisme for ”Hele Danmarks pulegavehus”. Således er der tale om en omvendt ”Rune T. Kidde” – Rune T. Kidde der i anledning af julen skrev om ”pissehuer” og ”puletræer” i sine tegneserier for snart mange år siden.

Ovenstående er fra julen 2014, men den erotiske appel er ikke en tilfældighed. Kampagnen i 2015 er blot en anelse mere avanceret:

Man skal ikke have været udsat for megen gymnasial reklamebilledanalyse for at kunne udlede at fortællingen i denne reklame handler om at to mænd kan pakke en fælles pulegave ud. Og har man beskæftiget sig med billedpornografi – sandsynligvis i sine sene teenageår og tidlige tyvere, netop på det tidspunkt man lærer at analysere billeder – kan man i sin afleveringsopgave tilføje at både kvinden og den mand der kigger i kameraet, gør det med et umiskendeligt pornoblik. At den anden mand så – måske – kigger efter andre muligheder, giver blot en udvej for den kunde som ikke ser en ménage à trois som normal. Desværre kan man ikke se om besøget i lystens hule også har givet dem … hø-hø, lystens bule. Men begge mænd har i hvert fald imponerende næser.

Nå, lad os lige kigge på udgangspunktet igen – og ja, indrømmet, det har huseret på Facebook og er ingenlunde mit fund. Men da en ven sendte det til mig, kunne jeg ikke dy mig for at sikre Kommakommunikations læsere kendskab til hvor langt ud man kan komme når man ikke kan sætte ord sammen.

Ja, nemlig, ”enhver” skal altså være i ét ord!

 

Sproglige forvekslinger i mit elskede Broen

Jeg er fan af Broen, ikke mindst Broen III, og det femte afsnit som i søndags løb over skærmen, er noget af det bedste jeg nogensinde har set. Vi er vant til at der er mange lag i krimiserier, især de danske – med ofte tankevækkende kommentarer til det liv vi lever, som individer og som samfundsdeltagere. Men her i Broen III, afsnit 5, gik det op for mig hvorfor Broen er så fantastisk: Der er reel spænding om adskillige – måske 6-7 – lag eller spor i fortællingen samtidig. Det er ikke bare krimi med 1½ gåde tilsat socialrealisme, lidt samfundssatire og et par kærlighedshistorier. Det er 6-7 reelle spændingslag, lige fra hvorvidt Saga overvinder sine anklagere (såvel ydre som indre) til hvorvidt rigmanden har noget med mordene at gøre, og om boligfirmaets familieværdier er mere end blot indirekte indblandet.

Vi ved ikke hvilke af de mange spor, dvs. personer og deres relationer, der kommer til at bære hovedplottet; vi ved kun at Broen III har en gennemgående tematik om kernefamiliens opløsning – om det så er fordi man er homoseksuel, utro, polyamourøs, går i seng med en der er halvt så gammel, har mistet hele sin familie, opfinder et broderskab, ikke kan få børn, ikke elsker sin partner og/eller har familien som et facadespil – eller (i det helt unge pars tilfælde) en forloren drøm. Alle spor spiller ind til denne tematik, og gør det så elegant og selvfølgeligt at man knap nok lægger mærke til det som en tematik.

På spørgsmålet om kernefamiliens opløsning vil der i Broen III næppe blive givet andet svar end at man skal have en sund kerne i sig selv før man kan skabe en sund kerne med andre. Og det er fint! Vi er jo netop ikke ens.

Således er jeg storbeundrer af Broen (tja, æh, bortset fra den irriterende detalje at den fejlagtigt viser et Danmark/Sverige hvor alle hjem, også de små, invaderes med sko og støvler på, som var det en amerikansk sitcom – nej tak, hvor ulækkert; det må jeg bare ignorere).

Men som en anden Saga Norén bliver jeg simpelthen nødt til at anklage selv den jeg holder mest af.

"Jeg er ikke født med en guldske i munden."

Lad ligge at rigmanden (,narkobaronen?) og kunstsamleren Freddy Holst siger sådan i sin åbningstale for udstillingen af hans private samling. Måske er det en raffineret del af persontegningen at han logisk tænker at guld er mere værd end sølv, således at logikken vinder over dannelsen – der jo vil vide at frasen indbefatter en sølvske.

Ja, guldskeer bruges åbenbart så lidt at ”guldske” slet ikke findes i ordbogen. Men en sådan bevidst fraseforfalskning er meget plausibel i en dramaturgi fuld af små, sigende detaljer.
 

Mere problematisk er det at vores danske kollega til Saga, Henrik Sabroe, tidligt i afsnittet taler om en ”krybskytte” når det nu rettelig er en ”snigskytte” han mener:

"Altså, jeg tænker krybskytte, jeg tænker militær, jeg tænker ’kill brothers’."
(Udtrykket ”kill brothers” henviser til en seddel fundet tidligere i efterforskningen.)

Det er ikke så sandsynligt at en intelligent politimand ikke har lært udtrykket ”snigskytte”, eller at han skulle forplumre begreberne ”snigskytte” og ”krybskytte” – medmindre han er meget påvirket af jagt, hvilket ikke fremgår.

Ifølge Den Danske Ordbog er en krybskytte en ”person som driver ulovlig jagt”, og en snigskytte en ”person der skyder på andre mennesker fra et skjul”. Mere klokkeklar kan en ordbog faktisk ikke være.

Lyder jeg lidt som Saga Norén? I så fald tager jeg ikke skudsmålet som en kritik.

Så er sagt hvad der skal siges. Jeg glæder mig til næste afsnit.

 

Vi afgør at nogen kan bruge dit kort uden din tilladelse

Denne mail er 3 år gammel, men jeg elsker den stadig. Som det ses nedenunder, er billedlinkene i mailen nu uvirksomme (skærmaffotograferingen lavede jeg senere, for et år siden), og det siger måske lidt om at fupsiden kan være nedlagt. Men som det ses ovenover, er afsendermailen ret troværdig – hvordan man så end bærer sig ad med det.

Ja ja, helt sikkert! …

Men faktisk nyder jeg denne mail.

Som ved en guddommelig indgriben er ”kreditkort”, ”websteder”, ”adgangskode” og ”Visa-kort” sammenhængende ord; den ellers typiske og tragiske markør for tåbedansk – ordfragmentering – er på mirakuløs vis ikke en del af dette sproglige virvar. Det er forudsætningen for at jeg kan nyde noget. Og på dette fundament blomstrer magien ved alle de øvrige fejl – fra afsenders tilsyneladende tilstedelse af at andre kan bruge mit kort, til forsikringen om at jeg ”får den ekstra tillid til” at mit Visa-kort ”er tændt”.

At de fleste verber er bøjet i navnemåde, også når de ikke skal være det, skaber gennem hele skrivelsen en poetisk magi der befrier teksten fra kohæsionens (sammenhængens) snærende bånd. Kohæsionsnedbruddets poetiske opbyggelighed gestalter sig på smukkeste vis i det sidste linjeskift der med en yndefuld, dansende rytme får en ny, appositionsagtig betydning:

”[…] for at opdatere dit kreditkort / opdatere og sikre dit kreditkort som en del af bekæmpelsen af svig.”

Hvilken dans!

 

18 år ved Alssund

Det var i 1846 eller cirka deromkring …

Denne tavle står ved Sottrupskov på Jyllandssiden af Alssund, hvorfra tyske tropper natten til 29. juni 1864 i ly af mørket roede over og løb Als over ende – for nu at sige det pænt. Desværre er det gået lidt galt med overskriften. Ja, og man kunne sådan set også savne at angrebet, som var overstået på en dag, fik sin dato, når nu 18. april, som ikke rigtig har med Alssund og Als at gøre, står i teksten.

Med tanke på hvor hård en medfart Bornedals gotiske og poetiske tv-skildring af krigen 1864 fik fra historiske krakilere og pseudo-nationale fæhoveder, er det nærmest absurd at Sønderborg Kommune kan have sådan et skilt stående.

 

 

Just keep it

Så zappede man lige over på DK4 og havnede i "reklameinfo" ...

Desværre er det ikke helt den version man finder her, for i DK4-versionen blev ordene banket ud med pink og violet WordArt-agtig grafik:

Første ramme: KEEP IT

Anden ramme: STUPID

Tredje ramme: SIMPLE

Men det er dog stadig det fortælleren siger ved 6:35 i denne godt 12 minutter lange og historisk causerende reklamevideo for Bioforces (Alfred Vogels) produkter fundet på YouTube – altså ”Keep it stupid simple” – som forklaring af KISS-princippet.

Hvad den kære fortæller så mener at ”keep it stupid simple” skal betyde, må stå hen i det uvisse. Måske noget i retning af ”stupidly simple”.

Læren er at det er dumt at gribe ud efter fremmeord, citater eller smarte udtryk når man ikke har fuldstændig tjek på dem – og det må jo så gælde hele redaktionen bag videoen. Spil på din egen bane og i din egen stil, kammerat, det gør du faktisk godt.

KISS-princippets ”KISS” står for ”keep it simple, stupid”. Og her måtte en del forfattere til hits på nettet meget gerne lære lidt om tiltalekommaer, men det er en anden sag.

Hvis fortælleren selv havde benyttet KISS-princippet, havde han simpelthen undladt at referere til det. Det er aldeles unødvendigt og tilfører intet til det han vil forklare (nemlig at Vogel fokuserede på tre områder – ”fordøjelse”, ”mental balance / søvn” og ”immunforsvar”). Simplicitet er ikke nogen logisk eller givende metafor for fokus eller udvælgelse, så det eneste fortælleren opnår ved at række ud efter KISS for at iklæde sig smartere gevandter, er at han – sprogligt – kommer til at stå som kejseren uden klæder. Selvsagt stupid, stupid.

 

Rygge i samtale

På biblioteket på Jyderup Højskole syntes bøgerne at have indledt en diskussion om eksistentiel optimisme og pessimisme. Diskussionen pirrede mig. Jeg fik så ødelagt billedet lidt da jeg selv satte den midterste roman ind – hvilket jeg godt kan se nu – den trækker niveauet på diskussionen ned selv om den holder formen.

 

I det blå

Fra denne morgens nyhedsmail fra Berlingske.

- Redaktør, hvad skal vi illustrere den der meningsmåling med? Du har sagt at vores læsere ikke orker grafer, skemaer og lagkagediagrammer midt i sommerferien.

- Korrekt! Slet ikke efter en 3 år lang valgkamp. Og Lars Løkke og Kristian Thulesen gider vi ikke se på mere. Vi vil have sommer, vi vil for fanden have sommer!

- Ja …?

- Jeg tænker: Der er jo slet ingen strandbilleder i denne nyhedsmail. Så nu søger vi på strand. … Ja, se her: Hun ligger med en blå bog. Blå blok, blå bog – det holder. I øvrigt går venstrefløjen ikke så meget op i deres tan, men det gør de blå. Det holder 100.

 

At skide til handling

”Okay, jeg skrider til handling,” siger Max Uwe Jensen til Local Eyes efter at have forsøgt sig med at forklare grundlaget for sin nye happening. Og man må konstatere at grundlaget enten ikke har været det store, eller at i hvert fald TV 2 Lorry har klippet det meste væk for at fokusere på hvordan Max Uwe Jensen helt nøjagtig vil gøre.

Nogen burde have fortalt Max Uwe Jensen at der er forskel på at ”skride til handling” og bare ”skide til handling”. Det næste bliver vel at den lille Uwe tage ned til den dansk-tyske grænse for at lave grænseoverskidende kunst. Bag mangt en stor kunstner gemmer der sig et lorteliv. Forskellen på den store kunstner og Uwe er sublimeringen. Uwe er meget 1:1 når han giver hvad han har i sig.

For læsere af denne blog er det desuden væsentligt at nævne at denne foyer på H.C. Andersens Boulevard 2 indtil for kun omtrent 1-2 år siden var Dansk Sprognævns.

 

Pengenødden

Fra dagens forside af Politiken.

Jeg ser for mig den stort anlagte gyserfilm om pengenødden der triller rundt i Athens gader og skræmmer og paralyserer folk.

Er det mon en val(g)nød?

 

Og vi skal videre

Okay, så lad mig da lige gnide salt i såret. Der har været ét indlæg i denne valgmåned – om Venstre – og det er ikke helt retfærdigt. Så nu hvor valget ikke længere kan påvirkes, vil jeg gerne tage den her op.

S er jo ikke det første parti der sætter ukorrekt tegnsætning i system, og måske vil nogen mene at korrekt her ville være überkorrekt og ikke så vigtigt. Men jeg ser anderledes på det.

Lad mig først lige forklare: ”vi skal videre” er en helsætning, og hvis en helsætning er serieforbundet med et andet element, må det andet element nødvendigvis betragtes som en ufuldstændig helsætning. I ovenstående eksempel 1 og 3 er hhv. ”40.000 nye job på fire år” og ”Historisk korte ventelister” altså at betragte som ufuldstændige helsætninger, mens eksempel 2, ”Der er styr på økonomien”, jo selv er en fuldgyldig helsætning. Der er absolut intet at diskutere; der burde have været komma foran ”og” i samtlige tilfælde i kampagnen.

Jeg forstår godt den grafiske frihedsfølelse der vil sætte sig over Ordnung muss sein-grammatikken. Men korrekt er nu hverken grimt eller ondt. Som regel er der en ganske god forbindelse mellem grammatik og indholdsmæssig sund fornuft og signalgivning, så det plejer at være temmelig dumt at lade et snarere æstetisk konformt blik råde. En dumhed man kunne kalde for betonæstetisering.

Således også her. For der er noget jappende ved at droppe det komma som ellers skal være der: Bla bla bla og la la la. Og ved at gøre udtrykket mere jappende åbner man faktisk mere for den kontraproduktive læsning af budskabet: at Socialdemokraterne skal ud af vagten.

Det kom de så, og det er – således forklaret – poetisk retfærdigt.

Og så en lille biting, hyklerkommaet:

Hyklerkommaet er min betegnelse for mediernes sværgen til grammatisk komma med alle dets latterlige startkommaer, men hvor man så samtidig undlader netop de latterlige startkommaer i overskrifter og mellemrubrikker. Uden at jeg skal lægge denne kampagne særligt til last for et gennemgående hykleri på det journalistiske firmament, vil jeg dog påpege at det bliver særligt påfaldende her hvor teksten slutter med kampagnens slogan, som så står ligeunder.

I øvrigt – hvis man ser på indledningen af teksten – ville jeg nok have frarådet en indledende formulering som ”Der er igen styr på Danmarks økonomi”. Der er simpelthen for let spil for en fantasi om at liste et lille ”n” ind, og så står der ”ingen”. Ja, så let at det måske er sådan nogle får det læst i forbifarten. Det er – igen – et risikabelt foretagende ufrivilligt at læne sig så tæt op ad en ond parodisk læsning.

Vi skal videre. God sommer!

 

Ældre medicinsk handlingsplan

Valgkampsduel på DR1 denne aften.

To gange siger Lars Løkke Rasmussen det. Så det kan ikke være en tilfældighed. Men det er meget svært at forstå at en statsministerkandidat, blandt politikere der ellers udelukkende beskæftiger sig med såkaldt ”fremadrettede” politiske forslag, giver sig til at bebude en ”ældre medicinsk handlingsplan” (understregning under hans hovedtryk som de fremgik begge de to gange han nævnte det).

Måske mener han i virkeligheden en ”ældremedicinsk handlingsplan”, men brækker altså systematisk tillægsordet ”ældremedicinsk” over med dobbelt hovedtryk: ”ældre medicinsk”.

Denne blogs skribent har det umådelig svært med en eventuel statsminister som ikke taler et logisk, forståeligt dansk. Så hvis det skulle komme så vidt, vil jeg råde Lars Løkke til ikke kun at se på specialundervisning i folkeskolen, men meget gerne også i Folketinget.

Måske har han kigget for dybt i noget engelsksproget læsestof eller dårligt korrekturlæst dansk af slagsen. Jeg ved på egen korrekturkrop at mange af sundhedssektorens danske ledere – pga. konstant marinering i engelsksprogede tidsskrifter og begreber – er nærmest ude af stand til at formulere sig på grammatisk korrekt og forståeligt dansk. Her kan man virkelig tale om et domænetab og dets konsekvenser. Men en statsministerkandidat bør ganske enkelt vide bedre.

 

Trækassetrakasseri

TV 2 bedyrer at Bertel Haarder som måske kommende formand for Folketinget ikke vil blande sig i de daglige trækasserier – hvad det så end er. Måske noget med sæbekassebiler? Måske bedemandsforretning?

Det er kommentator Peter Lautrup-Larsen der udtaler sig, men man må gå ud fra at ortografien skyldes artiklens forfatter. (Min nutidsform er lidt en tilsnigelse. Artiklen er aktuel for mig fordi jeg googlede på emnet ”Folketingets næste formand”, men den er skrevet tilbage i november 2014. Den er dog lige aktuel stadigvæk.)

Det hedder jo trakasserier – ifølge Den Danske Ordbog fra fransk tracasserie, afledt af traquer 'holde klapjagt, jage', af trac 'dyrespor'.

Husk at tænke over ordenes betydning (eller deres ikke-betydning), husk at bruge Den Danske Ordbog, og husk én gang for alle at slå al autokorrektur fra i dit skriveprogram.